Hot, hot, hot… Hidtil varmeste planet opdaget

En brændende varm ny verden er blevet opdaget.

Planeten KELT-9b slår alle rekorder med en glohed temperatur på hele 4.600 Kelvin (cirka 4.327 graders Celsius).

»Den er mere end 1.000 grader varmere end den hidtil varmeste planet, man har fundet. Så den er ekstremt meget varmere end alle andre planeter,« siger Lars A. Buchhave, som er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Han er en af forskerne bag opdagelsen af den varme planet, som er beskrevet i den seneste udgave af det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature.

\ Læs mere

Hvad er den højest mulige temperatur?

Molekyler rives fra hinanden

Den nyopdagede planet bliver sammenlignet med Jupiter, fordi der er tale om en kæmpestor gasplanet.

Jupiter er den største planet i vores eget solsystem, men KELT-9b er 1,9 gange større, 2,9 gange tungere og mange gange varmere end Jupiter.

»Der er ingen tanker om liv på planeten. Der er så varmt, at man ikke engang forventer, at molekyler kan hænge sammen på overfladen af planeten. De bliver revet fra hinanden, så gassen i overfladen af planeten består formentlig bare af enkeltstående atomer,« siger Lars A. Buchhave.

\ Læs mere

Forskere undrer sig: Jupiter er varmere end den burde være

Så varm er stjernen

På Aarhus Universitet forsker Mia Lundkvist også i varme planeter og stjerner, og hun mener, at det nye studie er »meget spændende.«

»Det er altid interessant, når ekstreme planeter – planeter som ikke ligner nogle andre – bliver opdaget. KELT-9b er sådan en ekstrem planet, for den er langt varmere end nogen anden planet,« siger Mia Lundkvist, som er postdoc ved Institut for Fysik og Astronomi, men ikke har været en del af det nye studie.

KELT-9b’s værtsstjerne – det vil sige den stjerne, planeten kredser rundt om – er også ekstremt varm; hele 10.170 Kelvin (9.897 graders Celsius) eller næsten dobbelt så varm som vores egen værtsstjerne, Solen.

»Det er fascinerende at tænke på, at denne planet modtager lys og varme, som er omkring 45.000 gange så kraftigt som det, vi modtager fra Solen her på Jorden,« siger Mia Lundkvist.

Den kraftige varme fra værtsstjernen er netop en af årsagerne til, at planeten KELT-9b er rekordvarm. En anden årsag er, at planeten befinder sig meget tæt på sin stjerne. Mens Jorden tager et år om at kredse rundt om Solen, er KELT-9b så tæt på værtsstjernen, at en rundtur kun tager 1,5 dage.

Planeten kan have en hale

Når KELT-9b suser rundt om sin stjerne, kan planeten måske endda have en hale af materiale hængende efter sig, på samme måde som man kender det hos kometer, fortæller Lars A. Buchhave.

»Planeten er så tæt på stjernen, at den bliver bombarderet med stråling. Det kan betyde, at materiale fordamper fra planeten, sådan at den måske har en kometagtig hale. Det er ikke usædvanligt at se hos planeter, som er meget tætte på deres værtsstjerner. Men vi ved endnu ikke, om det er tilfældet her. Indtil videre har vi bare gjort opdagelsen af planeten,« siger Lars A. Buchhave.

Beregninger i det nye studie tyder på, at den ultraviolette stråling (UV-stråling) fra værtsstjernen, er så kraftig, at hele planetens atmosfære kan fordampe i løbet af stjernens levetid, påpeger Mia Lundkvist.

»Men estimatet er usikkert, idet fordampning er en kompleks proces, som ikke er fuldstændigt forstået. Derfor er det spændende at finde planeter som KELT-9b og at prøve på at forstå, om de er sjældne eller almindelige,« siger Mia Lundkvist.

Hidtil varmeste stjerne med planet

I de senere år har forskere opdaget i tusindvis af exoplaneter – det vil sige planeter, der ligesom KELT-9b kredser rundt om andre stjerner end Solen. Kun seks af de exoplaneter, man hidtil har fundet kredser om en meget varm type af stjerne, kaldet A-stjerner, og ingen planeter er hidtil blevet fundet rundt om den endnu varmere stjernetype, kaldet B-stjerner.

KELT-9bs værtsstjerne ligger på grænsen mellem at være en A-stjerne og en B-stjerne og dermed er det også den hidtil varmeste stjerne, som forskerne har opdaget en exoplanet omkring.

»Det er sværere at opdage planeter rundt om varme – og dermed større – stjerner, så der er fundet væsentligt færre planeter om varme stjerner end om køligere typer af stjerner. Men fordi planeterne er svære at finde, betyder det ikke nødvendigvis, at de ikke er der. Denne her planet er i hvert fald et bevis på, at de kan findes omkring meget varme stjerner,« siger Lars A. Buchhave.

Sådan opdages planeter

Når det er sværere at opdage exoplaneter omkring varme kæmpestjerner, hænger det sammen med måden, hvorpå forskerne opdager exoplaneter.

Forskerne kan nemlig ikke se planeterne direkte. De opdager dem kun, fordi planeterne skygger for deres værtsstjerne, forklarer Lars A. Buchhave.

»Når en planet, bevæger sig ind foran sin stjerne, giver det et dyk i stjernens lyskurve. Hvis planeten bevæger sig ind foran en større stjerne, vil dykket i lyskurven være mindre, så det er mere vanskeligt at se planeterne, hvis de kredser omkring store, varme stjerner,« siger Lars A. Buchhave.

\ Læs mere

Sådan finder man en exoplanet

Opdaget med lille teleskop

Vanskelighederne til trods er den nyopdagede planet langt fra blevet opdaget med forskernes mest avancerede udstyr. Tværtimod er KELT-9b blevet fundet med et lille teleskop, der sammenlignet med sine kæmpestore artsfæller kan betegnes som ren ’discount’.

Det var teleskopet Kilodegree Extremely Little Telescope (KELT) North på Winer Observatory i Arizona, USA, som første gang spottede den hotte planet i 2014.

KELT-teleskopet er designet til at kigge på klare og kraftigt lysende stjerner, mens andre teleskoper typisk fokuserer på fjerne stjerner, som er svære at se, forklarer Lars A. Buchhave.

»Teleskopet er blevet bygget af nogle gutter fra Ohio State University. De har købt helt standard linser og teleskoper, som ikke er blevet specialfremstillet, så prisen er fuldstændig anderledes end de kæmpestore teleskoper, som er ekstremt dyre,« siger Lars A. Buchhave og henviser til, at det største teleskop på Jorden – European Extremely Large Telescope – i øjeblikket er ved at blive opført til en pris på over én milliard Euro.

»Man kan bygge 13.000 KELT-observatorier for, hvad European Extremely Large Telescope kommer til at koste. Det er sjovt, for generelt går astronomien mod større og større kæmpeteleskoper, men det her viser, at der stadig er plads til at gøre nye opdagelser med et relativt begrænset budget.«