Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kan være tegn på liv: Hidtil højeste måling af metangas registreret på Mars

Annonce:

Mars bøvser, og det kan være et tegn på liv på planeten.

I en måling, som NASA-køretøjet Curiosity foretog for nylig, blev der nemlig registreret det hidtil højeste niveau af metangas i luften, hvilket på Jorden er en gas, der typisk skabes af levende ting, skriver The New York Times.

Sidst Curiosity blev instrueret i at måle metangas var i 2013, hvor den registrerede op til 7/1000000000 af atmosfæren.

De nye målinger menes at ramme 21/1000000000, skriver New York Times, hvilket er tre gange så meget som i 2013.

Molekylerne fra metan vil brydes ned af sollys og kemiske reaktioner i Mars’ tynde luft inden for et par årtier.

Derfor må den nyligt registrerede metan være dannet for nyligt, og det kunne altså indikere, at der gemmer sig levende mikrober af en art på Mars.

Geotermiske reaktioner kan dog også danne metangas helt uden indblanding fra levende organismer, skriver New York Times.

Annonce:

LÆS OGSÅ: Tidligere metan-fund på Mars dobbelt-bekræftes: Det er stadig et mysterium, hvor det kommer fra

Målingerne er endnu ikke blevet offentliggjort af NASA endnu, men The New York Times er kommet i besiddelse af en mail, som en af forskerne, der arbejder på missionen, har sendt til resten af forskerholdet, efter at have set på dataen fra Curiosity.

»Givet det overraskende resultat, bør vi omlægge weekenden og foretage et opfølgende eksperiment,« skriver Ashwin R. Vasavada, der arbejder på projektet i mailen.

NASA har ifølge avisen bekræftet, at man har registreret metan, men de vil endnu ikke offentliggøre arbejdet.

»For at bevare vores videnskabelige integritet vil forskerholdet bag fortsætte med at analysere dataen, inden nogen endelige resultater bekræftes,« fortæller en talsperson fra NASA ifølge The New York Times.

Det er Marco Giuranna, der leder Den Europæiske Rumorganisations Mars Express-rumsondes arbejde med at måle metangas, som har fortalt avisen, at NASA har målt 21/1000000000 metangas i atmosfæren.

LÆS OGSÅ: Metan fundet på Mars kan stamme fra liv - eller vulkaner

Annonce:

LÆS OGSÅ: Tegn på liv? Robotbil finder organiske molekyler på Mars

LÆS OGSÅ: Liv på Mars? Nyt grundstof fundet på den røde planet

fghs