Billeder af en stor cirkel af ophvirvlet jord på Mars gør det svært at benægte, at Mars-landeren Schiaparelli med sikkerhed er styrtet og højst sandsynligt også er eksploderet, da den ramte den røde planet.
Da missionen var en forløber til den meget større 2020-mission, er det nu højt på forskernes liste at finde ud af, præcis hvad der skete med Schiaparelli.
»Det er utroligt vigtigt. Jeg tror, det er det, alle tænker på lige nu,« siger projektforsker for ExoMars Jorge Vago til nature.com.
Det var meningen, at Schiaparelli skulle have landet 19. oktober. Men det Europæiske Rumagentur ESA meldte først noget ud på en pressekonference dagen efter, hvor de bekræftede, at landeren var forsvundet.
Den 21. oktober fulgte NASA-billederne af den sorte cirkel i det område, hvor Schiaparelli skulle have landet på Mars i ro og mag.
\ Læs mere
Faldt to til fire kilometer med 300 kilometer i timen
\ Schiaparelli
Schiaparelli er en del af ExoMars-samarbejdet mellem ESA og det russiske Roscosmos.
Schiaparelli blev søndag 16. oktober sluppet fri af satelitten Trace Gas Orbiter efter at have været syv måneder undervejs. Tre dage senere styrtede sonden ned på Mars.
Landeren nåede dog at hjemsende data, og denne data kan bruges til 2020-missionen.
I 2020 vil forskere bore to meter ned i jorden på Mars for at lede efter tegn på forhistorisk liv, hvilket er en del af NASAs plan om at gøre Mars beboelig for mennesker.
Siden da er der kommet nyt frem i sagen om nedstyrtningen. Foreløbige analyser tyder på, det gik galt fire minutter og 41 sekunder inde i et seks minutter langt fald.
Landerens varmeskjold og faldskærm blev udløst før tid, så de raketter, der var programmeret til at bremse fartøjet ved at brænde i 30 sekunder, kun brændte tre sekunder.
Grunden til dette var, at landerens computer troede, den befandt sig på Mars’ overflade. Derfor begyndte landingsmodulet at falde fra en højde på to til fire kilometer i stedet for en højde på én meter, vurderer forskere fra ESA. Dette skete med en fart på 300 kilometer i timen.
Da landerens tanke stadig var fyldt med brændstof, da den ramte overfladen, er det meget sandsynligt, at den ikke bare er styrtet ned, men også er eksploderet.
\ Læs mere
Danske Terma afviser at have noget med styrtet at gøre
Det er den danske virksomhed Terma, der står bag Schiaparellis strømforsyning og landingsstyresystem. Det var Termas avancerede strømforsyning RTPU (Remote Terminal Power Unit), fremstillet i Lystrup nord for Aarhus, der skulle sørge for at tænde og slukke Schiaparellis små raketmotorer på de helt rigtige tidspunkter.
Direktør i Terma Carsten Jørgensen afviser dog blankt, at raketternes korte brændetid skyldes en fejl i deres RTPU.
»Termas udstyr har fungeret upåklageligt. Vi har både fået verificeret til pressekonferencen (den 20. oktober, red.) og gentagne gange efterfølgende, at vores system har fungeret hundrede procent, som det skulle,« siger han.
Ifølge lederen af ESAs solsystem- og planetmissioner Andrea Accomazzo er den mest sandsynlige årsag til styrtet en fejl i fartøjets software eller et problem i forbindelse med sammenlægningen af den data, der kommer fra forskellige sensorer.
LÆS OGSÅ: Mars 2020: Dansk kamera skal lede efter liv
Alvorligt, hvis fejlen skyldes hardware
Terma har både leveret software og hardware til landeren. Hvis forskerne finder ud af, at skurken bag styrtet gemmer sig i hardwaren, ser det langt mere sort ud i forhold til at bruge samme udstyr til 2020-missionen, forklarer Andrea Accomazzo:
»Hvis vi har et alvorligt teknologisk problem med hardwaren, er vi nødt til at revurdere situationen omhyggeligt. Men jeg forventer ikke, at det er tilfældet,« siger han til nature.com.
Ifølge Carsten Jørgensen er det mere sandsynligt, at fejlen ligger hos de instrumenter, der skulle sørge for at måle landerens hastighed og højde.
»Den information, der kom fra de delsystemer, der skulle måle højde og hastighed, var fejlbehæftet. Informationen røg ind i en kalkulation fra hovedcomputeren, der foretog beregninger på de forkerte input. Derefter afgjorde den centrale computer, hvad der skulle gøres, og sendte information ud til alle delcomputerne, blandt andre vores,« forklarer Carsten Jørgensen.
Det, der skete ifølge Carsten Jørgensen, er altså, at Termas RTPU slukkede de små raketmotorer på Schiaparelli, efter at den havde fået besked på at gøre dette, da landerens varmeskjold blev udløst.
ExoMars-holdet vil nu prøve at finde frem til den specifikke fejl ved at bruge et virtuelt landingssystem designet til at simulere Schiaparellis software og hardware, så forskerne kan få styr på problemet, inden de ændrer udstyret til missionen i 2020.
LÆS OGSÅ: Mars-landing hænger i luften
