I en fryser indstillet på minus 80 grader, finder man noget blod, der har ligget der i 20 år. Det er astronauters blod, som har været genstand for et studie i, hvordan korte rumrejser påvirker astronauternes helbred
Forskerne bag undersøgelsen fortæller, at rumrejser ændrer astronauternes DNA, hvilket betyder, at de har forhøjet risiko for at få kræft. Dog er risikoen ikke alarmerende.
I studiet indgik 14 astronauter, som forskerne indsamlede blodprøver fra to gange. 10 dage før rejsen og 1 dag efter landningen, hvorefter de så blev opbevaret i en fryser i 20 år. Fælles for dem alle var, at de havde genmutationer i deres bloddannende stamceller.
Det får forskerne bag studiet til at foreslå, at man skal være mere opmærksom på astronauternes risiko for sygdomme forårsaget af rumrejser, og at man skal overvåge og kontrollere det ved hyppige blodprøver.
Men betyder det så, at man rejser med en stor sygdomsrisiko som astronaut?
Ikke nødvendigvis ifølge studiets hovedforfatter, David Goukassian, der er professor i medicin:
»Tilstedeværelsen af disse mutationer betyder ikke nødvendigvis, at astronauterne vil udvikle hjertekarsygdomme eller kræft, men der er en risiko for, at det kunne ske over tid gennem en vedvarende og langvarig berøring med det ekstreme miljø i det dybe rum,« siger han i en pressemeddelelse.
Studiet er bragt i det videnskabelige tidsskrift Communications Biology.
