Selvom man i årtier har observeret Saturns ringe, er deres alder stadig ukendt. Forsøg på at fastlægge en præcis alder er tidligere gået i stå, da forskere ikke har kunne afgøre ringenes opbygning. Men den udbredte videnskabelige antagelse har været, at ringene er milliarder af år gamle.
Man ved, at Saturns ringe primært består af ispartikler på op til flere meter i størrelsen, og at disse jævnligt forurenes af bombarderende mikrometeorider. Mikrometeoriderne er klippelignende materialer fra det ydre solsystems Kuiperbælte.
Forholdet mellem ispartikler og mikrometeorider er afgørende for ringenes alder, fordi sidstnævnte har ophobet sig på en forudsigelig måde.
Et nyt studie udgivet i tidsskriftet Icarus har analyseret ovenstående forhold og kan måske være et gennembrud i aldersfastsættelsen af Saturns ringe. Det skriver sci-news.com.
\ Læs mere
I studiet analyserede forskerne et komplekst datasæt fra den såkaldte Cassini-mission, hvis radar har målt opbygningen af hele Saturns ringe, i stedet for kun overfladen. Fokus var på Saturns C-ring. Flere måneders dataanalyse viste, at C-ringen indeholdte ét til to procent klippelignende materiale. Det indikerer, at ringene er et sted mellem 15 og 100 millioner år gamle. Det er millarder af år yngre, end man troede.
»Ingen af de nuværende oprindelsesscenarier forudsiger, at ringene er yngre end 3,8 millarder år gamle. Den nye opdagelse nødvendiggør en gentænkning af modellerne for ringenes opståen,« siger Zhiming Zhang, som forsker ved Cornell University og er hovedforfatter på det nye studie, ifølge sci-news.com.
Zhiming Zhang håber nu at analysere Saturns A- og B-ringe med samme metode for at sikre, at deres alder er i overensstemmelse med de nye resultater for C-ringen.
»Det er både med nervøsitet og spænding, at vi har foreslået, at der måske kommer yderligere beviser for, at vi har ret, inden for en nær fremtid. Og de proksimale observationer af kredsløbet næste år vil give os et meget større indblik i ringene,« siger han til sci-news.com.
\ Læs mere
\ Læs mere
lsd
































