5 første fotos fra rumteleskopet Euclid afsløret: »Vi har aldrig set astronomiske billeder som disse før«

Det er de skarpeste billeder, et teleskop nogensinde har taget af så stort et område af universet.

Sådan præsenterer Den Europæiske Rumorganisation (ESA) rumteleskopet Euclids fem første billeder, som netop er blevet offentliggjort.

Euclid blev opsendt i juli 2023, og som vi tidligere har beskrevet, skal Euclid fra sin nye position 1,5 millioner kilometer væk udforske, hvordan universet har udvidet sig over tid og rum gennem dets kosmiske historie.

Teleskopet skal kortlægge mørkt stof og skabe det hidtil mest omfattende 3D-kort af universet ved at observere milliarder af galakser, som er op til 10 milliarder lysår fra os, og som strækker sig over en tredjedel af himlen.

»Vi har aldrig set astronomiske billeder som disse før - med så mange detaljer. De er endnu smukkere og skarpere, end vi kunne have håbet på, og de viser os mange hidtil usete elementer i velkendte områder af det nære univers,« siger René Laureis, der bærer titlen som ESA's Euclid Project Scientist, ifølge en pressemeddelelse fra ESA.

Lad os se nærmere på de fem første billeder, som Euclid har sendt hjem til ESA's virtuelle postkasse.

Den kugleformede galaksehob

Dette billede har allerede revolutioneret astronomien, skriver det tyske Max Planck Institut på vegne af den tyske del af missionen i en pressemeddelelse.

Det viser 1.000 galakser fra superhoben Perseus, og i baggrunden er der over 100.000 fjerne galakser.

Mange af de fjerne galakser er op til 10 milliarder lysår fra os, og det er første gang, vi ser dem. Ved at kortlægge formerne på galakserne, og hvordan de fordeler sig, kan forskerne få mere viden om mørkt stof.

Astrofysikere har før påvist, at galaksehobe som Perseus kun skabes, hvis mørkt stof er til stede i universet.

Euclid kommer til at observere flere galaksehobe, og det vil hjælpe forskere med at afdække de 'mørke' elementer, der binder dem sammen.

En børnehave for babystjerner: Hestehoved-stjernetågen

I stjernetåger fødes nye stjerner, og derfor kalder forskerne Hestehoved-stjernetågen en børnehave for nyfødte stjerner.

Her håber de, at observationer fra Euroclid vil lede til opdagelsen af nye dværgstjerner samt ukendte, nyfødte planeter med en masse som Jupiters.

Den 'hemmelige galakse'

I de kommende år vil Euclid tage billeder af milliarder af galakser for at afsløre den hidtil usete inflydelse, som mørkt stof og mørk energi har på dem.

Derfor er det passende, at en af de første galakser, som Euclid har observeret, IC 342, kaldes den hemmelige galakse. Takket være infrarødstråling har Euclid allerede frembragt ny viden om stjernerne i denne galakse, som i høj grad ligner Mælkevejen.

Den uregelmæssige galakse

Den første uregelmæssige dvæggalakse, som Euclid har observeret, hedder NGC 6822, og den befinder sig kun 1,6 millioner lysår fra os. 

De fleste galakser i den yngste del af universet ligner ikke de perfekte spiraler, som man eksempelvis ser ovenfor.

De er uregelmæssige og meget mindre. De er byggesten for større galakser som vores egen, og vi finder stadig nogle af disse galakser relativt tæt på os.

Kæmpe kuglehob kender Mælkevejens historie

De her svage stjerner kan ifølge ESA fortælle os om Mælkevejens historie, og hvor det mørke stof befinder sig.

Kuglehoben kaldes NGC 6397, og det er den andenstørste kuglehob ved Jorden. Det er en samling af hundredtusindvis af stjerner, som holdes sammen af tyngdekraften.

NGC 6397 befinder sig kun 7.800 lysår fra os, og på nuværende tidspunkt kan kun Euclid observere hele kuglehober i et enkelt billede.

Ny viden er lige på trapperne

Ikke nok med at billederne er smukke at se på, så viser de også, at Euclids instrumenter virker særdeles godt, og de kan bruges til at undersøge fordelingen af mørk stof i universet, fortæller ESA.

Kombinationen af mange forskellige observationer i den høje kvalitet, og som dækker et kæmpemæssigt område af himlen, kommer ifølge ESA til at vise os mørke og skjulte dele af kosmos.

Derudover rummer hvert eneste billede en masse ny information om det nære univers.

I de kommende måneder vil forskere fra Euclid-samarbejdet analysere billederne og udgive videnskabelige rapporter i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics, skriver ESA i pressemeddelelsen.