Hvordan opleves det at blive slugt af et sort hul?

»Wooop! Wooop! Weee!«

De vilkårlige hyl giver genklang i det højloftede rum i den gamle barokbygning i Kunsthallen Charlottenborg

Den 30-årige astrofysiker Jonatan Selsing har netop bevæget sig sikkert ud af kollisionen mellem to sorte huller, og nu står han og efterprøver, hvordan hans stemmes forskellige frekvenser interagerer med tyngdebølger i det ydre rum.

Et par minutter efter løfter han det elektriske apparat fra øjnene med begge hænder og planter det i panden, så han kan se ud i det mennesketomme lokale. Han griner.

»Wauw! Sindssygt smukt.«

Andet kapitel af Virtual Reality-installationen ‘Spheres’ er overstået, og Jonatan Selsing, postdoc ved The Cosmic Dawn Center (DAWN) på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, er tydeligt begejstret.

Når dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX i dag, onsdag 20. marts, åbner for sluserne og 11 dages festival, bliver det med et endnu større fokus på interaktive Virtual Reality-installationer end tidligere.

Én af disse installationer er den prisvindende ‘Spheres’, der tager beskueren med på en rejse gennem universet og alle dets lyde. Undervejs når man forbi et sort hul, universets fødsel og flere andre kosmiske begivenheder, altsammen som førstehåndsvidne - ja, faktisk er du selv et sort hul på et tidspunkt.

Videnskab.dk har inviteret Jonatan Selsing med på den interaktive rumrejse for at give sin vurdering af oplevelsen. Du kan se, hvor mange stjerner – eller i dette tilfælde ’sorte huller’ - han giver oplevelsen i bunden af artiklen.

LÆS OGSÅ: Vil vi nogensinde se et sort hul?

Dask til planeter, og bliv slugt af et sort hul

‘Spheres’ består af tre kapitler af cirka et kvarters varighed hver.

Man starter med en overflyvning over Jorden, og siden bevæger man sig ud af Jordens sfære, indtil man står som en gigant midt i vores solsystem, hvorfra man kan daske til alle otte planeter og sætte gang i en kosmisk melodi.

Andet kapitel hiver dig forbi en stjernes død, suger dig helt ned i et sort hul og op igen til en giga-kollisionen mellem to sorte huller.

Tredje kapitel begynder i intetheden - før universets fødsel, for mere end 13,82 milliarder år siden - og slutter i en, måske, ikke helt fjern fremtid, hvor klimaet er kollapset, og Jorden er udtørret og ubeboelig.

LÆS OGSÅ: Hvordan lyder solsystemet?

»Superfedt som en sandkasse«

Da Jonatan Selsing efter 45 minutter endelig løsner hele computer-hjelmen fra hovedet og lægger de interaktive joysticks fra sig, er han udmattet, næsten forpustet.

Han sætter sig i en af sofastolene, der er tiltænkt dem, der venter i kø for at få lov til at prøve ét af de tre VR-headset, som ‘Spheres’ kan opleves gennem.

»Man føler sig virkelig afkoblet fra virkeligheden. Det er sådan lidt en ud-af-kroppen-oplevelse,« siger han.

»Men det var superfedt.«

Han fremhæver blandt andet visualiseringen af gravitationslinseeffekten, som er det, der sker, når et sort hul bøjer stjerners lys, samt flere af de interaktive elementer i installationen, som særligt »fede«.

»Det var som en sandkasse, hvor man kunne lege med nogle ingredienser, der er i fysik, og de fleste af oplevelserne var nogenlunde realistiske, i forhold til hvad vi ved om, hvad der sker, og hvordan det ser ud,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: Sensationel tyngdebølgemåling åbner nyt kapitel i udforskningen af rummet

Ingen har set et sort hul, men vi kan forestille os det

Jonatan Selsing forsker i tyngdebølger, eller gravitationsbølger, som er de små krusninger i selve rumtiden, der stammer fra nogle af de voldsomste begivenheder i universet - for eksempel fra døende eller kolliderende sorte huller.

Man har siden 2015 fundet data fra tyngdebølger, men de kan ikke ses eller høres med de menneskelige sanser, og derfor omsætter man deres frekvenser til noget, som vi kan se eller høre.

For eksempel kan en tyngdebølges frekvens og alt andet, der har en frekvens, oversættes direkte til lydbølger eller lysbølger med den samme frekvens. Vi kan på den måde kan vi få en sanselig forestilling af noget, som vi egentlig aldrig ville kunne se.

Det bruger man i stor stil, når man skal formidle viden om begivenheder i det ydre rum.

Ingen har for eksempel endnu set et sort hul, men man kan alligevel godt forestille sig, hvordan det ser ud, på baggrund af den data man har.

»Et menneske ville aldrig kunne være i et sort hul og stå at opleve det på den måde (som man gør det i ‘Spheres’, red.). Det er umuligt. Det er så fjernt fra os,« forklarer Jonatan Selsing.

»Så visualiseringerne bygger på den matematik, man kender, om, hvordan et sort hul opfører sig. Det er det bedste, man kan gøre, hvis man vil have sådan en oplevelse,« tilføjer han.

Videnskabsformidling er som oversættelser

Visualiseringer er med andre ord ‘oversættelser’. De fleste er bekendte med, at oversættelser altid vil give en smule forvrængninger - nogle gange tager man sig som oversætter endda bevidste friheder for at fremme forståelsen.

Det samme gør sig gældende med ‘Spheres’, forklarer Jonatan Selsing.

»Det er seriøst nok som forskningsformidling, man skal bare ikke gå til det for at få et foredrag i, hvordan tyngdebølger opfører sig, men hellere som en fed og fascinerende oplevelse,« siger han.

Han nævner blandt andet en sekvens fra installationen, hvor man har fornemmelsen af, at man kan starte en tyngdebølge ved at bevæge sin arm, som fejlagtig, ligesom lyden fra tyngdebølgerne i installationen heller ikke var rigtig gengivet.

»De tyngdebølger man så i installationen ville man have oversat til nogle mere højfrekventeret og skingre lyde, som måske ikke var lige så behagelige som dem, der blev brugt i installationen,« påpeger Jonatan Selsing.

En anden dramatisk sekvens i installationen, hvor man bliver suget helt ned i et sort hul og ind i det, man kalder for begivenhedshorisonten, som er stedet, hvor tyngdekraften er så kraftig, at intet vil undslippe, er også rent gætværk, vurderer Jonatan Selsing.

»Så snart man er inde i begivenhedshorisonten, ved vi ikke noget som helst om, hvad der sker. Vi ved, at man kan se hele universet på engang, men vi aner ikke, hvordan det ser ud,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: Hvad er tyngdebølger

Fejl er ikke et problem

At der er fejl eller lidt for dramatiske fortolkninger hist og her i ’Spheres’, er dog ikke et problem, mener Jonatan Selsing.

»Det er fedt at komme tæt på de her fænomener, og efter mit synspunkt behøver en visuel præsentation ikke at være 100 procent sandfærdigt,« fortæller astrofysikeren.

Ifølge Jonatan Selsing handler god forskningsformidling nemlig ikke altid om, at man lærer noget fakta, der klæber sig fast til hjernen.

»Det handler også om at skabe en grundlæggende forståelse og interesse for noget, og det gjorde oplevelsen her ved at tale til nogle sanser, der gjorde nogle komplekse ting meget forståelige,« fortæller han.

Jonatan Selsing vurderer desuden, at omkring 70 procent af hele oplevelsen består af realistiske gengivelser, der bygger på, hvad man ved om, hvordan rummet opfører sig.

Og installationen får...

Eliza McNitt, der står bag ‘Spheres’, har blandt andet udtalt, at hun håber, at hendes værk kan »skubbe til grænserne for, hvordan man oplever det ydre rum,« og det vurderer Jonatan Selsing, at hun er nået i mål med.

»Det synes jeg, hun gør i kraft af VR-teknologien. Det kommer til at skabe nogle fantastiske perspektiver,« siger han.

Så vil du anbefale installationen?

»Ja, fordi det er så fed en visuel oplevelse, og hvis man synes, rummet er sjovt, så vil man helt klart synes, at det her er megasjovt,« siger Jonatan Selsing.

Han giver samtidig ‘Spheres’ bedømmelsen fem ud af seks sorte huller.

‘Spheres’ har som tidligere nævnt danmarkspremiere i dag.

Installationen er gratis og kan opleves på Kunsthallen Charlottenborg i København under hele CPH:DOX, der løber fra onsdag 20. marts til søndag 31. marts. Man kan ‘bare’ gå ind fra gaden og bestille en tid.

LÆS OGSÅ: Fødslen af et sort hul måske observeret for første gang nogensinde

LÆS OGSÅ: Fysikerne jubler: Vi har fundet tyngdebølger!