Forskere ved ikke med sikkerhed, om planeten Saturn er skabt med sine ikoniske ringe, eller om de er kommet til senere.
Nye målinger tyder på det sidste. Ringene er nemlig ved at forsvinde med en fart, der er tre gange hurtigere, end vi før har troet muligt. Det skriver NASA.
Saturns magnetiske felt trækker ringene ind mod planeten, hvor de opløses og falder ned som en støvet regn af ispartikler.
Mængden af væske er så stor, at den, efter NASA's estimater, ville kunne fylde en olympisk swimmingpool.
Man har før vidst, at denne dræning ville gøre en ende på ringsystemet i løbet af 300 millioner år, men nye målinger fra fartøjet Cassini viser nu, at ringene har mindre end 100 millioner år tilbage.
Det lyder umiddelbart af meget, men det skal tages med i beregningen, at Saturn selv er over 4 milliarder år gammel.
Målingerne indikerer samtidig, at ringene sandsynligvis ikke er ældre end 100 millioner år. Vi kan nemlig følge de forskellige ringes udvikling, og 100 millioner år er cirka den tid, det vil tage for en såkaldt C-ring at blive til det, den er i dag, hvis man går ud fra, at den engang har været lige så tæt som en B-ring.
»Vi er heldige at være her og se Saturns ringe, der ser ud til at være der midt i planetens levetid,« siger James O’Donoghue fra NASA og fortsætter:
»Men hvis ringene er midlertidige, er vi måske lige netop gået glip af at se gigantiske ringsystemer om Jupiter, Uranus og Neptun.«
Saturn tager heller ikke skade af at miste sine ringe, ifølge Hans Kjeldsen, professor ved Aarhus Universitets afdeling for Fysik og Astronomi, som DR har talt med.
Planeten kan endda få sine ringe igen, hvis en af Saturns måner skulle komme for tæt på planeten. Saturns tyngdekraft kombineret med de kræfter, der holder månen sammen, vil da rive dele af månen af, og den vil gå i opløsning.
»Når materialet fra månen først spredes, vil det danne en ny ring langs månens gamle bane. Det vil tage få år, og ringen vil vokse sig større, i takt med at månen går helt i opløsning,« siger Hans Kjeldsen til DR.
ele
