Da Andreas Mogensen første gang rejste ud i rummet i 2015 ombord på den russiske rumkapsel Sojus, var det som at styre en gammeldags ubåd med ventiler, håndtag, knapper og et periskop.
På sin nye mission er han pilot på SpaceX's nyere Dragon-rumkapsel, og det er en helt anden oplevelse.
»Dragon er langt mere futuristisk. Der er kun de her tre touchscreen-paneler, alt er lavet i software. Det er helt stilfuldt og rent - præcis som en Tesla,« indleder Andreas Mogensen i videoen foroven, hvor han fortæller detaljeret om rumkapslens indretning, og hvordan det føles i så høj grad at overlade styringen og sin skæbne til et computersystem.
Det Dragon-rumskib, den danske astronaut flyver i, har allerede været på to ture i rummet, men for Andreas er det første gang, han prøver at sidde i det under en rigtig opsendelse. Han har dog øvet sig i simulatorer og sat sig til rette i rumkapslen nede på Jorden, som det kan ses på disse billeder fra hans træning:
Dragon-rumskibet
.
Dragon-rumskibet er beregnet til at blive opsendt med Falcon 9-raketten, der også er bygget af SpaceX. Det findes i to udgaver, en ubemandet kaldet Cargo Dragon til fragt og en bemandet kaldet Crew Dragon, begge med en kapsel og et servicemodul, der kan genbruges.
Du kan udforske en interaktiv 3D-model af Dragon her:
Rumskibet er 8,1 meter langt og har en diameter på 4 meter.
Kapslen kan rumme op til syv astronauter, men den normale besætning er på fire astronauter. Astronauterne sidder ved siden af hinanden med kommandør og pilot i midten. Foran sig har de tre store computerskærme, hvor al styringen foregår.
Hvis alt går efter planen, skal piloten (i dette tilfælde Andreas Mogensen) ikke gøre meget andet end at overvåge skærmene, fordi flyvningen op til ISS foregår helt automatisk – men piloten kan naturligvis gribe ind, hvis det er nødvendigt.
Oven over astronauterne er der et toilet med et lille gardin, der kan trækkes for, samt den luge, som astronauterne skal anvende for at komme ombord på ISS. Det samlede rumfang i kabinen er 9,3 m3, hvilket kan sammenlignes med rumfanget af Apollo-kapslen, som var 5,9 m3.
Ved opsendelsen vejer Crew Dragon omkring 12,5 ton – vægten kan variere lidt. Det meste af denne vægt udgøres af kapslen, der med besætning vejer omkring 9,5 ton.
Når rumskibet skal tilbage til Jorden, tændes en bremseraket, der sender kapslen ind i atmosfæren, hvor det meste nedbremsning foregår. Først udfoldes to mindre faldskærme og derefter fire store – næsten som under Apollo, hvor landingen også endte i havet. Ikke særlig elegant, men en simpel og velgennemprøvet metode.
Det stærkt forsinkede Starliner-rumskib kan lande på Jorden, men det kræver, ud over faldskærme, nogle ret solide og store airbags, der pustes op i en højde på 900 meter
Hvis der opstår problemer med Falcon-raketten under opsendelsen, kan kapslen frigøres ved brug af otte såkaldte Super Dragon-raketter, der hver har en løftekraft på omkring syv ton. Disse raketter er monteret på siden af kapslen, som derfor ikke har et ’nødtårn’ i toppen, som vi kender det fra Apollo.
Desuden har Crew Dragon 16 mindre raketter, der bruges til at styre rumskibet. Disse små raketter har en løftekraft på bare 40 kg.
