Helt på Månen! Se Andreas Mogensens vilde 'månearbejdsplads'

Selvom den danske astronaut Andreas Mogensen for længst har vænnet sig til et liv på Jordens overflade efter sin seneste rummission, kunne det alligevel til forveksling se ud, som om han er tilbage i rummet.

Nærmere bestemt på Månen.

Og det er da også der, hans tanker tilsyneladende er. For da Videnskab.dk møder ham til et arrangement i København om 3D-print i rummet, falder snakken hurtigt på hans nuværende opgave.

»Jeg arbejder på en virkelig, virkelig imponerende facilitet i Köln,« fortæller han med julelys – eller, skulle man driste sig til at sige måneskin – i øjnene.

»Det er et center, vi har bygget og er i gang med at udvikle, som simulerer at være på Månen.«

Og det er ikke så få ting, et kunstigt månelandskab skal kunne, hvis det skal fungere som træning for forskere, ingeniører og astronauter.

Et bevidst udfordrende miljø

‘Månecentret’, ‘Månen på Jorden’ eller det mere officielle ‘LUNA Analog Facility’ – kært barn har mange navne.

Det 700 kvadratmeter store månelandskab, der er et samarbejde mellem European Space Agency (ESA) og Deutches Zentrum für Luft- und Raumfahrt (DLR) i Köln, åbnede i september 2024.

Og ifølge Andreas Mogensen, som ifølge DR blot er en af syv astronauter, der netop nu træner på månecentret, har det allerede været flittigt i brug:

»Vi har haft forskellige firmaer og universiteter, der har testet forskellige teknologier. For eksempel har virksomheden ispace, der er i gang med at sende en lander til Månen, testet landeren på vores facilitet.«

En ‘lander’ er, hvad det lyder som: et fartøj, der er lavet til at lande på for eksempel Månen.

Området er dækket af et 60 centimeter tykt og 750 tons tungt lag kunstigt månestøv – lavet af bjergarten basalt – der ligesom rigtigt månestøv kan give problemer med især elektrisk udstyr, som man derfor kan teste i jordnære omgivelser.

»Vi har også køleelementer under støvet, så vi kan fryse det ned og simulere de skiftende temperaturer på Månen,« forklarer Andreas Mogensen.

Helt ned til tre meter under laget af månestøv er der elementer til at øve sig i naturtro boringer på Månen og til at lede efter frosset vand.

Solsimulator og månetyngdekraft

Ifølge Andreas Mogensen skal der dog de kommende måneder installeres flere store elementer, som han og kollegerne kan bruge til endnu flere tests.

»Der kommer kransystemer i loftet, så man kan reducere sin vægt til en sjettedel og på den måde simulere Månens tyngdekraft,« fortæller han og fortsætter:

»Vi får også en solsimulator, der gør det muligt at simulere en landing på Månens sydpol, hvor Solens lys kommer ind direkte fra horisonten. Og vi er ved at lave et hydraulisk system, så man kan hæve hele landskabet med op til 50 grader og øve sig i at køre og gå op og ned ad bakke.«

Hvad arbejder du på lige nu?

»Lige nu hjælper jeg blandt andet med at forberede et månehabitat ved faciliteterne i Köln, hvor astronauter kan bo og simulere missioner. Det er SAGA Space Architects i København, der leverer det til os,« svarer den danske astronaut.

Er Månen blevet mindre realistisk?

Timingen for en ny ‘træningsmåne’ på Jorden er ganske passende – for hvis planerne holder, varer det ikke længe, før næste skridt i det NASA-ledede Artemis-program finder sted.

»Forhåbentlig bliver Artemis II-missionen sendt afsted til næste forår. Det er en testmission, hvor fire astronauter sendes rundt om Månen og tilbage til Jorden,« forklarer Andreas Mogensen.

Derefter følger de næste Artemis-missioner, der skal placere mennesker på Månens overflade, og inden for 10-15 år er planen, at menneskeheden har fået sig en vaskeægte månestation, hvor astronauter kan bo og arbejde ligesom på ISS.

Men som Andreas Mogensen siger: »Der vil altid komme overraskelser og forsinkelser med den slags projekter.«

Og for Artemis-missionernes vedkommende er der også kommet et par amerikanske jokere i spil.

For eksempel var et af NASA’s erklærede mål, at Artemis-missionerne skulle sende den første kvinde og ikke-hvide person til Månen.

Det løfte er siden fjernet officielt som reaktion på Trump-administrationens dekret, der forbyder visse former for mangfoldighedsinitiativer.

Og så nævnte Donald Trump under sin indsættelsestale i januar sine ambitioner om amerikanske Mars-missioner – til tydelig glæde for Elon Musk, der kort forinden skrev på den sociale platform X, at: »vi tager direkte til Mars. Månen er en distraktion.«

Er du bekymret for månemissionernes fremtid?

»Det er altid svært at spå om fremtiden, men ESA og NASA arbejder på højtryk på de her Artemis-missioner,« svarer Andreas Mogensen.

»Jeg tror, vi kommer til at se mennesker på Månen inden for de næste fire-fem-seks år.«

Trækker Månen ekstra i dig personligt, når du nu befinder dig så meget på den kunstige måne?

»Jah, det er jo meget imponerende, hvor meget det ligner den rigtige måne. Så det giver da lyst til at tage til Månen,« griner han, men tilføjer så:

»Men det er der en meget lille chance for. Vi (ESA, red.) har en aftale med NASA om, at der indgår to-tre europæiske astronauter i Artemis-missionerne. Så jeg håber, at der ikke går mange år, før vi ser en europæer på Månen. Men hvem det bliver, det er svært at sige.«