Mars-landing hænger i luften
Med danskudviklet strømforsyning og landingsstyresystem er Mars-landeren ’Schiaparelli’ i dag landet på den røde planet, men sonden lader ikke høre fra sig. Hverken ESA eller Terma har opgivet håbet.

Efter en rejse på godt en halv milliard kilometer til Mars slap Trace Gas Orbiter søndag landingsmodulet Schiaparelli, som nu tre dage senere er landet på den røde planet. (Foto: ESA).

Efter en rejse på godt en halv milliard kilometer til Mars slap Trace Gas Orbiter søndag landingsmodulet Schiaparelli, som nu tre dage senere er landet på den røde planet. (Foto: ESA).

Schiaparelli-landeren

- er opkaldt efter den italienske astronom Giovanni Schiaparelli (1835-1910).

- kommer til at fungere mellem 2-8 Mars-døgn - et Marsdøgn er cirka 39 minutter længere end et Jord-døgn.

- vejer 600 kilo.

- entrede Mars' atmosfære med 21.000 km/t.

- er en del af ExoMars-samarbejdet mellem det europæiske rumfartsagentur ESA og det russiske Roscosmos.

Endnu en europæisk Mars-skuffelse kan være en realitet, selv om håbet endnu ikke er ude.

Siden Schiaparelli-sonden i søndags blev sluppet fri af satellitten Trace Gas Orbiter (TGO), har den nærmet sig Mars i en nervepirrende nedtælling mod den nedstigning, der er en af de største udfordringer i forsøget på at indtage den røde planet. 

Men selv om Schiaparelli i dag ser ud til at være landet på Mars efter at have været syv måneder og 500 millioner kilometer undervejs, så lod sonden ikke høre fra sig efter landingen.

Nedstigningen virkede ellers lovende - der var flere udfald i signalet undervejs. Det tolkede eksperter, som om sondens faldskærmsaffyring gik efter planen.

Men kort før selve landingen forsvandt signalet - ikke i sig selv katastrofalt.

Siden har Schiaparelli dog ikke ladet høre fra sig. Hverken ESA eller NASA har kunnet opfange signaler fra sonden, og det er umiddelbart nedslående.

»Det er ikke et godt tegn,« sagde Paolo Ferri, der er leder af Operations Department, ESA på en pressekonference torsdag aften.

Rumagenturet afventer nu situationen og melder igen ud torsdag kl. 10.00, hvor Videnskab.dk naturligvis følger op.

LÆS OGSÅ: ExoMars: Er der liv på Mars?

Terma: En nervepirrende dag

For Kasper Rasmussen, der er kommunikationsdirektør i Terma, har det været en nervepirrende dag.

Den jyskbaserede virksomhed, der blandt andet laver rumteknologisk udstyr, har nemlig leveret den såkaldte RTPU (Remote Terminal and Power Unit) til Schiaparelli.

Enheden leverer strøm til sonden og rummer sensorer, der udfører målinger vedrørende tryk, temperatur og styrede landingsfartøjets orientering under landingen.

Schiaparelli Terma dansk strømforsyning mars ESA

Det danske firma Terma har leveret strømforsynings- og landingsstyringsmodulet til Schiaparelli. (Foto: Terma).

»Vi får lov at hænge i luften lidt endnu. Vi må bare afvente, hvad ESA siger i morgen tidlig. Indtil videre kan vi konstatere, at landingssekvensen lykkedes langt hen ad vejen,« siger Kasper Rasmussen.

Selv hvis Schiaparelli ikke lader høre fra sig, så kan der stadig komme succesfuld information ud af forsøget med landingen, siger han.

Sonden sendte hele vejen under nedstigningen information af sted, og de data kan blive nyttige, siger kommunikationsdirektøren.

»Vi håber selvfølgelig, at vi hører fra den. Men uanset hvad, får vi en masse viden om, hvordan sådan en mission skal gennemføres, hvilket kan bruges til fremtidige forsøg. De data, sonden nåede at sende, kan være meget værdifulde,« siger Kasper Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Danske forskere: Obamas Mars-udmelding er »gratis«

Satellit i omløb omkring Mars

Hvis landingen er gået galt, er det ikke første gang, at det er mislykket europæiske rumkræfter at lande sikkert på Mars. I 2003 landede det britiskledede Beagle 2-modul på Mars, men det kom aldrig til at virke.

»Mange forsøg på at lande på Mars er fejlet, fordi der er så lang en kæde af ting, der skal foregå uden det mindste problem. Der må ikke være bare ét svagt led i den kæde,« har den franske videnskabsmand Francois Forget fra ExoMars-missionen sagt ifølge den britiske avis The Guardian.

Der var dog også gode nyheder til ESA:

Satellitten TGO, der er rejst med Schiaparelli til Mars, kom nemlig i omløb omkring planeten ganske som håbet og planlagt, og alene det udløste stor jubel i form af high fives og gensidige skulderklap i ESA's kontrolrum i den tyske by Darmstadt.

»Vi må vente lidt endnu med at finde ud af, hvad der er sket med landeren. Men denne mission er allerede en succes,« sagde ESA-direktør Jan Woerner med henvisning til TGO.

Det europæiske rumagentur ESA har lavet en video af, hvordan Schiaparellis landing skulle foregå. (Video: ESA/YouTube).

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk