Det totale antal af bekræftede exoplaneter er nu oppe på 1.795, med et svimlende antal af 4.000 muligheder – alle lokaliseret af Kepler-teleskopet.
For 20 år siden havde vi intet bevis på, at vores solsystem ikke var unikt i universet. Kepler har lært os, at vi er 1 ud af 1.000.
Men Kepler-teleskopet halter. Siden 2013 har det ikke været i stand til at sigte med tilstrækkelig nøjagtighed til at lede efter planeter i dets oprindelige område. Det forårsagede et midlertidigt stop for dataindsamling.
Keplers arvtager hedder TESS
Selvom Kepler nu er oppe i omdrejninger igen, holder alle nu øje med den næste store mission for planetopdagelse.
Denne mission er TESS: Transiting Exoplanet Survey Satellite. TESS er udvalgt af NASA til opsendelse i 2017 på en to år lang mission, og målet er mindre planeter i vores eget nabolag.
Ligesom Kepler vil TESS lede efter planeter, der krydser foran deres stjerne. Denne planetariske passage kaldes ‘transit’ og blokerer en del af stjernens lys. Dermed skabes et dyk i stjernens lysstyrke, som TESS kan registrere.
Mens Kepler fokuserer på et lille område af stjerner, vil TESS afsøge hele himlen for planeter omkring klare, nærliggende stjerner.
Opdagelserne vil afmærke de bedste kandidater til en detaljeret opfølgning for at definere planeternes masse og udforskningen af deres atmosfære.
Superjorde kan være de mest talrige
Det forventes, at TESS finder flere end 1.000 planeter mindre end Neptun, hundredvis af super-jorde og flere dusin på størrelse med vores egen planet.
Sådan et udvalg er særligt spændende, da vi ved meget lidt om super-jord-planeterne.
Uden et sidestykke i vores solsystem er det svært at gætte, om vi ser en gasholdig planet som Neptun eller en klippefyldt verden, der muligvis kan understøtte liv.
Det har været utroligt frustrerende, da resultaterne fra Kepler har antydet, at super-jorde kunne være den mest talrige type planeter.
TESS-lokaliseringen af disse verdener for fremtidige atmosfæriske undersøgelser kan måske endeligt afsløre disse gådefulde kloder.
LÆS OGSÅ: Forsker: Stor usikkerhed om ny jordlignende planet
TESS-forskere udvælger 200.000 kandidater
Da målet er at afmærke de mindre verdener i hele himmelrummet inden for to år, skal TESS kun fokusere på planeter med korte kredsløb, der er et par uger lange.
Det lyder meget kort sammenlignet med vores 52 uger lange år, men blandt de planeter som Kepler fandt, var den mest udbredte kredsløbsvarighed blot 10 dage.
Få at undgå udelukkende at åbenbare hede og ufrugtbare verdener i disse kredsløb, vil TESS fokusere på dværgstjerner af type M, som er Solens svagtlysende slægtninge.
Ikke alene er disse de mest talrige stjerner i vores nabolag, men deres køligere temperaturer muliggør eksistensen af beboelige planeter meget tættere på stjernen.
Opsendelsen er blot om to år, så TESS-forskerne ligger ikke på den lade side. En af de aktuelle opgaver er at skabe et omfattende register af 200.000 stjerner, som TESS kan gennemsøge.
Formålet er hovedsagligt at udvælge dværgstjerner af type M såvel som andre typer dværgstjerner, men det er ikke en ubetydelig opgave.
Da dværgstjerner af type M er forholdsvis svagtlysende, er der en risiko for at forveksle en fjernere gigantisk stjerne med en af nabolagets M-dværgstjerner.
Hurtige og langsomme stjerner kan lyse lige klart
Det er en opgave, som Nathan De Lee på Northern Kentucky University og TESS Target Selection Working Group har undersøgt.
»Giganter er ikke gode værtsplaneter for TESS,« fortalte De Lee mig.
»Men ved måling af deres bevægelse kan vi skelne mellem fjerne giganter fra en nærliggende stjerne, og fjerne dem fra registeret.«
På samme måde som en bil, der er tæt på, virker, som om den kører meget hurtigere end dem langt ude i horisonten, afhænger stjernernes hastighed over himlen af deres afstand til Jorden.
Ved at bruge registre, som sammenligner gamle fotografiske billedplader med den nutidige himmel, kan De Lee afgøre, om stjernen er en hurtigt bevægende M-dværgstjerne, der er tæt på, eller en fjern langsom gigant, selvom de to er lige strålende.
TESS hjælper os med at lære vores naboer at kende
Med så mange stjerner i sigte har TESS-holdet ingen intentioner om at beholde deres data for sig selv.
TESS blev erklæret for ‘Folkets Teleskop’ og vil begynde at frigive data seks måneder efter opsendelse og tilbyde nye resultater hver fjerde måned.
Det er en plan, der hjælper os med at finde ud af, hvem vores naboer virkelig er.
Elizabeth Tasker hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
