Enorme stjernesystemer, galakser, der støder sammen, er langt fra et ualmindeligt fænomen i universet.
Et klassisk eksempel på et sådant kosmisk trafikuheld er to galakser, der kaldes for Antenne-galakserne.
Der er tale om to spiralgalakser, der ligger omkring 62 millioner lysår fra Jorden. Sammenstødet begyndte for mere end hundrede millioner år siden og vil fortsætte i lang tid endnu.
Både for Antenne-galakserne og andre kolliderende galakser er resultatet en voldsom – nærmest eksplosiv – dannelse af nye stjerner. Denne stjernedannelse udløses, fordi gassen i galakserne presses sammen ved sammenstødet.
Foto fra tre rumobservatorier
Billedet her er en kombination af optagelser lavet med tre af NASAs store rumobservatorier: rumteleskoperne Hubble, Spitzer og Chandra.
Hubble har optaget Antenne-galakserne i synligt lys, mens Spitzer og Chandra har lavet optagelser i hhv. infrarødt lys og røntgenstråling. Det infrarøde lys kommer fra støvskyer, der gløder, fordi de er blevet opvarmet af energirigt lys fra nyfødte stjerner.
Den infrarøde glød ses især fra området mellem de to kolliderende galakser.
Chandra’s røntgendata afslører varm gas, der er blevet beriget med grundstoffer fra eksploderende stjerner. Røntgenobservationerne viser også klare punktkilder, hvor ultrakompakte objekter som neutronstjerner og sorte huller opsuger materiale.
Hubble’s billeder i synligt lys viser gamle stjerner og stjernedannende områder med hhv. en gylden og en hvidlig glød. De brunlige områder, er områder med masser af støv.
Vigtigt datamateriale
Sådanne billeder, hvor et objekt er observeret i både synligt og infrarødt lys samt røntgenstråling giver forskerne optimale muligheder for at lære mere om de fysiske forhold, der hersker i objektet.
Observationerne af Antenne-galakserne er således et vgitigt datamateriale for at få større indsigt i de processer og mekanismer, der er på spil, når galakser støder sammen.
Artiklen er lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium.
