Her er de fedeste videoer og reaktioner på SpaceX's opsendelse af rød sportsvogn
Elon Musks store rumsatsning bliver ved med at imponere.

De næste mange tusinde år vil denne Tesla-sportsvogn med dukken Starman kredse om Solen. (Foto: SpaceX)

Den 6. februar klokken 21:45 dansk tid blev der skrevet et nyt kapitel i rumhistorien.

Det Elon Musk-ejede SpaceX lykkedes ikke bare med at sende verdens kraftigste rumraket mod Mars, de formåede også at lande de to yderste løfteraketter i sikker stil, så de kan blive genbrugt.

Du kan se de imponerende præstrationer lige her:

Den 70 meter høje Falcon Heavy fra det amerikanske firma SpaceX er den kraftigste amerikanske rumraket siden Saturn V, der sendte mennesker til Månen i forbindelse med Apollo-missionerne mellem 1969 og 1972.

SpaceX har i mange år arbejdet på at kunne lande raketter, så de kan genbruges – en disciplin, som de efterhånden mestrer.

Cruising in space

Som lidt ekstra krydderi var raketten lastet med en rød Tesla-sportsvogn, der altså nu, med David Bowies ikoniske sang "Life on Mars" kørende i repeat på anlægget, kredser i en elliptisk bane omkring Solen.

Det ville havde været ideelt at fylde lasten med en satellit, men det blev vurderet at være for risikabelt at løfte en dyr satellit ud i rummet på rumrakettens jomfrutur, og derfor endte man altså med en sporstvogn.

Et temmeligt absurd syn. Der blev sendt live fra sportsvognen, da den kom i kredsløb om Jorden. I den røde Tesla-sportsvogn havde SpaceX plantet figuren Starman. Den over fire timer lange live-sending kan ses her. (Video: SpaceX)

Gik næsten som planlagt

Elon Musk lagde inden opsendelsen en detaljeret flyveplan op på Twitter:

Sådan sender man en rumraket mod Mars og lander begge dens løfteraketter igen. (Foto: SpaceX)

Planen blev næsten fulgt til punkt og prikke. som nævntlandede de to yderste løfteraketter.

Den midterste styrtede til gengæld i Atlanterhavet, hvor den beskadigede et drone-skib.

Fanget på observatorium og gennem flyrude

Opsendelsen, der fandt sted på affyringsrampen på Cape Canaveral i Florida, blev også fanget på MMT Observatoriet, som ligger i Arizona i det sydvestlige USA. 

Timothy Pickering, der er ansat som forsker ved MMT Observatoriet, delte denne video på Twitter:

Twitter-brugeren Jay Scutt fangede også opsendelsen fra sin plads i et fly gennem ruden:

På vej mod asteroidebæltet

En af dem, der fulgte opsendelsen her fra Danmark var astrofysiker og chefrådgiver på DTU Space, Michael Linden-Vørnle:

Som han noterede sig, så tager den røde sportsvogn også en tur gennem et asteroidebælte, der ligger mellem Mars og Jupiter.

»Made on Earth by humans«

Elon Musk har også husket at sætte en varedeklaration på sportsvognen, hvis eventuelle aliens skulle undre sig over, hvor den kom fra.

Mennesker er altså seje - og små (i forhold til de gigantiske rumraketter):

 

On the rocket LZ

Et opslag delt af Elon Musk (@elonmusk) den 6. Feb, 2018 kl. 3.23 PST

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.