Artiklen er opdateret 1. marts med yderligere oplysninger og en erklæring fra ESA.
Invasionen af Ukraine har ændret meget og har allerede påvirket rumfarten, herunder hvordan satellitter kan hjælpe Ukraine under invasionen.
Lørdag 26. februar sendte en repræsentant for Ukraines regering således et tweet til Elon Musk. Her skrev Mykhailo Fedorov:
»Elon Musk – mens du forsøger at kolonisere Mars, forsøger Rusland at besætte Ukraine! Mens dine raketter lander med succes fra rummet, angriber russiske raketter civile ukrainske mennesker! Vi beder dig om at forsyne Ukraine med Starlink-stationer og bede fornuftige russere om at tage affære.«
Det reagerede Elon Musk meget hurtigt på og svarede, at Starlink, der er en satellitbaseret internetservice, nu er tilgængelig i Ukraine, og at flere terminaler til at bruge satellitterne nu er undervejs:
Ganske rigtigt ankom de nødvendige terminaler, som sikrede, at man kunne anvende Starlink allerede mandag 28 februar.
Dette har Federov bekræftet på med et foto på Twitter:
Da russerne har generet internettet i Ukraine, og internettet er en meget vigtig kanal for, at ukrainerne kan fortælle omverdenen om, hvad der sker i deres land, kan det godt vise sig at være en ganske vigtig hjælp.
Det gælder især, hvis krigen nu er ved at gå ind i en fase, hvor russerne bomber civile bygninger og anlæg – her vil dokumentation være ganske vigtig.
En anden og meget vigtig dokumentation leverer det amerikanske firma MAXAR, der ejer en række satellitter, der konstant overvåger Jorden. Det er takket være civile firmaer som MAXAR, at vi ikke er henvist alene til, hvad det amerikanske forsvarsministerium eller andre officielle myndigheder ønsker at fortælle.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Russerne har trukket sig fra satellit-samarbejde
På et andet område vil russerne nu med omgående virkning trække sig ud af det samarbejde, der indtil nu har været mellem Rusland og det europæiske rumagentur ESA om at opsende Soyuz-raketter fra den europæiske rumhavn Kourou i Fransk Guyana. Indtil nu er der opsendt 27 Soyuz-raketter fra Kourou.
Direktøren for det russiske rumagentur, Dmitry Rogozin, giver som begrundelse, at det er en reaktion på sanktioner fra EU mod Rusland. Tilbagetrækningen omfatter også 27 teknikere fra Rusland, der var udstationeret for at gøre klar til de næste opsendelser.
Den nyeste opsendelse fandt sted 10. februar, hvor Soyuz opsendte 34 internetsatellitter for firmaet OneWeb. Den næste planlagte opsendelse var opsendelsen af to europæiske Galileo-satellitter til navigation. De skulle være nummer 27 og 28 i Galileo-systemet, som kræver 30 satellitter for at blive fuldt operationsdygtigt.
Allerede nu er der solgt over 2 milliarder smartphones med chips, som gør det muligt at anvende navigationssignaler fra Galileo-systemet.
\ Læs mere
Tilbagetrækningen af Soyuz fra Kourou er ikke det eneste problem, ESA kommer til at stå overfor. Det næste store problem bliver ExoMars, der omfatter landsætning af roveren Rosalind Franklin på Mars.
Selve roveren bygges her i Europa, men den medfører også instrumenter bygget i Rusland. Roveren skal opsendes med en russisk Proton-raket til september, og den skal bringes ned til overfladen med det russiskbyggede landingsfartøj Kazachock – så Rusland spiller her en helt central rolle.
28. februar meldte ESA officielt ud, at de »gennemfører fuldt ud de sanktioner, som vores medlemsstater har pålagt Rusland«.
I en længere erklæring, som du kan læse i boksen under artiklen, omtaler de også problemet med ExoMars.
»Med hensyn til ExoMars-programmets fortsættelse gør sanktionerne og den bredere sammenhæng en opsendelse i 2022 meget usandsynlig,« skriver ESA.
»Total game changer«
Der er to andre europæiske kommentarer, som der er særlig grund til at lægge mærke til.
Den ene kommentar kommer fra Jean-Jacques Tortora, som er direktør for ’European Space Policy Institute’ (ESPI). Kommentaren er kommet på netmediet space.com:
»Det, vi er vidner til nu, er et udbrud af politik i den europæiske rumsektor. I årevis har den europæiske rumsektor fungeret i total isolation fra det politiske plan, men med denne krise kan det ikke være tilfældet længere. Dette vil være en total game changer.«
En anden og lige så vigtig kommentar kommer fra det engelske rumagentur, og det har en vis vægt, fordi England er en af de store bidragsydere til ESA. I en e-mail til space.com skriver rumagenturet ifølge space.com:
»Det er rigtigt, at der nu rejses spørgsmål om fremtidigt rumsamarbejde med Rusland efter den ulovlige invasion af Ukraine. Vi er i regelmæssig kontakt med vores partnere i den europæiske rumorganisation og overvåger situationen meget tæt.«
Begge kommentarer lægger op til, at også ESA's rumprojekter nu skal analyseres ud fra en sanktions-synsvinkel. Men, som Tortora ganske rigtig bemærker, så er det ikke ESA's direktør, der fastlægger politikken, men de 22 medlemslande.
Nu er fronterne trukket skarpt op, men vi er stadig kun ved begyndelsen. Rogozin har således i et andet tweet sagt, at han vil afbryde samarbejdet med NASA om en rumsonde til Venus kaldet ’Venera-D’.
Desuden skulle Soyuz have opsendt en videnskabelig ESA-satellit ved navn Euclid, som skal undersøge mørkt stof og mørk energi – hvad der sker med den, er stadig ganske usikkert.
Om sanktioner i rumfarten
Sanktioner inden for rumfarten er noget nyt, men de kan få ganske store konsekvenser, fordi rumfarten er blevet stadig mere international.
Man samarbejder både om projekter og køber alt fra mikrochips til satellitter og raketter hos hinanden, og allerede nu kan vi se, at sanktionerne mod Rusland betyder, at man kommer til at ændre mange planer.
Sanktioner inden for rumfarten kan få to konsekvenser:
Den ene er, at man i værste tilfælde må opgive store og dyre projekter.
En politisk bestemt hurtig afbrydelse af et samarbejde kan føre til, at et stort og dyrt projekt, som man har arbejdet på i årevis, i værste tilfælde må opgives.
Rumstationen ISS er et klassisk eksempel på et sådant samarbejde, der snart har strakt sig over tre årtier. Som vi skal se, kan det få ganske alvorlige konsekvenser at standse det her og nu.
Den næste europæiske marssonde, som efter planen skal opsendes til september i samarbejde med russerne, kan også få store problemer.
\ Læs mere
Den anden konsekvens er tabet af tillid, hvilket kan gøre det svært at starte nye og store projekter, som er baseret på internationalt samarbejde.
Hvis ikke man kan holde samarbejde i rummet udenfor politik mellem stater, så bliver det meget vanskeligt at indgå aftaler om projekter, der stækker sig over mange år.
En bemandet rejse til Mars eller bygningen af en base på Månen er eksempler på projekter, som vil kræve et langvarigt, stabilt og forpligtende samarbejde.
Rumstationen ISS og enkelte amerikanske opsendelser vil direkte blive berørt af sanktionerne.
Rumstationen ISS
Der er ingen tvivl om, at den internationale rumstation ISS er rumfartens flagskib, og indtil nu har samarbejdet overlevet alle politiske kriser, men forude venter to store problemer:
- Hvor længe skal ISS forblive i rummet?
- Hvordan skal ISS skrottes?
Der er en fast aftale om, at ISS skal holde til 2024. Desuden er alle er enige om, at stationen ikke kan holde til længere end 2030, hvor de ældste dele så er 32 år gamle. Men så ophører enigheden.
Amerikanerne vil gerne fortsætte samarbejdet frem til 2030. NASA planlægger en gradvis overgang til nye, kommercielle rumstationer, og vil gerne give de private firmaer god tid til at bygge og opsende disse stationer, mens russerne har talt om at standse samarbejdet i 2024.
Med det forhold, der nu er mellem Rusland og USA, kan det blive nogle ganske vanskelige forhandlinger, og det er slet ikke umuligt, at der til den tid vil være et amerikansk ønske om hurtigst muligt at komme ud af samarbejdet.
Men det er helt nødvendigt at blive enige, for beslutningen har jo betydning for, hvornår rumstationen skal skrottes.
Skrotningen af ISS kan heller ikke gennemføres uden et samarbejde. Grundlæggende kan rumstationen kun fungere, hvis russerne og amerikanerne samarbejder. Amerikanerne er afhængige af at russiske rumskibe med mellemrum hæver banen, og russerne er afhængige af de amerikanske solpaneler, som leverer strømmen.
Ved skrotningen er det for tiden planen, at det er raketmotorer på de russiske Progress-rumskibe, der skal sørge for, at rumstationen ender sine dage over et øde sted i det sydlige Stillehav. Det er ganske vigtigt, for da rumstationen vejer over 400 ton, er det helt sikkert, at tonstunge dele vil ramme Jordens overflade.
Det er er derfor sandsynligt, at samarbejdet vil fortsætte, i hvert fald på kort sigt, og uanset sanktioner.
Amerikanerne og russerne er enige - på hver deres måde
ISS er det eneste virkelig store rumprojekt for Rusland, der slet ikke har de midler, NASA råder over. NASA betaler for tiden 3-4 milliarder dollar om året til ISS, og er dermed den absolut største bidragsyder til projektet.
Uden amerikanske penge ingen ISS, og da det russiske rumagentur Roskosmos ikke har noget stort budget, så har Rusland alene af den grund en betydelig interesse i at fortsætte samarbejdet.
Så her og nu ønsker hverken amerikanerne eller russerne at standse samarbejdet.
Det har de udtrykt på hver deres måde, og vi bringer først reaktionen på Twitter fra direktøren for det russiske rumagentur Roskosmos, den farverige Dmitry Rogozin, på Bidens tale om sanktioner efter invasionen. I tweetet henvender Dmitry Rogozin sig åbenbart til amerikanerne:
»Hvis I blokerer samarbejdet med os, hvem vil så redde ISS fra et ukontrolleret nedfald i USA eller Europa? Der er også mulighed for, at den 500 ton tunge rumstation kan falde ned over Indien og Kina. Vil I true dem med sådan en mulighed? ISS flyver ikke over Rusland, I bærer hele ansvaret for risikoen. Er I parate til det? Mine herrer, når I planlægger sanktioner, skal I kontrollere dem, der planlægger disse sanktioner for, om de har Alzheimers. Dette for at forhindre, at sanktioner falder ned I hovedet på Jer. Og ikke kun i overført betydning.«
Det var jo noget af en svada. NASA's reaktion var mere afdæmpet:
»NASA fortsætter med at arbejde med alle vores internationale partnere, herunder Roscosmos, for at sikre det igangværende arbejde på Den Internationale Rumstation. De nye sanktioner vil fortsat muliggøre civilt rumsamarbejde mellem USA og Rusland. Der er ikke planlagt nogen ændringer i agenturets støtte til igangværende operationer…«
Men uanset forskellen i sprogbrug, så er der er dog ingen tvivl om, at allerede de sanktioner, der blev indført i 2014 efter annekteringen af Krim, har haft en betydning.
Rogozin indrømmede ifølge Reuters allerede i 2021, at disse sanktioner gjorde det umuligt at købe mikrochips. Han udtalte nemlig:
»Vi har rumfartøjer, der er næsten samlet, men de mangler et specifikt mikrochipsæt, som vi ikke har mulighed for at købe på grund af sanktionerne.«
Nu står Rusland over for langt mere voldsomme sanktioner, og det vil nok kræve en del diplomati fra Rogozin at klare den udfordring. Men i stedet for at opføre sig som leder af et rumagentur, der har brug for at samarbejde, tweetede han efter Putins tale simpelthen ’Glory to Russia’.
Det bliver interessant at se, om Rogozin og NASA's leder, Nelson, kan finde sammen om dette helt nødvendige samarbejde omkring ISS i de kommende år.
Elon Musk har i øvrigt udtalt, at hans Dragon-rumskib godt kan erstatte de russiske Progress-rumskibe, så måske behøver vi ikke at være helt afhængige af Rusland.
Man kan kun håbe, at de politiske stridigheder ikke breder sig til besætningen på ISS, hvor kosmonauter og astronauter fra Rusland, USA, Canada, Japan, og Europa er nødt til at samarbejde, og det helst i en god tone.
Det er gået indtil nu, men invasionen er en voldsom begivenhed, der måske kan få selv velafbalancerede mennesker til at reagere.
For tiden er ISS bemandet med fire astronauter fra NASA, to fra Roskosmos og en fra ESA.
Konsekvenserne for USA
I en tale efter invasionen udtalte Biden ifølge spacenews.com:
»Vi vurderer, at vi vil afskære mere end halvdelen af Ruslands højteknologiske import. Det vil være et hårdt slag for deres evne til at fortsætte med at modernisere deres militær. Det vil forringe deres rumfartsindustri, inklusive deres rumprogram.«
Bidens politik kommer direkte til at påvirke den amerikanske rumfart.
Cygnus-rumfartøjet, som bruges til at opsende forsyninger til rumstationen, anvender en raket af typen Antares. Her er problemet, at Antares i første trin er udstyret med to russiske raketmotorer af typen RD-181, som både er gode og billige.
Efter den seneste opsendelse 19. februar har firmaet Northrop Grumman kun motorer til yderligere to opsendelser, og det at skifte raketmotorer er bestemt ikke bare noget, man bare kan gøre.
Hvis ikke krisen løses – ja, så står SpaceX jo nok parat til at overtage et par opsendelser. Men tilbage står så Northrop Grumman med et kæmpeproblem, for de har investeret meget i Antares og Cygnus.
Der er det ekstra problem, at Cygnus nu er konstrueret, så den også kan bruges til at bringe ISS ind i atmosfæren, når den skal skrottes. Det er klart, at NASA ikke ønsker at være helt afhængig af de russiske Progress-rumskibe. Uden Cygnus mister man denne ekstra mulighed.
Den forholdsvis lille Antares-raket er ikke den eneste amerikanske raket, der har et ’russer-problem’. Atlas-raketten, som er en af de mest anvendte raketter i USA, har nemlig også russiske motorer af typen RD-180.
Ganske vist planlægger man at udfase Atlas til fordel for den helt hjemmebyggede Vulcan-raket, men det vil igen tage et par år.
Og i mellemtiden skal Atlas bruges til at opsende rumskibet Starliner til ISS. Men det garanteres, at man allerede nu har motorer nok på lager. Det er sikkert korrekt, men hvad med reservedele?
En ting er sikkert: Hvis ikke denne krise overstås ret hurtigt, så vil konsekvenserne for rumfarten kunne mærkes i årtier fremover.
Især de helt store projekter, som baser på Månen og rejser til Mars, som virkelig kræver et langvarigt og stabilt samarbejde, vil komme i problemer.
\ ESA's erklæring
ESA-erklæring om samarbejde med Rusland efter et møde med medlems-staterne den 28. februar 2022:
»Vi beklager de menneskelige tab og de tragiske konsekvenser af krigen i Ukraine. Vi giver absolut prioritet til at træffe ordentlige beslutninger, ikke kun af hensyn til vores arbejdsstyrke, der er involveret i programmerne, men også i fuld respekt for vores europæiske værdier, som altid grundlæggende har formet vores tilgang til internationalt samarbejde.
ESA er en mellemstatslig organisation styret af sine 22 medlemsstater, og vi har opbygget et stærkt netværk af internationalt samarbejde i løbet af de sidste årtier, som tjener det europæiske og globale rumsamfund gennem dets meget succesrige programmer.
Vi gennemfører fuldt ud de sanktioner, som vores medlemsstater har pålagt Rusland. Vi vurderer konsekvenserne for hvert af vores igangværende programmer udført i samarbejde med det russi-ske statslige rumagentur Roscosmos og tilpasser vores beslutninger til vores medlemslandes be-slutninger i tæt koordinering med industrielle og internationale partnere (især med NASA om den internationale rumstation).
Med hensyn til Soyuz-opsendelserne fra Europas rumhavn i Kourou noterer vi os Roscosmos-beslutningen om at trække sin arbejdsstyrke tilbage fra Kourou. Vi vil derfor for hver europæisk satellit, som vi har ansvaret for, vurdere hvordan den skal opsendes. Der kan være tale om at bru-ge de raketter som allerede nu er i drift, samt de kommende Vega C og Ariane 6 løfteraketter.
Med hensyn til ExoMars-programmets fortsættelse gør sanktionerne og den bredere sammenhæng en opsendelse i 2022 meget usandsynlig. ESA's generaldirektør vil analysere alle muligheder og forberede en formel beslutning om vejen frem for ESA-medlemsstaterne.
ESA fortsætter med at overvåge situationen i tæt kontakt med sine medlemsstater.«
