Der bliver travlt i rummet det kommende år.
Her kan vi se frem til mange vigtige opsendelser, som vil få betydning for rumfarten, ikke bare i 2022 men også flere år frem.
For at lette overblikket opdeler vi rumfarten i fire hovedområder, som vi først beskriver i form af en kort oversigt. Derefter kommer en mere detaljeret beskrivelse.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Rumfartens hovedområder – kort fortalt
Vi vil her se på udviklingen inden for fire områder, nemlig:
- raketter
- bemandet rumfart
- udforskningen af Månen
- udforskningen af Solsystemet
Raketter
De to største begivenheder bliver opsendelsen af NASA’s nye måneraket, SLS, samt den første afprøvning i bane om Jorden af verdens største raket, Starship, som er bygget af SpaceX.
ESA vil introducere Ariane 6, som med tiden skal afløse den gamle Ariane 5, i et forsøg på at gøre opsendelserne billigere.
Også andre store raketter vil komme på deres første ture ud i rummet, men man må heller ikke overse de mange små raketter, der nu bygges.
Der er nemlig kommet et stort marked for opsendelse af små satellitter på et par hundrede kilo, hvor det er vigtigt at have adgang til både billige og især hurtige opsendelser med få ugers varsel.
Bemandet rumfart
Den bemandede rumfart vil også i 2022 være helt domineret af de to rumstationer, nemlig ISS og den kinesiske Tiangong.
Kina vil færdiggøre opbygningen af Tiangong-rumstationen med to nye moduler, der vil bringe den samlede vægt af stationen op på over 60 ton.
ISS er snart 25 år gammel, så man begynder at overveje dens afløser.
Meget tyder på, at ISS ikke får bare en afløser, men flere i form af mindre kommercielle rumstationer, hvor man kan leje sig ind. På den måde kan NASA og ESA leje laboratorieplads, og turistindustrien kan få hotelplads.
Der kommer også et nyt bemandet rumskib, når Boeing efter mange forsinkelser opsender deres Starliner til ISS.
Starliner skal så indgå sammen med Dragon fra SpaceX, som NASA, ESA, Japan og Canada vil bruge til at opsende astronauter, både til ISS og de kommende kommercielle rumstationer.
\ Læs mere
Månen
Månen er igen ved at komme i fokus for rumfarten, selvom en bemandet tilbagevenden til Månen nok ligger 4-5 år ude i fremtiden.
NASA, Japan og Indien vil opsende ubemandede månesonder, og selv russerne vil vende tilbage til Månen med Luna 25, som skal lande nær Månens sydpol.
Kina har også et stort måneprogam, der dog ikke omfatter opsendelser i 2022.
\ Læs mere
Solsystemet
Der er konstant mange rumsonder ude i Solsystemet, lige fra den varme Merkur til de øde og iskolde områder langt udenfor Plutos bane.
Disse rumsonder sender data hjem, som gradvist udvider vores viden om Solsystemets planeter, de mange måner samt kometer og asteroider. I dag forstår vi bedre end nogensinde, hvorfor astronauter har kaldt Jorden for en ’oase i verdensrummet’.
Bemandede rejser til Mars og længere ud i Solsystemet ligger stadig langt ude i fremtiden, så i de kommende år vil udforskningen af Solsystemet alene foregå med ubemandede rumsonder.
I 2022 er der planlagt to større opsendelser, nemlig ExoMars 2022 samt NASA’s opsending af Psyche-rumsonden.
Efter dette korte overblik ser vi nærmere på de enkelte områder.
Raketter – SLS og Starship er i fokus
Ingen rumfart uden raketter, og selv om der nu bygges mange små raketter til de moderne små og billige satellitter, så er der ingen tvivl om, at interessen vil samle sig om to raketter:
SLS fra NASA og Starship fra SpaceX.
SLS har været under opbygning i mange år, og den skal opfylde NASA’s ønske om have deres egen måneraket til Artemis-projektet. Det skal landsætte de næste amerikanere på Månen og med tiden føre til bygningen af en base.
Efter de nuværende planer skal den første SLS-raket opsendes i foråret, måske i marts eller april, og på denne flyvning anbringe et ubemandet Orion-rumskib i bane om Månen
SLS-raketten (hvis initialer står for Space Launch System) er med en startvægt på over 2.600 ton af omtrent samme størrelse som den gamle Saturn 5-raket, der sendte de første mennesker til Månen for nu over 50 år siden.
I virkeligheden er SLS modulopbygget, så man så at sige kan skræddersy raketten til en bestemt opgave.
Det første trin er 60 meter langt og drevet af fire raketmotorer af næsten samme type, som blev anvendt i rumfærgeprojektet. Brændstoffet er flydende ilt og flydende brint, og det første trin får starthjælp af to eller flere hjælperaketter drevet af fast brændstof.
Det er meningen, at der med tiden skal bygges flere udgaver af andet trin, som virkelig kan forøge det antal ton, raketten kan sende til Månen. Det ligger dog lidt tungt med pengene, så på den første flyvning i februar anvendes den mindste udgave, der gør det muligt at sende 27 ton til Månen.
Det er lige nok til Orion-rumskibet, men skal man for alvor i gang med at udforske Månen, bliver det nødvendigt med en større og mere kraftig version af andet trin.
Det er ikke for meget sagt, at Artemis-måneprojeket er helt afhængigt af, hvordan det går med Artemis-1 flyvningen i februar. En fiasko vil have helt uoverskuelige følger for NASA.
Opsendelsen af den første Starship-raket fra SpaceX til en bane om Jorden, måske allerede i januar, vil nok vække lige så megen opsigt som Artemis-1, hvilket ikke mindst skyldes Elon Musk, der markedsfører raketten som det første skridt til menneskets kolonisering af Mars.
Raketten er med en startvægt på omkring 5.000 ton og hele 29 motorer i første trin simpelthen bare enorm – betydeligt større end SLS.
Stod det alene til Musk, kunne NASA godt pakke deres SLS-raket sammen og så bare overlade det hele til Starship og SpaceX
Raketten består af to dele. Først har vi Super Heavy Booster med 29 af de store Raptor-motorer. På toppen af den har vi så selve Starship med seks Raptor-motorer.
På den første prøveflyvning skal Starship lande i havet nær Hawaii. Flere prøveflyvninger er planlagt til 2022, og Starship er allerede forudbestemt til en vigtig rolle i Artemis, da det er denne raket, der kommer til at landsætte astronauterne, efter at SLS-raketten har sendt astronauterne ind i en bane om Månen med Orion.
\ Læs mere
Månen – nye månelandinger er på trapperne
Man kan godt mærke, at tiden for, at mennesker vender tilbage til Månen, nærmer sig.
Antallet af ubemandede rumsonder, der på den ene eller anden måde skal forberede, at der igen kommer fodspor på Månen, er nemlig støt stigende.
Selv Rusland, der som den eneste rummagt i verden i årevis ikke har sendt rumsonder hverken til Månen eller andre planeter, søger nu at komme ind igen med rumsonden Luna 25. som skal lande nær Månens sydpol i 2022.
At de har givet sig særdeles god tid (eller slet ikke har haft noget program), fremgår af, at forgængeren, Luna 24, blev opsendt i 1976, altså for 46 år siden.
Hvor Luna 24 bragte prøver tilbage til Jorden, skal Luna 25 bare lande med en ret beskeden last på bare 30 kilo instrumenter og muligvis et bor til at undersøge undergrunden.
\ Læs mere
Men Luna 25 tyder nu ikke på, at russerne har et meget stort og aktivt måneprogram parat – her skal vi snarere se mod Kina, som har planlagt tre store rumsonder i perioden 2024-2027 som forberedelse til en bemandet landing kort efter 2030.
Japan planlægger sin første månelanding med rumsonden SLIM, der er et akronym for Smart Lander for Investigating Moon.
Tanken er især at udvikle en teknik til en meget præcis landing, hvor man kan ramme landingsstedet inden for en afstand på bare 100 meter.
Indien planlægger at landsætte rumsonden Chandrayaan-3 for at løse nogle tekniske problemer, da Indien i 2019 mistede en rumsonde under et landingsforsøg.
Hvis forsøget går godt, vil Indien og Japan i 2024 samarbejde om en ubemandet udforskning af Månen i det såkaldte LUPEX-projekt.
LUPEX står for Lunar Polar Exploration mission, altså en udforskning af Månens polarområder, hvor der er størst mulighed for at finde is under overfladen.
Endelig vil NASA begynde at opsende en række mindre ubemandede månesonder, udviklet og bygget af den private industri under programmet Commercial Lunar Payload Services.
Opgaven er at løse en række tekniske og videnskabelige opgaver som forberedelse til en egentlig base på Månen.
Rumsonder – Mars og asteroiden Psyche skal udforskes
2022 byder på to større opsendelser af rumsonder, nemlig ExoMars 2022 og Psyche-rumsonden.
ExoMars 2022 er et samarbejde mellem ESA og det russiske rumagentur Roskosmos. Det er forsinket fra 2020 på grund af problemer med faldskærmene, og man sigter nu mod en opsendelse i perioden fra 20. september til 1. oktober 2022.
Projektet omfatter den russisk byggede lander Kazachock, som skal bringe den europæisk-canadiske rover Rosalind Franklin til landing på Mars i juni 2023.
Roveren er opkaldt efter den britiske kemiker og pioner inden for DNA-forskningen, i tråd med, at roveren skal udføre mange biologiske undersøgelser af Mars.
Således medfører roveren et bor, der kan trænge to meter ned i undergrunden, og man vil lede efter organiske molekyler samt andre tegn på, at der engang har været liv på Mars.
Der er en god grund til, at NASA i august planlægger at opsende en stor rumsonde til asteroiden Psyche.
Psyche er nemlig en af de ret få asteroider, der ser ud til at bestå af næsten rent metal som jern og nikkel, og altså ikke af klippe.
Man mener, at Psyche kan være resterne af en metalholdig kerne fra en meget større asteroide. Hvis denne teori er korrekt, er Psyche simpelthen en enestående mulighed for at se helt ind til kernen af en klode – noget, som ellers er helt umuligt
Psyche er med en diameter på omtrent 220 kilometer en ret stor asteroide, der kredser om Solen i en lidt aflang bane mellem Mars og Jupiter. Rumsonden Psyche vejer hele 2,6 ton og skal opsendes fra Cape Canaveral med en Falcon Heavy-raket, og den vil være næsten 3½ år om rejsen.
For at spare på brændstoffet er rumsonden udstyret med en ion-motor, men alligevel skal den have et ekstra skub ved at flyve tæt forbi Mars i maj 2023.
Når rumsonden ankommer i januar 2026, skal den så kredse om metalasteroiden i næsten 2 år.
To sider af rumfarten – tæt på Jorden og ude i Solsystemete
Denne artikel giver kun et kort overblik over rumfarten i 2022, da det er umuligt på så lidt plads at fortælle om alt det, der foregår inden for rumfarten. Det kan måske være nyttigt at huske, at rumfarten har to sider:
- den rumfart som foregår i bane om Jorden
- den rumfart, som foregår længere væk, fra Månen og videre ud i Solsystemet
\ Om serien ‘Rumfarten’
‘Rumfarten’ giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder.
Her er forrige artikel i serien: Rumfarten i december: James Webb-teleskopet sendes op, og NASA overvejer ISS’ efterfølger
Følg også med i serien ‘Kig op’, der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.
Her er seneste artikel i serien: Kig op i december: Himlen lyses op af Geminiderne, og julekometen Leonard nærmer sig
Langt det meste af rumfarten foregår i bane om Jorden, da det er her, vi finder de mange nyttesatellitter, som sørger for, at det moderne samfund kan fungere – bare tænk på navigation og kommunikation, som er dybt afhængige af de satellitter, der findes ude i rummet.
Det er dog ikke en rumfart, vi til dagligt hører meget om, bortset fra rumstationerne og så astronomiske satellitter som Hubble.
Det er rumfarten længere ude i Solsystemet, som normalt tiltrækker sig opmærksomheden.
Især har udforskningen af Mars med rovere tiltrukket sig megen opmærksomhed, men set i helikopterperspektiv er rumsonder dog kun en ret lille del af rumfarten.
Det afgørende spørgsmål for fremtidens rumfart bliver fordelingen mellem rumfartens to sider.
Vil vi ende med en rumfart, som helt koncentrerer sig om Jorden og samfundets behov på bekostning af udforskningen af Solsystemet? Eller vil rumfarten blive husket som det første skridt vi tog ud i det større univers?
