Solforskerens juleønske: Solens pletter skal forsvinde

Flere gange i 1600-tallet var vintrene så kolde, at farvandene på den nordlige halvkugle frøs til. Ofte kunne man gå på Østersøen, og 30. januar 1658 navigerede den svenske kong Gustav sin hær ud på det tilfrosne Lillebælt og havde i det store hele heldet med sig: To kompagnier gik gennem isen og druknede, men langt størsteparten kom uskadt over.

Perioden fra 1645 til 1715 er i dag kendt som ’den lille istid’, og hvis astrofysiker Christoffer Karoff havde ét ønske hos julemanden, ville det være at finde ud af, hvor stor Solens påvirkning var på det tidspunkt.

»I den periode ved vi, at der næsten ikke var nogle pletter på Solens overflade, og der synes at være meget, der peger på, at de kolde vintre havde noget med Solen at gøre. Men vi har endnu ikke evidens for, at det var Solen, der forårsagede dem, og det skyldes, at vi ikke har ret mange præcise data om Solen fra den periode,« siger han og fortsætter:

»Derfor kunne jeg godt tænke mig, at Solen kom ind i et solpletminimum igen, så vi kunne få de data.«

Påvirker Solen klimaet?

Solpletminimummet på Solen kaldes også for Maunder Minimum, og det falder altså sammen med den lille istid her på Jorden. Det er oplagt – i hvert fald for en astrofysiker – at tænke, at de to ting er forbundne.

»En af de mest fremtrædende teser er, at Solens UV-stråling var meget reduceret under Maunder Minimum, og at det måske kunne føre til de meget lave temperaturer på især den nordlige halvkugle. Men det er en tese, for det har vi jo ikke målt,« forklarer Christoffer Karoff.

Han ville derfor bruge sit juleønske på at tvinge Solen ind i et nyt Maunder Minimum, så han kunne udføre alle de målinger på vores stjerne, som nutidens teknologi i dag ville gøre ham i stand til.

»På den måde kunne vi finde ud af, om forudsigelserne af, at Solen var skyld i den lille istid, holder stik. Vi ville også kunne se, hvordan det påvirkede klimaet i dag – selvom det er meget anderledes, end det var dengang – og det ville gøre os klogere på, hvordan Solen har påvirket og stadig påvirker klimaet.«

»Forudsigelserne er virkelig dårlige«

Solens påvirkning af klimaet er et meget omdiskuteret emne. I 2015 florerede en historie i stort set alle medier om, at Jorden var på vej ind i en ny, lille istid, fordi en gruppe engelske forskere havde forudsagt, at Solens næste cyklus ville være ekstraordinært svag.

Der ér ganske rigtigt indicier på, at vi er på vej ind i en periode med en usædvanlig lav aktivitet af solpletter på Solen, siger Christoffer Karoff. Om det så samtidig betyder, at vi vil komme ind i en lille istid igen er mere tvivlsomt. Det kan du læse mere om i artiklen: ’Er vi på vej ind i en lille istid?’ og i boksen under artiklen.

Men hvis Christoffer Karoff bare er tålmodig nok, bør han altså få sit ønske opfyldt før eller siden. Problemet er bare, at han ikke helt stoler på forudsigelserne.

»Faktisk siger forudsigelserne i dag, at Solen ér på vej ind i et nyt Maunder Minimum, men vi har også set, at de her forudsigelser tidligere har vist sig at være virkelig dårlige. For bare otte år siden troede man det modsatte,« siger han.

Gad godt have en krystalkugle

Ret skal være ret; sætter man Christoffer Karoff stolen for døren, tror han faktisk på, at forudsigelserne er rigtige i denne omgang. Han er bare en utålmodig herre.

»Jeg tror på, at Solen er på vej ind i et nyt Maunder Minimum. Men usikkerheden ér meget stor på de her modeller, og derfor gad jeg godt, at den gik ind i det nu, så vi kunne få efterprøvet teorierne. I bund og grund gad jeg bare godt kunne se ind i krystalkuglen, hvordan Solen og vores klima ser ud i fremtiden.«