Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Støvet i dit hjem er pakket med tusindvis af mikrober

Annonce:

KORT NYT FRA UDLANDET

Selvom en flere måneder gammel nullermand kan virke faretruende, når den hvirvler rundt ude i det åbne rum, er den i det mindste ikke levende. Eller er den?

Forskere fra University of Colorado i USA har undersøgt støvprøver fra 1.200 hjem i USA og har fundet ud af, at der i gennemsnit lever omkring 7.000 forskellige bakterier og svampesporer i støvet. Det skriver BBC.com.

»De fleste svampesporer, vi ser i hjemmene, ser ud til at komme ude fra. De kommer ind i hjemmene på vores tøj eller gennem åbne vinduer og døre. Derfor kan man næsten forudsige typerne af svampesporer i hjemmet ud fra placeringen,« fortæller Noah Fierer, der er lektor i økologi og evolutionsbiologi ved University of Colorado, til BBC.com.

Forskerne kunne i støvprøverne fra de forskellige hjem og så se, om der kun boede kvinder eller mænd, og at antallet af mikrober steg, hvis der var dyr i hjemmet.

»Folk skal ikke være bekymret over mikrober i deres hjem. De er overalt både på vores hud og i vores hjem, og de fleste af dem er komplet harmløse,« siger Noah Fierer til BBC.com.

Forskernes resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Proceedings of the Royal Society B. Der er kun adgang til artiklen med login.

Annonce:

Læs også:

Hvor kommer støvet fra?

Hvorfor får vi allergi?

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

aml