Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kineserne forsøger at få kartofler til at gro på Månens bagside

Annonce:

På grund af kineserne er der nu liv i rummet:

De har nemlig taget silkeorme-æg, frø fra kartoffelplanten og planten almindelig gåsemad, Arabidopsis thaliana, med til Månen.

Det skriver Live Science.

Det hele er blevet transporteret i en dåse til Månen ombord på den rumsonde, som kineserne landede på Månens bagside 3. januar dansk tid.

Det er meningen, at planterne og silkeormene skal indgå i en slags miniøkosystem, hvor planterne skal producere ilt til silkeormene, der igen skal forsyne planterne med blandt andet kuldioxid.

I den lille dåse på 0,8 liter er der også jord, næringsstoffer og vand, og sollys skal komme ind i dåsen via et rør.

Forskerne ved endnu ikke, om det kan lade sig gøre at få planterne og ormene til at vokse på Månen, men de vil følge med ved hjælp af små kameraer.

Annonce:

»Hvorfor kartofler og Arabidopsis? Fordi Arabidopsis' vokseperiode er kort og nem at observere. Og kartofler kan blive en vigtig kilde til mad for fremtidige rumrejsende. Vores eksperiment kan måske hjælpe med at samle viden, så vi kan bygge en månebase og tage langtidsophold på Månen,« siger Liu Hanlong, der er leder af eksperimentet og viceleder på Chongqing University, ifølge Live Science.

Hvis du vil vide mere om, hvorfor det er lidt af en bedrift at lande en rumsonde på Månens bagside, kan du læse artiklen 'Kineserne besøger Månens bagside'.

sj