Schiaparelli-sonden er landet på Mars, men alt er ikke gået som planlagt. Ifølge ESA tyder det på, at det gik galt, 50 sekunder før den skulle ramme Mars' overflade, hvor sondens faldskærm blev skudt af, og ni små raketmotorer skulle tage over og bremse farten mod overfladen. 

Det Europæiske Rumagentur (ESA) vil dog stadig prøve at fange et signal fra landeren, så måske er ikke alt håb ude endnu, selvom det ser sort ud.

På den netop afsluttede ExoMars-pressekonference lægger ESA dog vægt på, at missionen alt i alt har været en succes, da det gik fint for sattelitten Trace Gas Orbiter (TGO), og landeren blot var en test, der allerede har givet dem brugbar data.

God nyhed: Satelitten var en succes

Landingsmodulet Schiaparelli blev søndag den 16. oktober sluppet fri af satelitten Trace Gas Orbiter efter at have været syv måneder og 496 milioner kilometer undervejs. Tre dage senere skulle sonden lande på Mars.

»Den gode nyhed er, at TGO på meget succesfuld vis er sat i kredsløb, og det betyder, at TGO nu klar til dataanalyse, som vi har brug for til 2020-missionen,« siger generaldirektør i ESA Jan Wörner i pressemeddelelsen.

My teams are very happy with my #Mars orbit & preparing me for next phase: aerobraking into science orbit: https://t.co/DHyLYIOqqK #ExoMars

— ExoMars orbiter (@ESA_TGO) 20. oktober 2016

Satelitten Trace Gas Orbiter tweeter som en jeg-fortæller om den gode nyhed på pressekonferencen:  TGO er i kredsløb.

LÆS OGSÅ: Mars-landing hænger i luften

En meget kompliceret manøvre

I forhold til Schiaparelli-landeren sagde Jan Wörner på den netop afsluttede pressekonference:

»Det var en meget kompliceret manøvre. Denne lander var en test. Som vi altid gør, når vi udfører tests, har vi placeret sensorer ombord til at opfange hvert eneste skridt af, hvad landeren foretager sig. Disse data har vi modtaget af moderskibet.«

Schiaparelli-sonden er en del af ExoMars-samarbejdet mellem det russiske Roscosmos og Det Europæiske Rumagentur, ESA. 

LÆS OGSÅ: ExoMars: Er der liv på Mars?

Den danske virksomhed Terma har udviklet strømforsyning og landingsstyresystem til Schiaparelli. Landingsstyresystemet rummer sensorer, der udfører trykmålinger og temperaturmålinger under landingen.

»Det er klart, at det er en ærgrelse«

Direktør for Termas rumfartsaktiviteter Carsten Jørgensen er til stede på pressekonferencen og indrømmer, at det er en skam, at det ikke gik som planlagt med Schiaparelli.

»Det er klart, at det er en ærgrelse. Hvis det havde været en 150 procent succes, og vi var i kommunikation med landeren nu, ville instrumenter ombord på landeren over en otte dage lang periode kunne tage små prøver af Mars' atmosfære,« siger Carsten Jørgensen.

Det kommer nok ikke til at ske, erkender han. Men man prøver stadig at få kontakt til landeren i løbet af de næste par døgn, for den er programmeret til at skulle fungere i to til otte Mars-døgn - et Marsdøgn er cirka 39 minutter længere end et Jord-døgn.

LÆS OGSÅ: Nedtælling: Dansk elektronik skal få vejrstation ned på Mars

ESA arbejder nu ud fra teorien om, at det gik galt, da faldskærmen blev skudt af og separeret fra landeren med 250 kilometer i timen. (Foto: ESA/ATG medialab)

Dataen kan bruges til at optimere 2020-misionen

»Hvis man kan høre et 'bib', så er den i live. Det er set før, at det er sket. Men lige nu er der et væld af data vi kan bruge til noget,« siger Carsten Jørgensen og bevarer optimismen.

Dataen er nemlig ikke gået tabt: 

»Landeren var jo en demonstrator, der skulle demonstrere og bringe viden om, hvordan man bedst muligt kunne komme til Mars. Vi har mistet kontakten til den, men alle data er kommet hjem, og man skal nu i gang med at analysere på denne data,« siger han.

Data skal bruges til at udregne, hvordan man laver de bedst mulige landinger på Mars' overflade - især med fokus på missionen i 2020. Her vil Termas nye teknologi inden for strømforsyning og landingsstyresystem igen blive brugt. 

LÆS OGSÅ: Mars 2020: Dansk kamera skal lede efter liv

Videnskab.dk holder skarpt øje med situationen og følger op, så snart der er noget nyt.

Nyt i sagen den 24. oktober 2016: ESA’s nedstyrtede Mars-lander er identificeret​