Bennu: Prøve fra fjern asteroide skal til Danmark
NASA har netop åbnet en prøve, som er blevet bragt ned til Jorden fra en fjern asteroide kaldet Bennu. En lille del af prøven skal analyseres af forskere i København.
NASA har netop åbnet en prøve, som er blevet bragt ned til Jorden fra en fjern asteroide kaldet Bennu. En lille del af prøven skal analyseres af forskere i København.

Verden over beretter medier i øjeblikket om en prøve af materiale, som er blevet hentet fjernt fra Jorden på en asteroide kaldet Bennu.
Den amerikanske rumfartsorganisation NASA har netop offentliggjort, at de første indledende analyser af prøven er gennemført i USA, men en lille del af prøven vil også blive sendt til Danmark til analyse.
»Det er virkelig spændende. En prøve fra en asteroide er helt uberørt materiale, som ikke har været udsat for jordisk forurening. Så det giver os et helt unikt indblik i Solsystemets historie,« siger Martin Bizzarro, som er professor ved Center for Stjerne – og Planetdannelse på Københavns Universitet.
Martin Bizzarro skal stå for den danske analyse af den lille prøve af støv og sten fra Bennu, som blev sendt ned til Jorden med rumsonden Osiris-Rex og landede i Utah, USA, i september 2023.
»Vi ved ikke, hvor meget materiale vi får, men formentlig ikke meget. Der er 250 gram i prøven i alt, så måske får vi 10 milligram til København. Vi behøver heller ikke så meget materiale til vores analyse,« fortæller Martin Bizzarro.
NASA oplyser i en pressemeddelelse, at de indledende studier af prøven fra Bennu viser tegn på et højt indhold af kulstof og vand – to vigtige byggesten for livet på Jorden.
NASA anslår, at asteroiden Bennu er omkring 4,5 milliarder år gammel, og dermed kan materialet fra asteroiden give et indblik i Solsystemets tidligste historie, lyder det.
»Når vi retter blikket mod de ældgamle hemmeligheder, der er bevaret i asteroiden Bennus støv og klipper, åbner vi en tidskapsel, der giver os dybtgående indsigt i vores solsystems oprindelse,« siger Dante Lauretta, OSIRIS-REx hovedforsker fra University of Arizona, USA, i NASA's pressemeddelelse.

Den værdifulde prøve fra rummet er blevet åbnet i nye rene og sterile lokaler på NASA’s Johnson Space Center.
»Vi har haft videnskabsmænd og ingeniører, der har arbejdet side om side i årevis for at udvikle specialiserede handskerum og værktøjer til at holde asteroidematerialet uberørt og for at passe på prøverne, sådan at forskere nu og i de kommende årtier kan studere denne dyrebare gave fra kosmos,« udtaler Vanessa Wyche, direktør på NASA’s Johnson Space Center.
Da prøvebeholderens låg først blev åbnet, opdagede forskerne, at der var ekstra materiale fra asteroiden, som havde sat sig på ydersiden af selve opsamleren, beholderens låg og bund.
»Da vi tog låget af prøvebeholderen, kunne vi se, at der var sort pulver over det hele. Det var fantastisk. Det var så spændende,« fortæller forskeren Ashley King fra Naturhistorisk Museum i London til mediet BBC.
Der var så meget ekstra materiale, at det forsinkede den omhyggelige proces med at få adgang til den primære prøve fra asteroiden, oplyser NASA.
Dermed er hele beholderen endnu ikke blevet tømt, og forskerne er ikke fuldstændig sikre på, hvor meget asteroide-materiale de helt præcist har fået med hjem. Men de mener, der er tale om cirka 250 gram.
Under den indledende analyse har NASA’s forskere blot kastet et hurtigt blik på prøveindholdet med hjælp fra instrumenter, som blandt andet har udført infrarøde målinger, røntgen-diffraktion, skanningselektronmikroskopi og kemisk analyse af materialet.
»Dette tidlige glimt af prøven gav os beviser for rigelige mængder af kulstof og vand i prøven,« skriver NASA.

Når en lille del af asteroideprøven ankommer til København, vil Martin Bizzarros forskningsgruppe lave særlige analyser af prøvens indhold af såkaldte silicium isotoper.
Silicium – også kaldet kisel – er et helt almindeligt stof, som også findes overalt på Jorden, og som altså også ventes at findes i prøven fra Bennu.
»Analysen vil hjælpe os med at få en bedre forståelse af primitive asteroider som Bennu. Hvor kommer de fra og har de bidraget til Jordens byggesten?« fortæller Martin Bizzarro.
Han understreger, at han ikke direkte er en del af forskerholdet bag missionen til Bennu, men han samarbejder med en schweizisk forsker, som er en del af NASA-missionen.
»Det er hende, som har bedt os om at lave analysen af prøven, fordi vi for nyligt havde et nyt studie i Nature, hvor vi fremlagde vores nye metode til analyse af silicium-isotoper,« forklarer Martin Bizzarro.
Selvom det er ekstremt sjældent, at forskere får fingrene i en prøve, som er blevet hentet ned til Jorden fra rummet, er det faktisk ikke første gang, at Martin Bizzarro skal analysere en prøve fra en fjern asteroide.
I december 2020 landede den japanske rumsonde Hayabusa2 i den australske ørken med en lille beholder af kulsort, sandet støv, som var blevet hentet på den fjerne asteroide Ryugu.
Martin Bizzarro er en del af den japanske mission og har derfor været med til at analysere prøver fra asteroiden Ryugu.
»Ryugu åbnede for første gang et helt nyt vindue til det tidlige solsystem, og nu kan vi åbne vinduet endnu mere med Bennu. Man fik kun 5 gram materiale fra Ryugu i alt, men nu får vi pludselig en prøve, som næsten er 50 gange større, så det giver mulighed for mange flere undersøgelser,« siger Martin Bizzarro.

Ligesom de indledende undersøgelser af prøven fra Bennu har analyserne af Ryugu-prøven blandt andet også vist et højt indhold af vand.
Dermed håber Martin Bizzarro blandt andet på, at de nye analyser af Bennu og Ryugu tilsammen kan være med til at afgøre striden om, hvordan vandet ankom til Jorden – og hvordan Jorden i det hele taget blev skabt.
»Grundlæggende set er der to modstridende teorier. Den ene siger, at Jorden og lignende planeter blev skabt relativt hurtigt, i løbet af et par millioner år, og at vand var til stede allerede fra begyndelsen. Den anden siger, at Jorden blev skabt meget langsomt – over mere end 100 millioner år - og at vandet først kom hertil senere,« forklarer Martin Bizzarro.
Han er selv tilhænger af førstnævnte teori, og dermed mener han altså ikke – ligesom visse andre forskere gør – at vandet på Jorden blev bragt hertil, ved at vandholdige asteroider og kometer ramlede ned på Jorden.
Osirix-Rex-rumsonden samlede materialet fra Bennu op i oktober 2020 under en dristig manøvre, hvor rumsonden kortvarigt mødte asteroiden, mens den var mere end 300 millioner kilometer fra Jorden.
Derefter tog det næsten tre år for rumsonden at vende tilbage til Jorden for at smide den dyrebare asteroide-prøve af på sin hjemplanet.
Rumsonden er nu på vej videre ud i rummet med en ny asteroide som mål.