KORT NYT FRA UDLANDET
Et forskningsprojekt peger på, at rensdyr spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af Jordens naturlige kulstof lagre. Det skriver Phys.org.
»Vi har vist, at mængden af rensdyr, der græsser på tundraen bestemmer, om flere drivhusgasser vil blive frigivet i takt med, at klimaet bliver varmere,« siger dr. Sofie Sjögersten, der er lektor i miljøvidenskab ved University of Nottingham til Phys.org.
Den globale opvarmnings effekt på økosystemernes kulstof lagre er væsentlig, fordi kulstoffet kan blive frigivet til atmosfæren, når vejret bliver varmere. Det betyder ifølge Phys.org, at CO2 koncentrationen vil stige.
Forskerne har derfor set på områder, hvor tundraen var meget græsset og lidt græsset af rensdyrene. Og de kan se, at områder med en let afgræsning, der er frigivelsen af kulstof med temperaturens stigning højere.
Men der hvor rensdyrene havde været godt i gang med at æde græs, var kulstoflagret urørt, selvom temperaturen steg.
Det skyldes, at tundraen med en høj afgræsning ifølge Phys.org øger sin fotosyntese og derfor er bedre til at fiksere kulstoffet, når vejret bliver varmere.
»Dette studie viser kompleksiteten i økosystemernes reaktion på global opvarming. Andre faktorer, som for eksempel græsning, kan være lige så vigtigt som de direkte effekter af temperaturstigninger, og de skal inddrages i klimamodellerne,« siger Neil Crout, der er professer i miljømodeller til Phys.org.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.
Læs også:
Klam rensdyrparasit smitter børn
Grønlandske rensdyr mærker den globale opvarmning