En kæmpestor del af rumfarten bliver overset

Ved indgangen til marts var det blevet til 22 opsendelser af satellitter i 2024.

Vi har stort set ikke hørt om andet end Peregrine til Månen og AX-3 til Den Internationale Rumstation (ISS) med en svensk astronaut. De 20 resterende opsendelser finder man næsten kun i oversigter over satellitopsendelser.

Det er meget typisk. Satellitterne fylder enormt meget i rummet, men vi taler sjældent om dem, og de får meget lidt spalteplads i medierne.

Det forsøger vi at gøre op med her.

Januars første opsendelse var allerede nytårsdag, 1. januar, med en indisk satellit, som skal måle røntgenstråling fra universet. Allerede to dage senere, 3. januar, kom SpaceX med den første af sine opsendelser af Starlink-internetsatellitterne.

I alt blev der placeret ikke færre end 156 nye Starlink i bane om Jorden fordelt på de syv opsendelser i årets første to måneder. Nu er der flere end 5.000 af disse satellitter, og det tempo ser ud til at holde resten af året. Desuden er der opsendt et forsyningsrumskib til ISS.

Kina har også været godt med. Det blev til ikke færre end seks opsendelser. Flagskibet var nok Einstein Probe bygget i samarbejde med Tyskland, en satellit til måling af røntgenstråling fra rummet ligesom den indiske.

De andre fordeler sig med to meteorologiske satellitter, fem satellitter til jordovervågning i én opsendelse, et forsyningsrumskib til deres rumstation Tiangong samt et par satellitter med et lidt uklart formål.

Iran har også bidraget med to opsendelser til kommunikation, og Japan har opsendt en militær satellit. New Zealand har opsendt nogle små ’cubesats’ for USA og Canada, som skal holde øje med andre satellitter ude i rummet. Et nyt område med navnet Space Domain Awareness.

At Rusland helt har manglet i januar, er ikke uventet. Det russiske rumprogram er bestemt ikke, hvad det har været, og er allerede nu mindre end det kinesiske.

Satellitternes opgave i rummet

Vi vil ikke her gå mere i detaljer, men opsendelseslisterne viser, at den rumfart, vi normalt omtaler, kun er toppen af isbjerget.

Søger vi et overblik, må vi gå ad andre veje. Overordnet er der to måder at opdele satellitter på: efter deres opgaver og efter deres baner.

Lad os først se på opgaverne. Her taler man om fem hovedtyper af de civile satellitter. Tallene er usikre på grund af den manglende information:

• Kommunikation cirka 63 procent.
• Overvågning af Jorden cirka 22 procent.
• Udvikling af ny teknologi cirka 8 procent.
• Navigation cirka 4 procent.
• Videnskab, herunder astronomi, cirka 3 procent.

Tallene er et par år gamle og er ved at ændre sig meget hurtigt på grund af det nye fænomen megakonstellationer. Det dækker over, at et stort antal satellitter sendes op og samarbejder om at løse én bestemt opgave. Tænk for eksempel på Starlinks flere end 5.000 satellitter, som leverer global kontakt til internettet. Nu er der også ved at komme konstellationer af satellitter til at levere en 24/7-overvågning af ethvert sted på Jorden.

Det eneste, der står helt fast, er, at videnskab ligger i bunden. Den moderne rumfarts hovedopgave er ikke så meget at udforske rummet som at opbygge en infrastruktur i rummet, der kan tjene det moderne højteknologiske samfund.

For tiden har 75 lande satellitter i bane om Jorden. Det skyldes især de små såkaldte cubesats med en vægt på normalt ét til seks kilo, som man nu næsten kan købe som byggesæt, og hvor man så selv kan anbringe et eller andet udstyr. Cubesats er blevet meget populære, fordi de kan bruges til at træne studenter og ingeniører til at arbejde med rumteknologi. Også Danmark opsender cubesats.

Her er de nyeste tal på de største brugere af satellitter i 2024.

1. USA har cirka 7.500 satellitter.
2. Rusland har cirka 1.150 satellitter.
3. Kina har cirka 670 satellitter.
4. England har cirka 660 satellitter.
5. Japan har cirka 208 satellitter.
6. Indien har cirka 107 satellitter.
7. ESA har cirka 93 satellitter.

Udviklingen går så hurtigt, at den allerede er forældet, så vi har rundet tallene af, men man kan tage tallene for vejledende. Man kan se hele listen her.

Danmark er med på listen med 10 satellitter. Det er vigtigt at huske på, at der er store satellitter og små satellitter, og det er de små satellitter, som bringer tallet så højt op, bortset fra de amerikanske Starlink-satellitter.

Tallet af satellitter afspejler heller ikke antallet af opsendelser, da man nu er begyndt at opsende satellitter i bundter. En stor raket kan godt have 100 små satellitter med på én gang, og det er nu blevet en populær måde at opsende satellitter på.

Det er også værd at bemærke, at flertallet af satellitter primært bruges af private firmaer. Igen er det Starlink, der bringer tallet så højt op. I forhold til de private brugere er regeringer og militæret mindre brugere.