Det kan fra næste år blive lettere for skibe på stort, åbent hav at signalere til andre skibe og til stationer på land. Ny dansk rumteknologi kan samtidig gøre det lettere at finde skibe og redde menneskeliv, når et skib havarerer.
Sådan lyder meldingen fra Aalborg Universitet, hvor studerende og vejledere i øjeblikket arbejder på højtryk på at gøre satellitten AAUSAT3 færdig.
Bedre kommunikation
I dag kommunikerer skibe med andre skibe og stationer på landjorden ved hjælp af bl.a. AIS-signaler. AIS-signaler sender automatisk oplysninger om f.eks. skibets navn, position, kurs og fart, så modtageren hurtigt kan identificere signalet og følge med i skibets bevægelser. Teknologien bliver eksempelvis brugt omkring Storebæltsbroen.
Problemet med AIS-signaler er, at de bevæger sig lavt og maksimalt kan nå 80 km væk fra kysten. Derfor har landstationer og skibe f.eks. omkring Grønland eller midt ud på Stillehavet tit ingen forbindelse til andre enheder.
Det skal den nye, danske satellit forsøge at råde bod på.
Større overblik
»Vi vil finde ud af, om man kan modtage signalerne fra en satellit og sende oplysningerne tilbage, så man kan lave overvågning fra rummet. Det skal bruges dels af skibe og dels til SARO - Search And Rescue Operations - for i dag har man ikke noget overblik over, hvad der foregår ude på åbent vand,« fortæller Jens Dalsgaard Nielsen, lektor på Automation and Control på Institut for Elektroniske Systemer og leder af AAU Studentspace, der har bygget satellitten fra grunden.
Mange informationer
Holdet fra Aalborg Universitet har arbejdet hårdt på at løse flere store problemer.
De skulle finde ud af, hvordan man kunne få satellitten til at opfange signaler fra skibe, som normalt kun sender signaler plant ud over vandet og ikke op mod rummet.
Og de skulle finde ud af, hvordan satellitten skulle klare at håndtere signaler fra skibe, der befinder sig i et område på omkring 2.000 kilometer i diameter, som vil være satellittens synsfelt fra rummet.
»Lige nu ligger der vel omkring 4.000 skibe og sejler rundt i Nordeuropa, og det er altså mange signaler at lytte til på én gang. Men vi skal kunne lytte til dem alle sammen,« konstaterer Jens Dalsgaard Nielsen.
Satellitten skal i første omgang laver overvågning omkring Grønland. Den er lavet i samarbejde med det canadiske firma COM DEV, der arbejder med AIS-teknologi, og er den tredje i rækken af studentersatellitter fra Aalborg Universitet. AAUSAT-II er stadig aktiv i rummet.
Testopsendelse fra Sverige
Ålborgenserne mangler dog lige en enkelt detalje, før AAUSAT3 kan drage af sted på sin mission. I starten af februar skal de til Holland for at overbevise den europæiske rumfartsorganisation ESA om, at AAUSAT3 skal sendes op i 35 km højde sammen med ballonen Bexus, som letter fra Nordsverige umiddelbart efter sommerferien. Jens Dalsgaard Nielsen regner med at få en afklaring fra ESA i løbet af februar måned.
Turen med Bexus skal være en såkaldt feasibility test, der kan afsløre fejl eller mangler ved satellitten.
Uanset om ESA siger ja eller nej til testturen, er det planen, at AAUSAT3 bliver sendt op i 2010. Til den tid vil det være den femte danskbyggede satellit i rummet, siden Ørsted-satellitten som den første blev sendt af sted i 1999.
