Hvor kommer støvet fra?
Classic: Hvad er ingredienserne i støv, og hvor kommer det fra? Vi har fundet det ulækre svar hos en forsker.

Soveværelser er specielt hårdt ramt at støv. Her ligger vi nemlig og drysser hele natten. (Foto: Colourbox)

 

Støv samler sig. Vi støver af. Støv samler sig. Vi støver af. Støv samler sig...

Spørg Videnskaben tager denne gang fat på husmødrene og husfædrendes skræk - nemlig det skidt, som samler sig på vores bogreoler, fjernsynsskærme og vindueskarme.

Vores læser ved navn Marissa Priess har nemlig spurgt, hvorfra støvet kommer, og hvad det består af.

Svaret er ulækkert, så rengøringsfjendske læsere er hermed advaret imod videre læsning.

Støvet kommer fra os selv

Vivi Shlünssen er ph.d. i arbejds- og miljømedicin og forsker i blandt andet organisk støv på Aarhus Universitet. Hun fortæller om husstøvets ingredienser:

»Det er typisk en skøn suppe af hud fra os selv, små sandkorn, rester fra planter, hunde og kattehår, men også partikler fra cigaretrøg og stegeos.«

Støv er således for det meste menneskeskabt. Støvsugeren fylder vi for det meste med sager som for eksempel sandkornene men også pollen, som vi selv slæber med ind udefra.

Forskeren siger, at det er derfor, der er mindre støvet end normalt, når vi vender hjem fra en uges ferie. Løse partikler fra planter og huset selv hvirvler dog rundt i luften hele tiden. Derfor er vores hjem aldrig helt støvfrie.

Soveværelset er fyldt med hudceller

Støvet slår dog hårdere ned nogle steder end andre. Da det er os selv, som producerer, så lægger det sig ofte steder, hvor vi opholder os meget.

»Som regel dannes der meget mere støv i soveværelset end i de andre rum,« siger Vivi Shlünssen.

Hun forklarer det med, at vi ligger hele natten og drysser hudceller ned i sengetøjet. I rum, hvor vi opholder os meget, dannes der altså meget støv.

Fakta

SPØRG VIDENSKABEN CLASSIC Hver søndag 'genudsender' vi en Spørg Videnskaben fra arkivet. Denne artikel blev bragt første gang den 27. maj 2010.

Sengetøjet er således et sandt mekka for støvmider, som lever af de lækre ting i det grå findelte skidt. Vivi Shlünssen siger, at det er støvmidernes ekskrementer, som støvallergikere ikke kan tåle. I det hele taget anbefaler hun, at man i soveværelset ikke har sådan noget som bogreoler, som er vanskelige at støve af.

Elektriske ladninger tiltrækker støv

Soveværelset er ikke dog ikke det eneste sted, som er hårdt ramt af fnuller. Nogle gange skulle man tro, at der kommer mere støv de steder, hvor der er sollys.

Forskeren siger dog, at sollys ingen effekt har på mængden af støv. Vi kan bare bedre spotte støvkornene, når solen skinner på dem.

»Men svage elektriske ladninger kan godt tiltrække støv for eksempel på dit stereoanlæg eller fjernsyn,« siger forskeren.

Støv kan både være sundt og usundt

Husstøv er som sådan ikke farligt. Det kommer nemlig helt an på, hvad støvet indeholder, siger Vivi Shlünssen

Hun vil dog ikke anbefale, at man bor i en svinesti. Støv kan nemlig irritere luftvejene og nedsætte vores velvære.

Men der er også forskere, som mener, at det kan være sundhedsskadeligt for børn at vokse op i alt for rene hjem, fordi de så bliver udsat for få mængder mikroorganismer og derfor har større risiko for at udvikle astma og allergi, fortæller medicineren.

Hun understreger dog, at det blot er en hypotese blandt mange andre om årsagerne til astma og allergi.

Spørg Videnskaben takker Marissa Priess for spørgsmålet og sender en t-shirt til hende som tak. Har du også et godt spørgsmål, så send det til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk. Så har du også chancen for at vinde en t-shirt.

Denne artikel blev bragt første gang den 27. maj 2010.

Kemikere arbejder i pinligt rene rum

Når nogle forskere godt kan lide rene rum, så er det ikke, fordi de venter uventet besøg af svigermor.

Støvkorn kan nemlig være et problem, når man som lektor i kemi Klaus Bo Mogensen arbejder med små kemiske strukturer på størrelse med en mikrometer eller mindre.

Forskeren arbejder ved Chemlabchip Group på DTU, hvor hans arbejde med nanoteknologi kræver, at han ind i imellem skal befinde sig i et super rent rum. Forskeren siger om støv og støvkorns indflydelse på hans pillearbejde:

»Det er som at lægge en kampesten på sit skrivebord.«

Klaus Bo Mogensen arbejder i forskellige såkaldte renrum, da der er forskellige krav til, hvor rene rummene skal være, alt efter hvor langt forskerne er nået i deres arbejdsproces.

Renrummet er et nåleøje for støvkorn

Der findes en klassifikation for, hvor rent et renrum er. Man måler antallet af partikler i rummet. Alt efter hvor mange partikler, der er pr mikrometer, bliver rummet klassificeret som et klasse 1000, 100 eller 10, hvoraf 10 er det reneste. Renrummets renhed bliver vedligeholdt på denne måde:

  • Et overtryk i renrummet sørger for, at luften altid trækkes ud af rummet, hvis der er utætheder i rummet, eller hvis en dør skulle blive åbnet på en uhensigtsmæssig vis.
  • Luften i renrummet bliver filtreret hvert femte minut.
  • Forskerne tager heldragter på i et omklædningsrum, inden de går ind i renrummet. Nogle steder tager man også masker på.

Selvom der således kun slipper få støvkorn igennem nåleøjet til renrummet, så kan det alligevel være nødvendigt at gøre rent i renrummene, når forskerne har svinet med eksempelvis metal inde i det. Det har de en lille støvsuger til.

»Men det er ikke sådan, at vi går rundt og tørrer støv af,« siger forskeren og griner.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.