Mandag eftermiddag klokken 14.33 dansk tid skulle en spritny raket have løftet Artemis I-missionen ud på en rejse til Månen.
I timerne op til opsendelse opstod imidlertid en række udfordringer, og klokken 14.34 afblæste NASA endeligt dagens opsendelse.
»Man har dagen igennem bakset med forskellige udfordringer. Det seneste problem, som var årsag til, at opsendelsen endeligt blev afblæst, var, at en af rakettens hovedmotorer ikke opførte sig, som den skulle, når de forsøgte at gøre den klar til at blive affyret,« fortæller Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.
Dagens opsendelse skulle ellers have været en jomfrurejse for NASA’s nye løfteraket, kaldet SLS-raketten (Space Launch System), som du kan læse meget mere om i denne artikel.
Flere udfordringer
Raketten har fire hovedmotorer, der bruger iskoldt, flydende ilt og brint som brændstof. I første omgang kom NASA sent i gang med at tanke motorerne, fordi vejret ikke artede sig i morges.
»Bagefter opstod der problemer med en utæthed i forbindelse med tankningen, og på et tidspunkt så det ud til, at der også var en utæthed på selve raketten. Men begge dele blev heldigvis løst,« forklarer Michael Linden-Vørnle.
Den afgørende showstopper for dagens opsendelse var altså en af rakettens fire hovedmotorer, som stødte ind i et teknisk problem i forbindelse med en procedure kendt som bleeding på engelsk.
»Ved bleeding giver man motoren den rette temperatur ved at sende flydende brint igennem den. Det fungerede fint for de tre øvrige hovedmotorer, men ved motor 3 kunne de ikke holde sig indenfor det ønskede temperaturinterval,« fortæller Michael Linden-Vørnle.
Storstilet mission
Artemis I-missionen er en del af en storstilet plan om at sende mennesket – herunder den første kvinde og ikke-hvide person – tilbage til Månen indenfor de kommende år.
Artemis I er ubemandet og har til formål at teste raketten og det medfølgende rumskib, før mennesker kommer med ombord på Artemis II og III-missionerne.
Ifølge Michael Linden-Vørnle er det helt normalt, at rumopsendelser bliver aflyst i sidste øjeblik, enten på grund af dårligt vejr eller tekniske problemer som ved dagens opsendelse.
»Raketter er meget komplicerede maskiner, og denne her raket har aldrig fløjet før. Det er dens jomfrurejse, og ved jomfrurejser ser vi tit, at der er udfordringer. Man har rimelig skrappe krav for, hvordan rakettens systemer skal opføre sig, og hvis de ikke gør det, så afblæser man opsendelsen for ikke at risikere noget,« fortæller Michael Linden-Vørnle.
Hvor alvorligt er det?
Han påpeger, at det på nuværende tidspunkt er »helt umuligt« at afgøre, hvor alvorligt et problem raketmotor 3’s udfordringer udgør for missionen.
»Det er selvfølgelig alvorligt på den måde, at man ikke tager nogen chancer. Så hvis det ikke er sikkert at opsende raketten, gør man det eneste rigtige ved at afblæse opsendelsen og undersøge problemet nærmere,« siger han.
NASA ønsker blandt andet ikke at tage nogen chancer, da raketten og det medfølgende rumskib har kostet milliarder af kroner at udvikle.
Ifølge NASA’s chef Bill Nelson illustrerer dagens aflysning, at måneraketten er en meget kompliceret maskine, hvori samtlige dele skal virke.
»Du vil ikke tænde for ‘stearinlyset’, før det er helt klart til afgang,« siger Bill Nelson.
Han har selv erfaring med aflysninger, da han var på mission som astronaut i 1986, et par uger før Challenger-rumfærgen eksploderede.
»Vi aflyste fire gange, mens vi stod på startrampen. Femte gang var en fejlfri mission. Vi ved, at hvis vi havde foretaget opsendelsen i stedet for en af de aflysninger, ville det ikke have været en god dag,« fortæller Bill Nelson i denne video:
Næste vindue fredag
Næste vindue for opsendelse er fredag 2. september eller alternativt mandag 5. september.
»Hvorvidt vi kommer til at se en opsendelse da, afhænger af, hvor nemt det går med at finde ud af, hvad der er galt, og hvordan man løser problemet. Det ved vi ikke endnu, men hvis der er tale om et simpelt teknisk problem, er det ikke urealistisk med en opsendelse fredag,« siger Michael Linden-Vørnle.
Den nye rakettype på Artemis I-missionen – SLS-raketten – er den største amerikanske raket siden den berømte Saturn 5, der for mere end 50 år siden sendte Apollo-astronauterne til Månen.
Selvom raketten er spritny, har den allerede en lettere omtumlet og politisk præget historie bag sig, som beskrevet i denne artikel på Videnskab.dk.
Mennesker til Månen
Rakettens fire hovedmotorer, som bruger ilt og brint til brændstof, er i sig selv ikke kraftige nok, og derfor har Artemis I også to meget store hjælperaketter med fast brændstof.
SLS-rakettens opgave er at sende NASA’s nye rumskib, kaldet Orion, ud til Månen.
Orion er beregnet til fire astronauter, som sidder i en kapsel, og det ligner i høj grad Apollo-rumskibene, som sendte mennesker til Månen i årene 1969-1972.
De næste dages undersøgelser af motor 3 kan potentielt blive afgørende for, om NASA’s plan om at sende mennesker i kredsløb om Månen i 2024 bliver overholdt. Hvis det lykkes, vil mennesker ifølge planen lande på Månen med Artemis III-missionen i 2025-26.
