Kæmpepris hylder dansk stjerneforsker – har du hørt om hans arbejde?

Stjerners størrelse, alder og rotation kan vurderes ud fra, hvordan de glimter på himlen. Det har den danske professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fundet ud af.

Professoren har også udregnet Solens indre temperatur og tegnet standardmodellen for Solens opbygning – en model, der i dag bruges i hele verden.

For det, og meget mere, modtager Jørgen Christensen-Dalsgaard, som den første dansker nogensinde, sammen med to udenlandske kollegaer i dag en af de mest prestigefyldte, internationale priser, man kan vinde inden for naturvidenskab: Kavli-prisen.

»Jeg er meget glad og beæret. Og lidt overvældet – det var noget, jeg slet ikke havde forventet. Det er selvfølgelig dejligt med anerkendelse af den forskning, jeg har lavet i lang tid, men prisen går lige så meget til hele forskningsfeltet, som den går til os,« fortæller Jørgen Christensen-Dalsgaard til Videnskab.dk.

Jørgen Christensen-Dalsgaard har de seneste 40 år været en af pionererne i udforskningen af stjerners indre.

Nærmere bestemt har hjertet i hans forskning været ‘stjerneskælv’ – betegnelsen for vibrationer i Solen og stjerner, som kan fortælle os en hel masse om, hvad der er inden i dem.

Prisen og anerkendelsen er bestemt fortjent, mener Hans Kjeldsen, der har arbejdet sammen med Jørgen Christensen-Dalsgaard i over 25 år.

»Inden for forskning i hvordan stjerner er bygget op, og hvordan de udvikler sig, er Jørgen en ledende person i verden og har været det i mange år,« fortæller Hans Kjeldsen, professor på Aarhus Universitets Institut for Fysik og Astronomi, til Videnskab.dk.

»I alle de forskningsfelter, hvor stjerner indgår, bruger man hans forskning i en eller anden grad. Hans arbejde har haft en enorm betydning af vores forståelse af universet og rummer potentialet til at gøre os klogere mange år frem endnu,« fortæller Hans Kjeldsen.

Studiet af en stjernes indre

Men hvad er stjerneskælv, som Jørgen Christensen-Dalsgaard har dedikeret sin karriere til, egentlig?

For at kunne begribe det, må man man først forstå en ting: Solen, ligesom alle andre stjerner, larmer. Faktisk rigtig meget.

Vi kan ikke høre det, fordi der er vakuum mellem os og den. Til gengæld kan vi se det.

For når gasser på Solens øverste lag løfter sig op og falder ned igen, producerer det enorme lydbølger, der bevæger sig gennem Solens krop. Og når lydbølgerne rammer overfladen igen, får det den til at ‘bule’ og svinge i temperatur og lysstyrke. Det er det, der er kendt som ‘stjerneskælv’.

På turen gennem en stjernes krop bliver lydbølgerne påvirket af, hvor stor stjernen er, hvor varm den er, hvordan den roterer og hvad der er inde i den. Derfor kan forskere med de rigtige modeller aflæse blandt andet stjernens størrelse, temperatur og indre sammensætning ved at kigge på, hvordan den undersøgte stjerne ‘buler’ og svinger i temperatur og lysstyrke.

Det er i høj grad Jørgen Christensen-Dalsgaard, der har startet opbygningen, udviklet og forfinet de modeller, der bruges til at analysere stjernerne.

Gjorde stjerne-data bredt tilgængelige

Kavli-prisens komité fremhæver blandt andet Jørgen Christensen-Dalsgaards arbejde med Kepler-rumteleskopet, et NASA-projekt, der havde til formål at at kigge efter exoplaneter – planeter uden for vores solsystem.

Det var nemlig Jørgen Christensen-Dalsgaard, der så potentialet i at tage den erfaring og de modeller, man havde lavet i forbindelse med forskning af Solens stjerneskælv, og bruge dem i arbejdet med data, som Kepler-rumteleskopet indsamlede fra fjerne stjerner, skriver komiteen i en pressemeddelelse.

»På den måde var han med til at skabe et helt nyt forskningsfelt,« fortæller Hans Kjeldsen, der arbejdede sammen med Jørgen Christensen-Dalsgaard i forbindelse med Kepler-dataen.

NASA var interesseret i samarbejdet og tilbød muligheden for at få adgang til massive mængde data fra Kepler-rumteleskoper til Jørgen Christensen-Dalsgaard – en ren guldgrube af forskningsmateriale.

Men i stedet for at beholde den store mængde data for sig selv, opbyggede Jørgen Christensen-Dalsgaard et internationalt samarbejde, som gjorde data frit tilgængelige for hele Verden, mindes Hans Kjeldsen:

»Før data blev gjort fri, var det kun en meget lukket gruppe, der havde adgang til det. Men nu kunne enhver, fra en førsteårsstuderende i Ungarn til alle andre, hjælpe med at bearbejde det. Det har givet et enormt boost til asteroseismologien, som man i dag ikke laver et astronomisk projekt, hvor stjerner indgår, uden at gøre brug af.«

Det er blandt andet derfor, Hans Kjeldsen tror, at priskomiteen har peget på Jørgen Christensen-Dalsgaard.

»Både på grund af hans genialitet, men også for måden han arbejder på og det store samarbejde, han altid har påskønnet. Det viser, at han er drevet af at få mere viden, og det har altid vejet tungere end at få hæder eller at være førsteforfatter på et studie,« fortæller han.

»Hvis det ikke var for Jørgen, ville jeg ikke være professor i dag, det er jeg sikker på. Det har været fantastisk at arbejde sammen med en, der er så gavmild, så aktiv i forskningen, og som er drevet af forstå ting dybere,« afslutter Hans Kjeldsen.

Fortsætter efter pension

Selv efter mere end 40 år er Jørgen Christensen-Dalsgaard stadig fascineret af sit arbejde.

»Jeg synes stadig, det er fantastisk spændende. Min kone vil måske sige, jeg synes, det er lidt for spændende,« fortæller han grinende til Videnskab.dk.

Selvom han officielt går på pension til juli 2022, har han derfor heller ikke tænkt sig at stoppe med at studere stjernerne og fortsætter sit arbejde som professor emeritus på Aarhus Universitet med samme kontor og samme forskningsgruppe.

»Denne forskning er jo vigtig, fordi det fortæller os noget om, hvordan stjerner udvikler sig. Og så kan man jo spørge igen, hvorfor det skulle være vigtigt. Men det er det af samme grund som med alt mulig andet forskning: Fordi vi er nysgerrige,« fortæller Jørgen Christensen-Dalsgaard.

»Stjerner er basis for næsten al astrofysik, så hvis vi vil vide noget om universet, må vi vide noget om stjernerne,« fortsætter han.

»Lidt mere poetisk kan man sige, at de stoffer, vi er lavet af, er alt sammen lavet inde i en stjerne. På den måde kan man sige, at hvis man vil vide, hvor vi selv kommer fra, så skal man studere stjernerne,« fortæller han til Videnskab.dk.

Kavli-prisen for astrofysik, der i øvrigt kommer med et beløb på en million dollars, deler Jørgen Christensen-Dalsgaard med kollegerne Roger Ulrich fra University of California Los Angeles og Conny Aerts fra Katholieke Universiteit Leuven. Den officielle uddeling af prisen sker i Oslo til september.