Rumforskere verden over er begyndt at forberede mødet med asteroiden Apophis i april 2029, hvor den flyver forbi Jorden i en afstand på bare 30.000 km.
Selv om der er millioner af asteroider i Solsystemet, så er så tæt passage af en mere end 300 meter i diameter stor asteroide bestemt ikke noget, der sker hver dag. Til den tid vil vi kunne se Apophis som en lille stjerne, der bevæger sig meget hurtigt hen over himlen, og vi vil alle blive mindet om, hvor sårbare vi i virkeligheden er.
For hvis Apophis rammer Jorden, vil det være en meget stor katastrofe. I 2029 kan vi nøjes med at glæde os over oplevelsen, men på længere sigt er fremtiden mere usikker.
Der er en del af rumforskningen, som hedder Planetary Defense, hvor man hele tiden holder øje med asteroider, der er i risiko for at ramme Jorden.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
En af de asteroider, vi skal holde godt øje med, er netop Apophis, og alene af den grund er det vigtigt at studere asteroiden for bedre at kunne vurdere risikoen for et fremtidigt sammenstød.
Men selv dette argument har ikke været nok til at sikre, at vi får de bedste muligheder for at udforske Apophis om fire år. Trumps politik kan nemlig blokere for, at NASA kan gennemføre et stort og vigtigt projekt, men heldigvis har både ESA og Japan deres egne planer.
Så farlig er Apophis
Et sammenstød med Apophis vil være en meget stor katastrofe, da et nedslag sandsynligvis vil koste millioner af mennesker livet. Man har beregnet, at den energi, nedslaget vil udløse, svarer til en brintbombe på 1000 megaton - næsten 100.000 gange Hiroshimabomben.
Hvis nedslaget sker på land, vil der blive skabt et flere kilometer stort krater, og lufttrykket vil blæse alt omkuld over en afstand på flere hundrede kilometer.
Hvis det sker i havet, vil der blive skabt en enorm tsunami, som vil skylle ind over kystområder med store byer og masser af mennesker.
Det er derfor ikke så mærkeligt, at asteroiden fik navnet Apophis, der er det græske navn for en egyptisk gud for ødelæggelse: Apophis er nemlig fjende af solguden Ra.
Apophis blev opdaget i juni 2004 og røg hurtigt helt til tops på listen over farlige asteroider, som kunne ramme Jorden. Allerede et halvt år senere havde man ud fra de første observationer beregnet, at der var en risiko på hele 2,9 procent for at den ville ramme Jorden i 2029.
Heldigvis varede det ikke længe, før man fik en bedre beregning af banen, og den viste, at nok kommer Apophis tæt på Jorden 13. april 2029, men den vil ikke ramme os - denne gang. Men med den bane Apophis har, vil den gang på gang komme tæt på Jorden. Spørgsmålet er, hvor længe vi kan blive ved med at være heldige.
Lige nu kan vi kun med sikkerhed sige, at Apophis ikke vil ramme os de næste godt 100 år, hvilket fremgår af nedenstående liste over kommende møder med Jorden.
| Dato | Afstand |
|---|---|
| 7. marts 2036 | 46,3 millioner km |
| 20. april 2051 | 6,2 millioner km |
| 16. september 2066 | 10,4 millioner km |
| 12. december 2116 | 2,6 millioner km |
| 7. oktober 2117 | 72 millioner km |
Som vi kan se, er der ingen fare de næste 100 år, men hvad der kan ske længere fremme i tiden er stadig ganske usikkert, og denne usikkerhed kan kun bringes ned ved en uhyre præcis måling af banen for Apophis, som var en af opgaverne for NASA's projekt.
Det store møde med Apophis
Forskerne håber at få sendt en eller flere rumsonder op til Apophis. Det lyder som en let opgave, når den nu suser forbi bare 30.000 km borte, men i virkeligheden er opgaven ganske vanskelig.
Man kan nemlig ikke bare bygge en lille rumsonde og så sende den op, når Apophis flyver forbi med en fart på over 20.000 km i timen. Det kan godt være, at rumsonden kan komme op til Apophis på få timer, men den vil bare se asteroiden fare forbi på få sekunder, så den metode kan altså ikke anvendes.
Ideen må være at få en rumsonde ind i nogenlunde samme bane som Apophis, og så følge den i måske uger eller måneder. Det skaber så bare det problem, at Apophis’ nuværende bane er en aflang bane omkring Solen, og det kræver både tid og brændstof at komme ind i samme bane som asteroiden.
På et møde i Tokyo for nylig blev der diskuteret planer og muligheder, og det møde afslørede en stor interesse for Apophis. Både NASA, ESA og det japanske rumagentur, JAXA, kom med nogle ganske konkrete planer, og måske kommer flere til.
Her fremlagde ESA en plan om en rumsonde ved navn RAMSES. Det bliver noget af et hasteprojekt, for der er mindre end fire år til forbiflyvningen, og projektet skal først endeligt vedtages på et ministermøde til november. Men de første penge er allerede undervejs.
Kommer NASA til Apophis?
NASA’s planer om Apophis var meget klare og optimistiske, da NASA nærmest ved et tilfælde fik foræret en meget nem og billig måde at sende en rumsonde ind i samme bane som Apophis.
Planen var at bruge rumsonden Osiris Rex, der i 2023 bragte prøver hjem fra asteroiden Bennu. Prøverne blev sendt tilbage i en særlig kapsel, der landede i Utah i USA. Blot 20 minutter efter, at kapslen var frigjort fra Osiris Rex, tændte man for rumsondens styremotor, så rumsonden kom ind i en ny bane.
Denne bane var meget nøje beregnet. Den har ført Osiris Rex tættere på Solen, end den er beregnet til, men den risiko har man været villig til at løbe. For med den nye bane vil Osiris Rex med lidt hjælp fra Jordens tyngdekraft ende i samme bane som Apophis.
Det var begyndelsen på projekt OSIRIS-APEX, hvor APEX er en forkortelse for Apophis Explorer.
Prisen for OSIRIS-APEX er blot 200 millioner dollar, hvilket er et meget lille beløb for et rumprojekt, hvor der skal foretages observationer i over et år. De første billeder af Apophis skal allerede tages den 2. april 2029, og i august skal rumsonden gå i bane om Apophis.
Herfra skal den så fortsætte sine observationer af asteroiden frem til 2030.
Der er planlagt mange observationer. Rumsonden kan komme så tæt på asteroiden, at den med sin gribearm kan røre overfladen. Det kan lære os lidt om, hvor solid overfladen er, og hvordan den er opbygget.
Det kan ikke undgås, at den tætte forbiflyvning af Jorden vil skabe så stærke tidevandskræfter på Apophis, at der vil komme en vis geologisk aktivitet. Man kan forvente nogle 'Apophis-skælv'.
Virkningerne af disse skælv kan observeres, enten fordi skælvene har flyttet rundt på sten på overfladen, eller fordi der er skabt nogle nye revner.
En meget vigtig opgave er at bestemme en meget præcis bane, så vi bedre kan beregne sandsynligheden, for at Apophis rammer os engang i fremtiden. Det er af flere grunde en meget stor udfordring.
For det første er Apophis ikke bare påvirket af tyngdekraften fra Solen, men i høj grad også af tyngdekraften fra Venus, Jorden, Månen, Mars og Jupiter. Så banen er ikke bare en pæn ellipse, men det astronomerne kalder for en perturberet (forstyrret) ellipse. At beregne banen kræver både meget præcise observationer og meget store computere.
For det andet skal man tage hensyn til den såkaldte ’Yarkovsky-effekt’, et fænomen, hvor ujævn opvarmning fra sollys kan ændre en asteroides bane gennem rummet.
Når en asteroide opvarmes af Solen, udsender den infrarød varmestråling, som kan påvirke banen, da enhver stråling udøver et tryk. Yarkovsky-effekten er størst for små asteroider som Apophis, og Osiris Rex vil måle denne effekt på Apophis samt enhver ændring af banen, der opstår som følge af dens møde med Jorden i 2029.
Men måske bliver intet af dette til virkelighed, for efter det nyeste budget fra Trump-administrationen vil man måske slukke for Apophis for at spare sølle 200 millioner dollar.
Videnskabeligt set er det en fuldstændig vanvittig beslutning, og hele NASA er rystet over et budget, der vil føre til aflysning af ikke bare Osiris Rex, men også mange andre rummissioner. Desuden skal antallet af ansatte ned fra 17.391 til bare 11.853 - det laveste siden 1961.
For at træde i kraft skal budgettet vedtages af kongressen, så i princippet kan Osiris Rex nå at overleve - men vil der så overhovedet være folk nok til at analysere de data, som indsamles? Og hvad med moralen hos dem, der bliver tilbage?
ESA skal skynde sig
ESA må arbejde hårdt for at få RAMSES opsendt og ind i samme bane som Apophis, for rumsonden skal opsendes inden 2028, altså om senest tre år. For at gennemføre projektet så hurtigt vil ESA anvende en lidt ændret udgave af en rumsonde ved navn HERA.
HERA blev opsendt i oktober 2024 og er netop nu undervejs mod asteroiden Dimorphos for at dokumentere virkningen af sammenstødet med den amerikanske rumsonde DART i 2022, som helt efter planen ændrede banen for Dimorphos.
ESA opdagede hurtigt, at man stort set kunne bruge en lidt ændret udgave af HERA til at sende mod Apophis, og sådan en kopi er hurtig og nem at bygge. Både NASA, Japan og Korea vil stille allerede færdigbyggede instrumenter til rådighed, hvilket er næsten nødvendigt, for det tager lang tid at konstruere og bygge et nyt videnskabeligt instrument.
Man kan kun håbe, at ministerrådet ret hurtigt får truffet en afgørelse og dermed åbnet for de nødvendige bevillinger, for uret tikker frem mod 2028…
Planen er, at RAMSES skal mødes med Apophis i februar 2029 og flyve ved siden af den i mindst seks måneder. Udover at overvåge den med kameraer vil RAMSES udsende to miniaturesatellitter kaldet CubeSats. Den ene vil bruge jordgennemtrængende radar til at undersøge Apophis' indre, mens en anden muligvis vil lande et seismometer på asteroiden.
En forsinket japansk rumsonde giver muligheder
Det hele begyndte med en japansk plan om at udforske den lille asteroide Phaethon, der menes at være kilde til meteorsværmen Geminiderne, som vi kan se i december.
Det er en lille asteroide kun 6 km i diameter, som kredser i en meget aflang bane om Solen, der bringer den så tæt på Solen, at asteroidens temperatur kan stige til over 700 grader.
Et godt videnskabeligt projekt, som i begyndelsen ikke havde noget som helst at gøre med Apophis. Man ville bygge en rumsonde ved navn DESTINY, som skulle sendes til Phaethon i 2025, men problemer med raketten har forsinket opsendelsen til 2028.
Men det var et enormt held, for forsinkelsen betyder, at DESTINY kan flyve tæt forbi til Apophis i 2029 på sin vej til Phaethon, hvor den vil ankomme i 2030.
Der er bare tale om en forbiflyvning, men planen er, at den skal levere vigtige data som forberedelse til Osiris Rex og Ramses - og så koster den jo næsten ingen penge. Hvis der slukkes for OSIRIS-APEX, øger det jo betydningen af de data, DESTINY kan nå at indsamle.
Der er mulighed for flere andre projekter, men dem vender vi tilbage til, hvis de ser ud til at blive til virkelighed. Men allerede med de eksisterende planer kan vi se frem til en meget spændende tid.
