Da Adolf Hitler kom til magten i Tyskland, brugte han fredsaftalen efter 1. Verdenskrig som løftestang.
Versaillestraktaten i 1919 blev set som hård og uretfærdig over for det tyske kejserige, men Hitler lovede folket, at han ville gøre Tyskland stort igen.
Den russiske præsident Vladimir Putin har samme mål, men det er ikke en fredsaftale, han er oppe imod. Det er stadfæstningen af suverænitet og demokrati for lande, der tidligere var i Sovjet-sfæren i 1990'erne.
»For Putin er det uacceptabelt, at der findes demokratier i nærheden af Rusland - endda i tidligere dele af Sovjetunionen,« siger professor i statskundskab Janne Haaland Matlary til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Spil for galleriet
Ifølge Janne Haaland Matlary minder invasionen af Ukraine om angrebet på Ungarn i 1956.
»Også dengang slog russerne ned på den demokratiske frihed, folk kæmpede for.«
Janne Haaland Matlary mener, at Vesten nu står i et tragisk paradoks over for Ukraine, fordi vi vil beskytte demokratiet, samtidig med at indblanding fra vestlig side i Ukraine er truet med atomvåben fra Putin.
»Vi vil kæmpe for demokratiet, men ikke med vores egne soldaters liv.«
Putin fremstiller på sin side invasionen som selvforsvar, ikke et angreb på demokratiet. Det begyndte med, at Rusland krævede, at Ukraine og NATO-landene lover, at Ukraine aldrig ville blive medlem af forsvarsalliancen.
»Et umuligt krav, som, Putin vidste, at Vesten ikke kunne imødekomme,« siger hun til forskning.no.
Putin har aldrig taget de seneste ugers forsøg på diplomati seriøst, fortalte NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde torsdag, få timer efter invasionen.
Janne Haaland Matlary er enig: »Det er altsammen spil for galleriet.«
Skal »redde russere fra folkedrab«
Putins retorik i de seneste uger, som kulminerede i en timelang tale mandag 21. februar, hvor han hævdede, at Ukraine historisk set er russisk territorium, er velkendte verbale konstruktioner, mener Janne Haaland Matlary.
»Ordvalget er præfabrikeret. Han bruger velkendt propaganda til at retfærdiggøre en invasion,« siger hun.
ifølge international folkeret er de eneste lovlige grunde til at bruge militærmagt selvforsvar eller for at hjælpe et andet land.
»Putin har skabt et konstrueret motiv for at invadere Ukraine, nemlig et påstået folkedrab på russere i Ukraine,« siger hun.
Putin: »Vesten er nazisme«
I den russiske presse præsenteres invasionen som »et tiltag for at sikre russiske borgere mod nazister«.
Og Rusland har ikke startet en krig, men »en specialoperation for at stoppe en global konfrontation«, rapporterer Sputnik International, som anses for at være de russiske myndigheders statsstyrede talerør.
Rusland skal altså redde russere i Ukraine fra 'nazisterne' i landets ledelse.
- Hvor er logikken i dette?
»Det er historiske klicheer, hvor Putin gentager en forestilling i Rusland om, at nazismen er Vesten, der møder klangbund i Anden Verdenskrig. Det er fuldstændig absurd - faktisk er præsident Zelenskyj jødisk. Som han siger, 'hvordan kan jeg være nazist?'« forklarer hun.
Fuld kontrol over pressen
- Men tror de fleste russere på Putins retorik?
»Der er ingen, eller meget få frie medier i Rusland, og Putin har fuld kontrol over medierne,« siger Janne Haaland Matlary, der også er forsker ved Forsvarshøjskolen i Norge.
I det seneste døgn er folk, der demonstrerede mod krigen, blevet arresteret. De risikerer anmeldelse for forræderi.
»En forhenværende general korrigerede for nylig Putins version af situationen i Ukraine, og han bliver nu kaldt en forræder,« fortæller Janne Haaland Matlary.
Imperialisme
Putins livsprojekt er faktisk at gøre Rusland stort igen. Han er optaget af imperialisme, og legitimerer angrebskrigen mod Ukraine ved at sige, at landet oprindeligt var russisk, siger Janne Haaland Matlary.
»Han opfører sig som en tsar, som har til hensigt at genopbygge det sovjetiske imperium fra før 1990,« siger professoren.
Med et pennestrøg har Putin brudt Budapest-aftalen om Ukraine, som Rusland indgik med Storbritannien og USA i 1994.
Dengang lovede Rusland at lade Ukraine være i fred som en selvstændig stat.
»Han overtræder nu helt centrale dele af international folkeret: Staternes ret til suverænitet og selvstyre, forbuddet mod at true stater militært og forbuddet mod angrebskrige i FN-pagtens artikel 2.3 og 2.4. Det er helt afgørende i verden; det er de vigtigste normer for stater,« understreger Janne Haaland Matlary.
\ Læs mere
Frygt for frihed og demokrati
Putin misbilliger, at flertallet af det ukrainske folk og den demokratisk valgte præsident har søgt i retning af NATO og de vestlige lande. Ved sidste valg fik den kommunistiske kandidat meget lav opbakning.
»Hvad Putin absolut ikke ønsker, er, at Ukraine bliver NATO-medlem under dække af at det vil udgøre en militær trussel mod Rusland,« siger Janne Haaland Matlary.
Det mener hun dog ikke er troværdigt, så længe både USA og Rusland har atomvåben.
NATO truer ingen, men er en defensiv militæralliance, mener Janne Haaland Matlary. Men NATO værner om og fremmer demokrati og er åben for, at demokratier kan blive medlemmer, og det gælder også for Ukraine.
«Det er lige det, Putin frygter. Han har kontrol over Rusland, men det er gennem frygt, ikke popularitet,« understreger Janne Haaland Matlary.
Som i 1990, så nu: Hvis folket rejser sig og ønsker frihed, går hans regime til grunde. Smitteeffekten fra et demokratisk vestvendt Ukraine har han al mulig grund til at frygte, ifølge forskeren.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
