Da en rutineopsendelse af astronauter til den Internationale Rumstation (ISS) gik galt 11. oktober, var det på en måde det værst tænkelige uheld.
Ikke så meget på grund af hvad der skete, men fordi opsendelse af astronauter de sidste mange år kun har været varetaget af russerne.
Man taler meget om ‘single point failures’, altså uheld hvor der ikke findes nogen reservesystemer til at tage over.
Det er klart, at man gør alt, hvad der er muligt, for at undgå at komme i den situation. Men takket være en meget uklog amerikansk politik er det altså sket – der er jo ikke andre bemandede rumskibe end Soyuz, før de nye amerikanske rumskibe Dragon og Starliner bliver klar.
Opsendelsen af Soyuz 11. oktober var planlagt som en ren rutineopsendelse. Den russiske kosmonaut Alexey Ovchinin og den amerikanske astronaut Nick Hague skulle opsendes til et af de sædvanlige 6 måneder lange ophold på rumstationen, altså frem til april 2019.
Oprindeligt skulle endnu en russer have været med, men det blev ændret. Han var nemlig specialtrænet til at betjene et nyt videnskabsmodul, som russerne længe har planlagt at opsende til ISS.
Men det er (igen) blevet forsinket, så kosmonauten blev taget af flyvningen for at vente på bedre tider.
Opsendelsen gik i begyndelsen helt fint. Det er vi efterhånden blevet vant til, for med over 1.700 opsendelser er det blevet verdens mest anvendte raket og samtidig også en af de mest pålidelige.
Men fejl kan ske, og det skete altså denne gang.
Booster ikke frigjort korrekt
Soyuz-raketten har fire boostere, som udgør første trin. De sidder bundtet omkring andet trin, og både første og andet trin tænder på en gang. På en normal flyvning afkastes de fire boostere efter godt to minutter, når raketten er kommet 45 kilometer op, mens andet trin så fortsætter.
Hvad der ser ud til at være sket, er ifølge russerne selv, at en af de fire boostere ikke blev frigjort korrekt. Den kom til at kollidere med andet trin, og det satte straks nødsystemet i gang. Med en særlig nødraket blev Soyuz-kabinen og det beboelsesmodul, som er monteret oven på kabinen slynget bort – altså ikke noget med katapultsæder eller nødkapsler.
Ovchinin og Hague nåede lige at se alarmlampen lyse, før deres rumskib automatisk blev revet løs fra raketten med en sådan kraft, at de mistede bevidstheden, som de dog hurtigt fik igen.
Resten er næsten rutine. Kabinen frigøres og daler ned med faldskærm. Det sker i en temmelig stejl vinkel, og det har sikkert været en noget hård nedtur og landing, men alt gik faktisk efter de på forhånd lagte nødplaner.
\ Læs mere
Ingen rumskibe til rådighed
Selvfølgelig skal russerne nu analysere præcist, hvad der skete, før man igen vil sende kosmonauter op. Det kan være alt fra en tilfældig fejl til noget mere dybtliggende.
Det er velkendt, at der i de senere år har været nogle problemer med kvalitetskontrol af raketter og rumskibe, men det må undersøgelsen afklare.
Det store problem er simpelthen, at der ikke er andre muligheder for at sende astronauter op til ISS end Soyuz. Og det er et problem, der er ret kritisk.
Astronauter skal hjem i december
For tiden er der tre astronauter om bord på ISS. Det er tyskeren Alexander Gerst, som lige nu er chef på rumstationen. Han er sammen med russeren Sergei Prokopyev og amerikaneren Serena Auñón-Chancellor.
De ankom i juni, og da deres Soyuz-rumskib kun er beregnet til at opholde sig højst 200 døgn i rummet, skal de altså hjem igen absolut ikke senere end december eller måske januar. Om Soyuz raketten er klar til den tid, er endnu ganske usikkert.
Det rumskib, de efter planen skulle flyve hjem med, er i øvrigt det, der har et lille hul i beboelsesmodulet. Hullet er lukket nu, men man kan ikke komme til at undersøge det på Jorden, for beboelsesmodulet brænder op i atmosfæren under nedturen. Det er kun selve kabinen, som overlever.
Hullets oprindelse er stadig ukendt – det kan meget vel være en fejl begået af en tekniker på Jorden, som han så lidt ubehjælpsomt har søgt at dække over. Men vi ved det ikke.
En ting er dog sikkert: Forskningen på ISS bliver mere eller mindre sat på standby. De tre har rigeligt med at gøre med bare at vedligeholde ISS. For at drive forskning er selv den normale besætning på seks mand lige i underkanten, og amerikanerne har derfor en plan om at øge besætningen til syv mand.
Hvad kan der gøres?
Strengt taget kan man ikke gøre meget andet end at vente og se tiden an, men der er tre muligheder, hvis det trækker længe ud med at løse problemet, så Soyuz-raketten igen er klar til at opsende astronauter.
\ Plan for kommende flyvninger til ISS
De nuværende planer for de første flyvninger til ISS er:
- Januar 2019: Ubemandet opsendelse af Dragon.
- Marts 2019: Ubemandet påsendelse af Starliner.
- Juni 2019: Første bemandede opsendelse af Dragon.
- August 2019: Første bemandede opsendelse af Starliner.
- Første mulighed er at opsende et ubemandet Soyuz-rumskib til ISS, som den nuværende besætning så kan bruge og i princippet dermed få mulighed for at blive i rummet helt frem til sommeren 2019. En forholdsvis realistisk mulighed.
- Anden mulighed er at fremskynde Dragon og Starliner. Men det er en mulighed, som NASA nok ikke er spor glad for. De har netop udsat de første opsendelser af Dragon og Starliner for at sikre sig, at rumskibene var helt klar. NASA har selv sagt, at de slet ikke er begyndt at gøre sig nye tanker i den retning – og retfærdigvis er uheldet jo kun lige sket. Der er jo det gamle, men meget sande ord, om at hastværk er lastværk …
- Den tredje mulighed er endnu værre, nemlig at lade besætningen vende hjem og efterlade ISS ubemandet. I princippet kan det gøres, men erfaringen har vist, at astronauterne har løst en stor opgave med at klare de tekniske problemer, som jævnligt opstår. De har både udskiftet defekte dele og foretaget reparationer, så derfor er det aldrig kommet til en virkelig alvorlig situation.
Hvis man mister kontrollen over ISS, har vi en 450 ton tung rumstation, som for alt i verden ikke må falde ned over beboede områder. Det er et rigtigt Hollywood-scenarie, og vi kan nok være ret sikre på, at den situation vil blive undgået.
\ Læs mere
Hvem har skylden?
Man kan aldrig sikre sig mod uheld, og russerne har hidtil leveret varen, både med Soyuz og de ubemandede Progress forsyningsrumskibe. Problemet ligger i manglende rettidig omhu hos amerikanerne.
Det er ret uansvarligt at lade det komme dertil, at der i flere år ikke har været andre muligheder end Soyuz for at sende astronauter op.
Det har man kunnet forudse, men der har åbenbart ikke været vilje til at pumpe de nødvendige midler ind i Dragon og Starliner, som nok kunne have været flyveklar allerede nu.
Vi i Europa skal nu ikke kritisere NASA for hårdt. Europa har både pengene og teknikken til selv at bygge et bemandet rumskib til ISS, men det har vi opgivet to gange af økonomiske grunde.
Heller ikke Japan har overvejet at levere andet end ubemandede forsyningsrumskibe til ISS.
Så i virkeligheden er der flere parter om at dele ansvaret. Det er ikke nok at tale om ‘single point failures’, man skal ved rettidig omhu også gøre noget, for at de ikke opstår.
En konsekvens for Fyn
Man skulle ikke tro, at uheldet med Soyuz ligefrem kunne mærkes på Fyn, men det er nu tilfældet.
I Odense ligger virksomheden Danish Aerospace Company (DAC), der ledes af Thomas A.E. Andersen.
DAC leverer medicinsk måleudstyr og træningsudstyr til astronauterne, og amerikaneren Nick Hague skulle faktisk have udført nogle forsøg for DAC.
Det beretter Fyens Stiftstidende, som også citerer Thomas Andersen for, at DAC også havde planlagt forsøg med de astronauter, som efter den oprindelige plan skulle være opsendt i december.
