En ny generation af rumfly skal gøre rumfart meget billigere. Til at begynde med satses der primært på ubemandede rumfly, men på lidt længere sigt vil rumfly med plads til passagerer – både astronauter og rumturister – se dagens lys.
De amerikanske rumfærger var en god idé, og de var helt uundværlige i forbindelse med konstruktionen af Den Internationale Rumstation samt ved opsendelsen og vedligeholdelsen af rumteleskopet Hubble. Men rumfærgerne viste sig at være frygtelig dyre i drift, og det tog meget længere tid end forventet at gøre dem klar til en ny opsendelse.
De problemer får man forhåbentlig ikke med den nye generation af mindre rumfly, der kan sendes op lastet med satellitter, forsyninger til rumstationen eller mennesker.
Dream Chaser skal bruges til gods
Blandt de firmaer, der er længst fremme med planerne for et rumfly, er Sierra Nevada Corporation, der har en aftale med NASA om levering af gods til rumstationen. NASA har foreløbig bestilt seks flyvninger til ISS i årene 2019 til 2024.
Det ni meter lange rumfly Dream Chaser, der skal lande som et almindeligt fly, blev egentlig udviklet til at flyve med mennesker, men NASA foretrak at bruge fartøjet til gods.
Sierra Nevada Corporation bag har dog ikke opgivet at udvikle en model til mennesketransport, så det er muligt, at Dream Chaser engang vil flyve med astronauter.
Hemmelig minirumfærge kredser om Jorden
I forvejen har USA faktisk et rumfly i den størrelse, nemlig den lille robotrumfærge X37-B. Det amerikanske forsvar står bag rumflyet, som nu er på sin fjerde mission med hemmeligt formål.
Den udgave af X37-B, der blev sendt op 20. maj 2015, er stadig i kredsløb om Jorden. På sin tredje flyvning var det ubemandede rumfly oppe i 22 måneder, og kun det amerikanske militær ved, hvornår X37-B vender tilbage efter sin fjerde flyvning for at lande i Vandenberg Air Force Base i Californien.

Den europæiske rumfartsorganisation ESA har arbejdet på et lignende eksperimentelt rumfly kaldet IXV (Intermediate eXperimental Vehicle). I februar 2015 blev dette fem meter lange fartøj sendt i rummet med en Vega-raket, og det klarede turen ned gennem atmosfæren i fin stil.
I første omgang var rumflyet dog ikke designet til at lande, men plaskede ned i Stillehavet med faldskærme.
Rygterne siger, at en mere ambitiøs efterfølger til IXV er på vej. Dette rumfly har fået navnet Space Rider.
Amerikanerne vil også have noget bedre end X37-B, og forskningsgrenen af det amerikanske militær, DARPA, modtager nu bud på et rumfly, der kan klare ti flyvninger på ti dage til en pris, der er mindre end en tiendedel af, hvad opsendelser koster i dag.
Rumflyet XS-1 skal efter planen være klar til den første testflyvning i 2020. Hvordan det kommer til at se ud, og på hvilken måde, det skal sendes op, er op til de firmaer, der byder ind på projektet. Det vigtigste er, at det er billigt og hurtigt kan sendes op igen.
Rumfly får et lift
Men det er ikke spor nemt at få ting ud i rummet. For Dream Chaser og de nuværende små robotrumfly gælder, at de har brug for et lift i toppen af en stor, traditionel rumraket for at komme i rummet.
Det vil også gælde for XS-1 og Space Rider – det er svært at forestille sig andre løsninger, for et rumfly af begrænset størrelse kan simpelthen ikke rumme den ekstremt store mængde brændstof og ilt, der er nødvendig for en opsendelse.
Men der arbejdes på sagen, og især briterne har store forhåbninger til en helt ny form for motor kaldet SABRE (Synergistic Air-Breathing Rocket Engine). Den er smart, fordi den i modsætning til eksisterende raketmotorer er i stand til at bruge luftens ilt, når raketbrændstoffet skal forbrændes.
Ny motor kan revolutionere rumfarten
Enhver forbrænding kræver ilt, og i eksisterende rumraketter skal den nødvendige ilt medbringes – typisk i flydende form i en stor tank. Raketten bruger langt størstedelen af sin brændstof på at løfte ilt og brændstof, og det er også derfor, der er brug for flere rakettrin for at få bragt noget i kredsløb om Jorden.
Men hvis en raketmotor kunne bruge luftens ilt på den del af turen, der foregår i atmosfæren, så kunne et rumfly flyve direkte ud i rummet uden flere rakettrin. Det britiske firma Reaction Engines har brugt over 20 år på at udvikle SABRE-motoren, og ESA bakker op, så der er mere end en halv milliard kroner til den fortsatte udvikling af SABRE.
LÆS OGSÅ: Verdens første rumfly er snart på vej
En del tekniske udfordringer skal overvindes, før motoren virker. Det er nemlig ikke nemt at suge luften ind, udvinde ilten, nedkøle den, komprimere den og sende den til forbrændingskamrene på farten. Men hvis det lykkes at få SABRE til at fungere efter hensigten, vil det ikke bare revolutionere rumfart, men også flytrafikken.
Motoren kan nemlig også bruges til fly, der bliver i atmosfæren, og så kan der komme fart på – helt op til 7.000 kilometer i timen. Så ville en tur til USA eller Australien kun tage få timer.
Turister vil kunne flyve en tur i rummet
Velhavende turister, der ikke har tålmodighed til at vente på, at rumfly med SABRE-motor bliver virkelighed, kan købe billet hos firmaet Virgin Galactic, der vil sende folk en tur i rummet med rumflyet SpaceShipTwo.
En billet koster 250.000 dollar, og det vides ikke, hvornår fartøjet er klar til at medtage passagerer. I oktober 2014 blev planerne for at flyve med turister sat nogle år tilbage, da første udgave af SpaceShipTwo blev revet i stykker under en testflyvning over Mojave-ørkenen i USA. Ulykken kostede den ene af de to piloter livet, mens den anden reddede sig ned i faldskærm.

LÆS OGSÅ: Mystik om ulykke med turistrumskib
Nu testes en ny version af SpaceShipTwo, som også har brug for hjælp for at komme i rummet. Her er der brug for et stort fly kaldet WhiteKnightTwo, som skal bringe SpaceShipTwo de første 15 km op. Derfra kan rumflyet selv tage over, men det bliver kun til en hurtig smuttur ud i rummet og tilbage igen. De rumturister, der flyver med Virgin Galactic, vil kun opleve fem minutters vægtløshed, før turen går tilbage til Jorden.
Planer om rumfly, der kan lande som almindelige fly og hurtigt kan i rummet igen, er der altså nok af. Spørgsmålet er, hvem der først kommer med den helt rette løsning.