Onsdag klokken 7.48 blev den storstilede Artemis I-mission sendt afsted fra Jordens overflade.
Målet for den ubemandede mission er en tur rundt om Månen, og rejsen udgør første skridt i den amerikanske rumfartsorganisation NASA’s planer om at sende mennesket tilbage på Månen indenfor de kommende år.
Rumfartsentusiaster verden over fulgte opsendelsen spændt, blandt andet fordi opsendelsen fire gange tidligere er blevet udskudt på grund af dårligt vejr og tekniske problemer med rumfartøjet. Og teknikken drillede da også her til morgen, men NASA fik løst det i tide.
»Vi er en del af noget helt utroligt. Den første opsendelse af Artemis. Det første skridt på vejen til at vende tilbage til Månen og rejse til Mars. Det, I har gjort i dag, vil inspirere kommende generationer,« siger launch director Charlie Blackwell-Thompson til holdet bag opsendelsen.
Jomfrurejse
Dagens opsendelse fra Kennedy Space Center i Florida, USA, er den hidtil første rejse for NASA’s nye raket, kendt som SLS-raketten (Space Launch System).
SLS-raketten er den største amerikanske raket siden den berømte Saturn 5, der for mere end 50 år siden sendte Apollo-astronauterne til Månen.
Raketten har fire hovedmotorer, der bruger iskoldt, flydende ilt og brint som brændstof. Det var netop en af de fire hovedmotorer, som stødte ind i problemer, da NASA første gang forsøgte at opsende raketten i august. Under nedtællingen til opsendelse fik motoren ikke de ønskede temperaturer, og NASA endte med at afblæse månefærden for at undersøge årsagen til de tekniske problemer – læs mere her.
Ved andet forsøg på opsendelse, 3. september, opstod der endnu engang tekniske problemer, idet der skete et læk af brændstof. Og ved de næste to forsøg på opsendelse løb NASA ind i nye udfordringer med vejret, idet en tropisk storm og senest en orkan forhindrede opsendelse af raketten.
Rumskibet Orion
\ Artemis-programmet
Artemis I er en ubemandet mission, som skal sendes i kredsløb om Månen og vende tilbage til Jorden. Den er netop blevet opsendt.
Artemis II vil være en bemandet mission, som skal sende fire astronauter rundt om Månen uden at lande. Missionen er planlagt til opsendelse i 2024.
Artemis III skal foretage den første bemandede månelanding, siden Apollo-programmet senest landede i 1972. Ifølge NASA vil landingen tidligst ske i 2025.
Hvis de tre missioner går som planlagt, vil NASA oprette en mere permanent base på Månen med efterfølgende missioner.
NASA arbejder desuden på at etablere en rumstation i kredsløb om Månen kaldet Lunar Gateway.
Men nu er det altså lykkedes NASA at få Artemis I-missionen til at skrive historie med den hidtil første flyvning for SLS-raketten.
Rakettens opgave er at sende NASA’s nye type rumskib, kaldet Orion, ud til Månen. Efter en rejse rundt om himmellegemet skal Orion vende tilbage til Jorden om cirka 40 dage.
Orion er beregnet til fire astronauter, som sidder i en kapsel, og det ligner i høj grad Apollo-rumskibene, som sendte mennesker til Månen i årene 1969-1972.
Med en diameter på fem meter på sit bredeste sted er den nye Orion dog større end Apollo, som havde en diameter på 3,9 meter.
Alternative astronauter
Under Artemis I-missionen, som lige nu er på vej mod Månen, er der imidlertid ingen mennesker ombord på Orion-rumskibet. Til gengæld er der fire astronauter med danske rødder ombord – nemlig fire LEGO-figurer.
Herudover har den europæiske rumfartsorganisation ESA også en ulden astronaut ombord – Frode Får (Shaun The Sheep), som er kendt fra en britisk børne-tv-serie. NASA sender blandt andet en tegneseriestribe af Nuser (Snoopy) med ud til Månen.
Ligesom flere andre genstande ombord på rumskibet tjener LEGO-figurerne, Frode Får og Nuser undervisningsformål, og de er del af rumfartsorganisationernes planer om at nå bredere ud til et bredere publikum.
De deler dog også rumskibet med større dukker, som blandt andet bærer målere, der skal undersøge strålingen, som man udsættes for i rumskibet under rejsen til Månen.
Test-mission
Artemis I-missionen er en del af en storstilet plan om at sende mennesket – herunder den første kvinde og ikke-hvide person – tilbage på Månen indenfor de kommende år.
Artemis I’s vigtigste formål er at teste raketten og det medfølgende rumskib, før mennesker kommer med ombord på Artemis II og III-missionerne.
»Det er sindssygt spændende. I de næste år bliver den helt store opdagelsesrejse at vende tilbage til Månen,« har den danske astronaut Andreas Mogensen tidligere udtalt til Videnskab.dk.
Ud over at besøge Månen i de kommende år ønsker man med Artemis-missionen også at etablere en mere permanent og beboet base på Månen på længere sigt.
Artemis-missionen ledes af amerikanske NASA, men europæiske ESA er ligesom de canadiske og japanske rumfartsorganisationer også partner på missionen.
\ Tidslinje: Månelandinger
1959: Det russiske rumfartøj Luna 2 bliver det første menneskeskabte objekt, som lander på Månen.
1969: Det amerikanske rumfartøj Apollo 11 er den første bemandede mission til Månen.
1970: Det russiske rumfartøj Luna 16 er den første ubemandede mission, som tager prøver på Månen og sender dem retur til Jorden (sample-return).
1969-1972: Det amerikanske Apollo-program gennemfører seks bemandede månelandinger. I alt besøger 12 amerikanske mænd Månen. Ingen andre nationer har sendt mennesker til Månen.
1972- nu: En række nationer har sendt ubemandede fartøjer i kredsløb om Månen. Flere af dem er styrtet ned på Månen.
2013: Kinas ubemandede fartøj Chang’e 3 foretager den første ’bløde landing’ (ikke et styrt) på Månen siden 1976. Siden da har Chang’e 4 og 5 henholdsvis stået for den første landing på Månens bagside og den første sample-return-mission i over 40 år.
