Rumsonden Lucy flyver forbi asteroide og tager foto med overraskende afsløring
Fra sin færd gennem Solsystemet har rumsonden Lucy sendt billeder hjem, der kan gøre os klogere på de såkaldte binære asteroide-systemer.
Fra sin færd gennem Solsystemet har rumsonden Lucy sendt billeder hjem, der kan gøre os klogere på de såkaldte binære asteroide-systemer.

På sin vej gennem asteroidebæltet passerede rumsonden Lucy 1. november tæt forbi en lille asteroide ved navn Dinkinesh, og den lejlighed blev naturligvis benyttet til at tage nogle billeder.
Disse 'postkort' fra Lucys rumrejse er nu sendt tilbage til Jorden, og de viser, at Dinkinesh ikke bare er én asteroide.
Det er en asteroide af den binære type, hvor to asteroider kredser om hinanden.
Selvom Lucy bare fløj forbi med en fart på 16.000 km/t, så blev der alligevel tid til både at tage billeder og foretage målinger.
Nu ved vi så, at den største af de to asteroider har en diameter på 790 meter, mens den lille ’måne’ kun har en diameter på 220 meter.
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Der var engang, hvor man ikke mente, at små asteroider kunne have måner, fordi man ikke kunne se, hvordan de kunne dannes. Det ændrede sig imidlertid, da rumsonden Galileo i 1991 opdagede den første asteroide med en måne.
Senere har man opdaget mange andre, og det ser ud til, at de slet ikke er så sjældne endda.
Det fik sat astronomerne på arbejde, og efterhånden er der kommet flere teorier for, hvordan binære asteroider kan dannes. Nogle er dannet som resultat af sammenstød, hvor store klippeblokke er slynget ud i rummet, men for små asteroider er ’månerne’ måske dannet på en helt anden måde.
For små asteroider kan sollyset nemlig ændre deres rotationshastighed (den såkaldte YORP-effekt, opkaldt efter opdagerne).
Resultatet kan blive, at asteroiden gradvist kommer til at rotere stadig hurtigere, og til sidst roterer de så hurtigt, at sten og andet nær ækvator simpelthen slynges ud i rummet og her samles til en lille måne.
Teorien fungerer for de såkaldte ’grusbunke-asteroider’ (på engelsk: rubble pile), der består af en samling af store og små sten, der løseligt er holdt sammen af en ganske svag tyngdekraft. Og skal man beskytte Jorden mod sammenstød fra asteroider, er det ganske vigtigt at vide, om asteroiden er en grusbunke eller et mere solidt klippestykke.
DART-forsøget, hvor NASA ændrede banen for en asteroide, blev udført i et sådan binært system, hvor begge asteroider, både Didymos og Dimorphos, var af grusbunketypen.

Værdien af de nye billeder er, at man nu kan sammenligne to binære asteroider af næsten samme størrelse og på den måde finde ud af, på hvilke punkter de ligner hinanden, og hvor de er forskellige.
Den sammenligning kan lære os en hel del om binære asteroider.
I bagklogskabens lys kunne vi måske være kommet på, at asteroider kan være binære ved simpelthen at have set på kratere både her på Jorden og på andre planeter. Der er nemlig mange dobbelte kratere, der sandsynligvis er dannet ved et dobbelt nedslag, både af asteroiden og dens måne.
Små asteroider har en meget svag tyngdekraft, og det betyder, at ’månen’ kredser om den store asteroide med en ganske lav fart – og hvis den lille måne så skulle komme til at støde sammen med den store asteroide, så kan de jo ende med bare at hænge sammen.
Det kan være en forklaring på asteroiden Arrokoth, som blev fotograferet af New Horizons i 2019 ude i Kuiper-bæltet.

Billederne af Dinkinesh vælter ikke nogen astronomiske teorier, men de viser, at asteroider ikke bare er kedelige, store sten eller bunker af grus, men af mange forskellige typer.
En ting er videnskab, noget andet teknik. For teknikerne var den helt store triumf, at det lykkedes at få kameraerne til at finde og følge de to små asteroider, i de par timer forbiflyvningen varede.
Det var en god test af rumsonden, som altså gik uden problemer.
Og til sidst et par ord om navnet Dinkinesh. Rumsonden Lucy er opkaldt efter det skelet af en hominid, der blev fundet i Afrika i 1974.
Navnet blev valgt, fordi ligesom Lucy kan lære os om menneskets udvikling, så kan rumsondens udforskning af asteroider lære os meget om, hvordan Solsystemet er dannet og har udviklet sig.
Dinkinesh er et etiopisk navn for Lucy, der betyder ’du er vidunderlig’.
Dinkinesh er den første af i alt 11 asteroider, som Lucy skal udforske de kommende år.