Langt ude i Solsystemet, på den fjerne side af den yderste planet Neptun, kredser millioner af små kloder rundt i det iskolde rum.
De største af dem kaldes dværgplaneter, og nu er dværgplaneten Haumea undersøgt nærmere. Hele 12 teleskoper fordelt på 10 forskellige europæiske observatorier har været i sving.
Den omfattende undersøgelse af Haumea har afsløret, at den er meget aflang – nærmest som en typisk kartoffel – og at den har en ring omkring sig. Det skriver den internationale gruppe af astronomer i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature.
\ Historien kort
- Dværgplaneten Haumea er meget aflang og har en ring omkring sig.
- Det er første gang, der er opdaget en ring om et himmellegeme i det yderste af Solsystemet.
- Måske bør Haumea slet ikke kaldes en dværgplanet, fordi den ikke er rund.
Første ring så langt ude
»Det er første gang, vi ser en ring omkring et af de objekter, der kredser rundt længere ude end Neptun. Det er meget imponerende, hvad de har fundet ud af her,« fortæller lektor Christoffer Karoff fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, der ikke selv har været involveret i opdagelsen.
Som de fleste nok ved, har den store gasplanet Saturn et imponerende ringsystem, og Jupiter, Uranus og Neptun har også mindre ringe, der er knap så fotogene.
Desuden har asteroiden Chariklo, der kredser rundt mellem Saturn og Uranus, også et par tynde ringe. Den tilsvarende asteroide Chiron har måske også. Men nu ved vi altså, at der også findes kloder med ringe længere ude i Solsystemet.
Ringen var måske en måne
Haumea har to små måner, og måske har der engang været en tredje måne, der blev forvandlet til et ringsystem, siger Christoffer Karoff:
»Ringen er nok en måne, der kom for tæt på dværgplaneten. Så er tidevandskræfterne på månen blevet så store, at den er revet fra hinanden og blevet til en ring. Men det er et gæt.«

»Og vi ved vi ikke, hvor gamle ringe som denne er – om de er milliarder eller kun millioner år gamle. Vi ved ikke, hvor længe ringene holder. Men måske kan vi blive klogere på dem, hvis vi finder nogle flere objekter med ringe omkring.«
Stjerne blev formørket
Haumea er enormt langt væk. Den er cirka 50 gange længere væk fra Solen, end Jorden er det, så selv med de største teleskoper er den er uhyre svær at blive klog på.
Men astronomerne har brugt en smart metode til at få flere informationer om Haumea. De vidste nemlig, at dværgplaneten ville passere ind foran stjernen URAT1 533−182543 natten mellem 20. og 21. januar 2017, hvor den ville kunne ses i teleskoper fra Europa.
Heldigvis var det stjerneklart den nat, så 12 teleskoper i Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Slovenien, Tyskland og Italien kunne detektere formørkelsen af stjernen, da Haumea kom ind foran.
Ved at analysere, hvordan Haumea-systemet blokerede for lyset fra den bagvedliggende stjerne i løbet af de par minutter, formørkelsen varede de forskellige steder i Europa, kunne astronomerne konkludere, at dværgplaneten har en 70 km bred ring med en radius på 2.287 km.
Haumea er langt fra at være kuglerund
De kunne også regne sig frem til, at Haumea må være meget aflang. Den er cirka 1.704 km på det ene led og 1.138 km på det andet led. Dværgplaneten er altså meget langt fra at være kuglerund.
Haumeas aflange form kan få debatten om planeter og dværgplaneter til at blusse op igen. For at forstå det skal vi tilbage til 2006, hvor Den Internationale Astronomiske Union (IAU) vedtog en ny definition af ‘planet’.
Det blev besluttet, at en planet skal opfylde tre kriterier:
- Den skal kredse om Solen (og ikke være en måne).
- Den have så stor en masse, at den er formet kuglerund (eller tæt på) af sin egen tyngdekraft – den skal være i hydrodynamisk ligevægt, som forskerne kalder det.
- Den skal have renset sin bane for andre himmellegemer.
Med den definition blev Pluto degraderet fra at være en planet, for den kredser rundt i en bane, hvor der også er andre objekter.
\ Hvad er en dværgplanet?
Dværgplaneter skal være runde ligesom rigtige planeter.
Ligesom planeter skal de også kredse om Solen, men de behøver ikke have renset deres bane for andre objekter (is, asteroider og andet), som normale planeter har gjort.
Kilde: Rummet.dk
Til gengæld blev en ny kategori af himmellegemer indført – nemlig dværgplaneter. Det er kloder, der opfylder de to første kriterier, men ikke den tredje.
Ikke bare Pluto, men også Ceres og Eris blev udnævnt til dværgplaneter i 2006, og siden er Haumea og Makemake kommet til.
\ Læs mere
Ceres er det suverænt største objekt i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter, mens de øvrige dværgplaneter kredser rundt i baner længere ude end Neptun.
Måske ikke en dværgplanet
Men Haumea er som beskrevet absolut ikke rund.
»Det faktum, at Haumea ikke er kuglerund, kan betyde, at den ikke er i hydrostatisk ligevægt, og så er den ikke en dværgplanet,« siger Christoffer Karoff.
»I 2006 kunne astronomerne ikke forudsige, at der var objekter som Haumea. Så måske kommer vi til at lave definitionen af dværgplaneter om igen.«
Man kan så indvende, at det er en lidt fjollet diskussion, for egentlig er det jo lige meget, hvilken sproglig kasse man putter Haumea i.
»Rent videnskabeligt har det ikke den store betydning. Det spændende er jo, hvad disse trans-neptunske objekter er for nogle størrelser,« som Christoffer Karoff siger det.
\ Helt tæt på to dværgplaneter
Af de fem kendte dværgplaneter har de to haft besøg, og derfor kender vi dem rigtig godt.
I april 2015 gik rumsonden Dawn i kredsløb om Ceres, og i juli samme år fløj sonden New Horizons tæt forbi Pluto og dens måner.
Flere kloder skal undersøges
Forskerne fandt også ud af, at Haumea har en massefylde på højst 1.885 kg pr. kubikmeter, og at dværgplaneten modsat Pluto ikke har en atmosfære.
Nu er spørgsmålet, om det er almindeligt med ringsystemer og for den sags skyld måner om de større af kloderne i det ydre Solsystem, og hvad det i så fald fortæller om dannelsen af disse kloder.
Måske blev kloderne og deres måner til i kollisioner mellem andre kloder for længe siden.
Med nye teleskoper vil der blive opdaget flere trans-neptunske objekter, og der kan meget vel være nye dværgplaneter imellem dem.
I øvrigt er rumsonden New Horizons på vej mod objektet 2014 MU69, så netop denne klode bliver vi i hvert fald meget klogere på natten til 1. januar 2019.