Det hele begyndte en forårsaften i april 1982. Michael Linden-Vørnle var blevet konfirmeret tidligere på dagen, og da det blev aften skulle han ud og afprøve den stjernekikkert, som han havde fået foræret i gave.
»Det første jeg så gennem kikkerten var en stjerne, der så lidt underlig ud,« fortæller Michael Linden-Vørnle.
Nysgerrig, justerede han forstørrelsen, og pludselig forvandlede den underlige stjerne sig til en gul kugle med en ring omkring sig. Han havde fanget Solsystemets sjette planet, Saturn.
»Fra det øjeblik vidste jeg, at rummet var noget, jeg ville komme til at bruge rigtig meget tid på,« fortæller Michael Linden-Vørnle, der fremover vil dele ud af sin begejstring for rummet som ny blogger på Videnskab.dk.
Fra big bang til droner
Efter gymnasiet og en uddannelse som officer af reserven i Søværnet begyndte Michael Linden-Vørnle at studere astronomi og fysik på Niels Bohr Institutet. I år 2000 blev de mange års slid og sved over ligninger og eksaminer belønnet med en ph.d. i astrofysik og en ansættelse ved Tycho Brahe Planetarium.
»Min primære interesse er kosmologien og det ekstragalaktiske – det, som ligger uden for Mælkevejen,« forklarer Michael Linden-Vørnle om sit arbejde inden for astrofysikken.
Særligt kosmologien har han udlevet og oplevet gennem sin deltagelse i den europæiske Planck-satellitmission – et engagement, der startede helt tilbage i 1995, hvor Michael Linden-Vørnle skrev speciale om missionen. Planck-satellitten blev opsendt i 2009 og indsamlede videnskabelige data indtil 2012.
Tidligere i år blev Planck-satellittens målinger offentliggjort. Planck har lavet de mest detaljerede målinger nogensinde af eftergløden fra universets fødsel – det vi kalder big bang. Målingerne har langt hen ad vejen bekræftet vores viden om big bang, men har også afsløret små afvigelser fra teorien, der måske kan give os helt ny viden om universet.
Lige nu er Michael Linden-Vørnles arbejde dog lidt længere nede på jorden. I marts i år skiftede han job til DTU’s Institut for Rumforskning og –teknologi (DTU Space). Her arbejder han blandt andet med, hvordan satellitter og ubemandede fartøjer – også kendt som droner – kan bruges til at foretage bedre overvågning i vanskeligt fremkommelige områder af Jorden – for eksempel i Arktis.
Blogger for at komme i dialog
Michael Linden-Vørnle besidder altså en viden om en bred vifte af emner, og han lover også, at skrive om de fleste af dem på den nye blog, der er sat til affyring engang i næste uge.
»Den kommer i bogstaveligste forstand til at handle om alt mellem himmel og jord. Universet og rumfart. Hvilken betydning har rumforskningen for vores viden om verden og hvordan giver den værdi til samfundet,« siger Michael Linden-Vørnle.
Han ser også frem til muligheden for at diskutere sine interesser med læserne.
»Sådan en blog er jo netop en mulighed for at komme i dialog med folk. Det er ikke en enetale. Jeg forstiller mig, at jeg kan smide nogle idéer op, som læserne kan kommentere på. Så kan vi forhåbentlig få en god diskussion med en masse synspunkter,« siger Michael Linden-Vørnle.
Hvis du i øvrigt synes, at navnet virker bekendt, så er det fordi, at Michael Linden-Vørnle er en gammel kending her på Videnskab.dk. Indtil februar 2013 skrev han nemlig artikler for vores samarbejdspartner Tycho Brahe Planetarium, som vi bragte her på siden. 246 artikler om rummet og rumforskning blev det til.
Vi glæder os til at læse mere på bloggen.
