Klam rensdyrparasit smitter børn
Parasit på rensdyr inficerer mennesker. Betændelser og hævelser i ansigtet kan blive resultatet.

En varm sommerdag sværmer et lille insekt rundt om et barns hoved. Lynhurtigt lander den på toppen af børnehovedet og limer en klynge æg fast i et hår.

Efter nogle dage klækkes æggene. Ud kommer mikroskopiske larver, som borer sig ind under huden. I ugerne som følger, vokser larverne og vandrer rundt under huden på barnet. Der opstår hævelser i ansigtet, betændelser og ubehag. I værste fald kan synet blive skadet.

Dette er ikke en beskrivelse af en eksotisk tropeinfektion, men en sygdomstilstand fra Norge. I fjor blev 17 tilfælde af parasitter fra insektet rensdyrbremse rapporteret på børn og voksne i Finnmark.

»Det, som karakteriserer sygdommen, er, at patienter får hævelser i ansigtsregionen, særligt i panden og ved øjet. Hævelserne kan forsvinde i løbet af dage eller timer, for så at dukke op igen et andet sted,« siger overlæge Kristian Fossen ved øjenafdelingen på Universitetssygehuset i Nord-Norge (UNN).

Ikke første gang

»Tidligere var dette en meget sjælden tilstand. Så der er tydeligvis sket noget i efteråret,« siger Kristian Fossen til forskning.no.

Rensdyrparasitten udløser et ualmindeligt samarbejde mellem insektforskere, eksperter i veterinærmedicin, børnelæger og øjenlæger. Alle bidrager fra deres fagområder.

Udbruddet i Finnmark i fjor er større, end man har set tidligere, men det er ikke første gang, at parasitten inficerer mennesker.

I en ny rapport i tidsskriftet Emerging Infectious Diseases beskriver forskere fra Norge, Sverige, Italien og Spanien syv tilfælde i Skandinavien. Alle disse skete før det sidste udbrud i Finnmark.

Ligner en humlebi

Professor Arne Claus Nilssen ved Tromsø Museum blev første gang interesseret i den sorte og gule flue tidligt i 1980’erne.

Den bærer det latinske navn Hypoderma tarandi og er en af to arter bremser, som har specialiseret sig i rensdyr.

Fakta

Rensdyrbremse

Hypoderma tarandi kaldes rensdyrbremse eller renens hudbremse på norsk.

• Den lægger sine æg på rensdyr om sommeren. Larverne borer sig ind under huden og lever der til næste forår.
• En slægtning, Cephenemyia trompe sprøjter levende larver ind i rensdyrenes næsebor. Larverne lever i næse, svælg og bihuler. Denne kaldes renens næsebremse eller rensdyrnæseflue på norsk.
• Begge typer rensdyrbremse findes både hos tamdyr i Nordnorge og vilddyr i Sydnorge.
• Det er kun H. tarandi som kan skabe problemer for mennesker.
• Rensdyrbremsen hverken stikker eller bider. Det er derfor svært at lægge mærke til, om den lægger æg i dit hår. Hovedbeklædning er det bedste middel mod angreb.

(Kilder: Arne Claus Nilssen ved Tromsø Museum/Store norske leksikon)

»De er jo flotte at se på egentlig. De ligner meget en humlebi,« siger Arne Claus Nilssen.

Levende bylder

Insekteksperten er hurtig med at tilføje, at rensdyrbremsens larver ikke er så appetitvækkende, fordi de snylter på andre organismer.

I det første stadie borer larverne sig ind i rensdyrenes hud. Der er de mindre end én millimeter lange.

»I senere stadier udvikler de sig til store larver, som bliver synlige som bylder uden på huden, når vi er nærmer os vinteren. Nogle rensdyr kan have flere hundrede af disse,« fortæller professoren.

Ud på foråret siger larven farvel og tak til værten og falder ned på jorden. Der omdanner den sig til en puppe og derefter til en voksen flue, som kan fortsætte kredsløbet og lægge nye æg.

Tager fejl af rensdyr og mennesker

Det er på varme sommerdage, at rensdyrbremsen sværmer rundt om rensdyrene, som reagerer med forsøg på at ryste fluerne væk eller ved at løbe.

Insektplagen er en vigtig årsag til at rensdyrene trækker op i højderne eller mod snepletter, når sensommeren er på sit varmeste.

Rensdyrbremsen har tilpasset sig et liv som parasit hos rensdyr. Når fluerne lægger æg på mennesker, er dette sandsynligvis ikke efter planen.

»De flyver rundt på jagt efter rensdyr, men tager nogle gange fejl,« siger Arne Claus Nilssen og påpeger, at mennesket er en ideel vært for rensdyrbremsen.

Hos mennesker har den kun små muligheder for at udvikle sig videre til voksen larve.

Afslørende blodprøve

Larve af rensdyrbremse, som fjernes under en operation ved Universitetssygehuset i Nord-Norge (UNN) i 2009. Den holdes her med en tang og blev hentet levende ud fra patientens øjeæble. (Foto: Kristian Fossen)

Siden rensdyrbremsen er et stort problem for rensdyrdrift, har der længe eksisteret en test af blodprøver for rensdyr, som kan afsløre parasitten. Ved Norges Veterinærhøjskoles sektion for arktisk veterinærmedicin i Tromsø er testen nu blevet modificeret til mennesker.

»Larven udskiller et enzym, som bruges, når den bevæger sig under huden. Hvad enten det gælder mennesker eller rensdyr, så reagerer kroppen på dette og laver et antistof mod enzymet,« siger lektor Kjetil Åsbakk ved Veterinærhøjskolen.

Antistoffet opfanges af testen. Ved hjælp af en blodprøve kan man dermed hurtigt fastslå, om en patient har eller har haft parasitter i kroppen.

Testen blev udviklet i forbindelse med, at en ti år gammel dreng blev inficeret i Sverige i 2009.

Denne test kom godt i gang, da antallet af tilfælde af mistanke om rensdyrbremse i børn pludselig skød i vejret i Finnmark i efteråret sidste år.

Kan ramme synet

»Blodprøven er meget nyttig,« siger UNN-overlæge Kristian Fossen.

Udsigterne for dem, der rammes, er gode, når patienterne først får en rigtig diagnose. De behandles med antiparasitisk medicin, der tager livet af larverne.

Hvis man er for sent ude, kan laverne imidlertid bore sig ind i øjnene på patienten og skade synet. Kristian Fossen siger, at der findes flere eksempler på, at larver er kommet ind i selve øjeæblet.

Larverne ser ud til at kunne lide de bagerste dele af øjet, der hvor nethinden sidder. Der kan de forårsage kraftige betændelser.

Kristian Fossen opererede for fire år siden en rensdyrbremslarve ud af øjet på en patient. Operationen var vellykket og patienten har i dag et godt syn på øjet. Larven gik direkte til Arne Claus Nilssen på Tromsø Museum, mens den endnu var levende.

Usærvanligt udbrud

Fakta

151 arter:
• Videnskaben kender 151 arter af bremse og alle lever som snyltere.
• De er specialiseret i bestemte arter af større pattedyr.
• I Finland og dele af Sverige er elgbremsen almindelig. Dette er en art, som kun er sjælden i Norge.
• Der fandtes tidligere to arter af kobremse i Norge, men de er nu udryddet.

(Kilder: Arne Claus Nilssen ved Tromsø Museum/Store norske leksikon)

16 børn og en voksen blev inficeret af rensdyrbremsen i Finnmark i fjor. Sygehuslægerne Andreas Skogen og Jørgen Landehag i Hammerfest siger, at det er gået godt med samtlige.

Det er ikke set før, at så mange rammes på én gang. Årsagen kan ganske enkelt være, at lægerne er blevet bedre til at finde den rigtige diagnose.

»Vi tror, at der har været tilfælde tidligere, som ikke har fået en diagnose,« siger Andreas Skogen.

Måske er der hvert år tilfælde af uforklarlige hævelser, som opstår og går over af sig selv og som egentlig skyldes parasitten.

»Vi tror, at vi har fundet ’bunden af isbjerget’,« tilføjer Jørgen Landehag.

Ingen af børnene, som blev ramt i Finnmark i fjor, var i fare for at miste synet.

Vigtig diagnose

Andreas Skogen siger, at det var vigtigt for familierne at finde den rigtige diagnose.

Nogle var igennem fejlbehandling med allergimedicin og antibiotika, før man fandt ud af, hvad tilstanden skyldtes. Se en mors beskrivelse på NRK Sápmis hjemmeside (norsk, red.).

»Foreløbig ved vi ikke, hvorfor det er børn, der er mest udsat,« siger Jørgen Landehag.

Årsagerne kan være tyndere hud, eller at børn er lavere og nærmere jorden. Eller det kan have noget at gøre med børns immunforsvar.

Rensdyrbremse er en parasit, som lægger sin æg på rensdyr om sommeren. Også mennesker kan være udsat. (Foto: Arnstein Rønning)

Der er mange ubesvarede spørgsmål, og udbruddet i fjor vil blive et tema for videre forskning. På børneafdelingen ved sygehuset i Hammerfest har man i hvert fald fået kompetence på feltet.

Ændret forståelse

Infektionslæge og forsker Boris Kan ved Karolinske universitetssygehus i Stockholm er den, som har ledet arbejdet med de nyeste studier, som er publiceret i Norden.

Tidligere har man mest kendt til de virkelig alvorlige tilfælde, hvor patienter har været i fare for at miste synet. De mindre alvorlige tilfælde har måske aldrig fået en diagnose.

Tilfældene, som Boris Kan har studeret i Sverige, og de nye tilfælde, som er behandlet på sygehuset i Hammerfest, har vendt op og ned på dette.

»Det virker som om, dette er et meget mere almindeligt problem, end vi har troet. Sandsynligvis udgør øjentilfældene kun en lille andel,« siger Boris Kan til forskning.no.

Hue som beskyttelse

Et godt råd mod rensdyrbremse er at bruge hovedbeklædning under den varmeste del af sommeren, hvor fluerne er mest aktive.

På trods af nærheden med dyrene er det ikke kendt, at udøvere af rensdyrhyrder er særligt udsatte. Det kan skyldes, at man har tradition for at dække hovedet.

Rensdyrbremsen kan være aktiv i store områder i regioner, hvor der er rensdyr på sommergræs.

Der findes også vildrensdyr i Sydnorge. Man behøver ikke at have været tæt på rensdyr for at blive inficeret. En rensdyrbremse kan tilbagelægge adskillige kilometer i løbet af sin korte levetid på vingerne.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.