Det er ikke kun kæmpestore planeter, der har ringe rundt om sig.
Et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har spottet det hidtil mindste himmelobjekt med ringe af materiale omkring sig.
Der er tale om en fjerntliggende asteroide ved navn Chariklo, og nye observationer har afsløret, at den er omgivet af to tætpakkede og smalle ringe.
Ifølge astronomerne bag opdagelsen er det kun femte gang, at der opdages et legeme i Solsystemet med ringe omkring sig - hidtil har forskerne kun set denne egenskab hos de meget større planeter Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
»Vi var ikke på udkig efter en ring og tænkte ikke at små legemer som Chariklo overhovedet havde dem. Derfor var denne opdagelse – og det fantastiske detaljeniveau vi så i systemet – en total overraskelse,« siger forskeren Felipe Brag-Ribas fra Observatório Nacional/MCTI i Brasilien i en pressemeddelelse fra det Europæiske Syd Observatorium (ESO).
Han er hovedforfatter på den nye undersøgelse, som netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Dansk islæt bag opdagelsen
Asteroiden Chariklo befinder sig i området omkring de to planeter Saturn og Uranus og har en diameter på 250 kilometer.
Forskerne har i mange år kendt til Chariklo, men på trods af grundige studier, har man aldrig observeret dens ringe før nu.
Flere danske forskere har været med til at gøre den overraskende opdagelse, og det er blandt andet sket ved hjælp af et nyt og danskudviklet kamera, som sidder på et teleskop på ESO's La Silla Observatorium i Chile.
»Kameraet er specialudviklet på Niels Bohr Institutet, og det har en fantastisk høj opløsning, som vi især udnytter til at lede efter exoplaneter (planeter, som kredser om en anden stjerne end Solen, red.).«
»Men når det område, hvor vi leder efter exoplaneter ikke er 'oppe' på himlen, udnytter vi observationstiden til andre projekter, og så fulgte vi Chariklo, som netop passerede foran en stjerne,« fortæller astronom Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Fandt ringen foran en stjerne
Beregninger havde i forvejen vist, at Chariklo set fra Sydamerika ville passere ind foran stjernen ved navn 'UCAC4 248-108672' i juni 2013.
\ Fakta
Chariklo er en et mindre himmelobjekt - en såkaldt asteroide med en diameter på 250 kilometer. Det er det største medlem af Kentaurerne, som er en klasse af asteroider, der kredser om Solen i de ydre dele af Solsystemet. Chariklo har ifølge forskernes teori tidligere ligget i Kuiperbæltet, som er en samling af tusindvis af dværgplaneter og kometer i kredsløb udenfor planeten Neptun i det ydre af vores Solsystem. Men på et tidspunkt er Chariklo blevet slynget ud af dette bælte og befinder sig nu mellem Saturn og Uranus. Forskere har netop opdaget, at Chariklo har to tætpakkede og smalle ringe omkring sig. Kilder: Københavns Universitet, ESO
Ved at bruge syv teleskoper - blandt andet det danske 1,54-meter teleskop og TRAPPIST-teleskopet på La Silla-observatioriet i Chile - kunne astronomerne se, hvordan stjernen tilsyneladende forsvandt i nogle sekunder, da dens lys blev blokeret af Chariklo.
Men forskerne lagde også mærke til, at der var et dyk i lysstyrken udenfor objektet, og det viste sig at være en ring af materiale i en skive rundt om Chariklo, forklarer Uffe Gråe Jørgensen.
»Hele passagen varede kun 5 sekunder, men vi kunne endda opklare utrolige detaljer om ringene. Der er tale om to separate tynde ringe, som består af ispartikler og småsten.«
»De to ringe er kun 3 og 7 kilometer brede og ikke mere end nogle få hundrede meter tykke. Der er 14 kilometer mellem centrene af de to ringe, og der er et 9 kilometer bredt tomrum mellem dem. De er målt på en afstand af to milliard kilometer med en nøjagtighed på plus/minus nogle få hundrede meter. Det er virkelig imponerende", siger Uffe Gråe Jørgensen, som er medforfatter på den nye undersøgelse, i en pressemeddelelse.
Mysterium, hvordan ringene er opstået
Det er fortsat et mysterium for forskerne, hvordan ringene er blevet dannet, men forskerne mener, at de kan være resultatet af et sammenstød i himmelrummet.
Uffe Gråe Jørgensens teori lyder, at Chariklo måske er midt i samme udviklingsfase, som Jorden og Månen var for 4,5 milliard år siden.
Dengang skete der nemlig en kæmpekollision mellem Jorden og en anden planet, forklarer den danske astronom.
»Ved sammenstødet blev der udslynget materiale, som først cirkulerede i en bane omkring Jorden, og som efterhånden samlede sig og dannede Månen.«
»På samme måde mener vi, at et andet himmellegeme er stødt ind i Chariklo, og så er en del af materiale blevet kastet ud og har lagt sig i en ring. Hvis de to skiver omkring Chariklo samler sig og danner en måne, vil den blive cirka 2 kilometer i diameter,« fortæller Uffe Gråe i pressemeddelelsen fra Københavns Universitet.
Hovedforfatteren bag den nye undersøgelse påpeger desuden, at der kan være flere uopdagede overraskelser ved den fjerntliggende asteroide Chariklo.
»Udover de to ringe er det sandsynligt, at Chariklo har mindst en lille måne, der ikke er endnu opdaget,« siger forskeren Felipe Braga Ribas i pressemeddelelsen fra ESO.
