Curiosity finder betingelser for liv på Mars
NASA's 'Curiosity'-rover har boret ned i vores røde naboplanet og afsløret, at den slet ikke er så rød og fjendtlig, som man skulle tro. Lige under den røde overflade er der grå sten, som indeholder essentielle grundstoffer for liv.

Mars-roveren Curiosity har boret et hul i Mars og fundet ud af, at planeten slet ikke er så rød endda. Det underliggende grå sediment indeholder grundstoffer og mineraler, der tyder på favorable betingelser for liv. (Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS)

Den 26. november 2011 begyndte missionen til Mars. En Atlas V 541 raket blev opsendt med blandt andet Curiosity ombord. Curiosity, en planet-rover, som amerikanerne kalder den, er på størrelse med en bil og er udstyret med 10 instrumenter, inklusive en laser. Alle disse instrumenter skal hjælpe Curiosity med at undersøge Mars’ fortid.

Her næsten halvandet år efter er det lykkedes Curiosity at finde betingelser for liv på Mars. Curiosity-roveren 'udtaler' sig gennem forskere på Twitter og havde følgende kommentar, da den opdagede, at den røde planet i virkeligheden var grå:

»Gray Matter in Red Planet: Drilling shows Mars rock surface/interior are different colors.«

Curiosity var ved at gå i hi

Det har været en lang proces for at finde tegn på liv. Den 8. februar borede Curiosity et hul i Mars’ overflade. Under Mars’ røde overflade viste der sig at være grå sten. Allerede farven på den underliggende sten var et spændende hint om Mars’ fortid. Den grå farve kunne tyde på at, der var tale om et delvist oxideret miljø.

De senere prøver bekræftede denne hypotese. men før Curiosity kunne analysere prøverne, skulle prøverne først transporteres fra den arm, som prøven var taget med, og op til de forskellige instrumenter. Så her, lidt over en måned senere, ligger svarene klar.

Udover at selve processen var langsommelig, er det heller ikke helt let at leve på Mars, selv om man er en planet-rover. Solvind var lige ved at få Curiosity til at gå i dvale. Men der skal mere til at slå den ud. Se bare, hvilken kommentar den havde til Solen på twitter:

»That all you got Sun? The solar storm was less energetic than predicted so no sleeping in tosol. Operations have resumed.«

Mars kan have understøttet beboeligt miljø

Curiosity har brugt sine to instrumenter CheMin og Sam (Chemistry & Minralogy og Sample Analysis at Mars) til at finde ud af, hvad prøverne indeholdt. Den grå sten er en finkornet muddersten, der indeholder flere lermineraler. Forskerne har indentificeret grundstoffer som svovl, nitrogen, hydrogen, oxygen, fosfor og kul. Alle er vigtige grundstoffer for tilstedeværelsen af liv.

Michael Meyer, der er hovedforsker for NASA's Mars Exploration Program udtaler:

»Et af de store spørgsmål med denne mission var, om Mars nogensinde kunne have understøttet et beboeligt miljø. Fra det, vi nu har kendskab til, må svaret være ja.«

Samme betingelser som på Jorden

De nye resultater viser, at ikke alle områder på Mars var meget iltfattige, salte eller syreholdige. Området, som Curiosity har undersøgt, er blevet nøje udvalgt, og det tyder altså på, at betingelserne for liv her har været mere favorable. De betingelser, man har fundet, er de samme, som mange mikrober på Jorden lever under.

Det er værd at bemærke, at betingelserne for liv er fundet under Mars’ overflade, i noget gammelt sediment. Det vil sige, at det, man har fundet frem til, er, at der engang var betingelser for liv på Mars.

»Vi har karakteriseret en meget gammel, men underlig ny ’grå Mars’, hvor betingelserne for liv var gode,« siger John Grotzinger, som er projekt-forsker ved Mars Science Laboratory ved California Institute of Technology.

Curiosity får den sidste kommentar gennem Twitter:

»I was sent to Mars to find evidence of past habitable environments. Achievement unlocked!«

I denne video forklares det, hvordan Curiosity har boret. Den er produceret af NASA.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.