Efter at SF trådte ud af regeringen, har flere af partiets medlemmer valgt at skifte parti. Så sent som i dag er SF’eren Ole Sohn skiftet til Socialdemokraterne.
Partiflugten har efterladt SF i en vanskelig situation, hvor partiet i øjeblikket oplever lidt af en identitetskrise.
Det har resulteret i en diskussion om, hvorvidt det er rimeligt, at politikere skifter fra det parti, som de blev stemt ind i Folketinget for at repræsentere. Kort sagt er spørgsmålet: Er mandatet partiets eller medlemmets?
Historiker og ph.d Jens Wendel-Hansen har taget diskussionen op i et højaktuelt blogindlæg her på videnskab.dk: Partihopperiet.
Politikerens uafhængighed
Jens Wendel-Hansen forklarer, at hele diskussionen om, hvorvidt mandatet tilhører partiet eller medlemmet, henviser til Grundlovens §56, der blev lavet, for at fastslå folketingsmedlemmernes utvetydige uafhængighed.
Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.
Paragraffen har haft plads i Grundloven siden 1849, og der bliver sat spørgsmålstegn ved, om paragraffen er blevet utidssvarende:
»Hvor meget betyder det enkelte medlems uafhængighed i dag? Er opportunistiske partihop så stor en ulempe ved den nuværende ordning, at vi ønsker at gå yderligere på kompromis med mandatets uafhængighed, for hvis vi gør det, så er der også risikoen for, at det enkelte medlem bliver tvunget til at gå på kompromis med dets integritet for at bevare sit mandat,« skriver Jens Wendel-Hansen i sit indlæg.
Du kan læse meget mere om problemet i Jens Wendel-Hansens blogindlæg. Jens Wendel-Hansen er ph.d. i historie. Han er museumsinspektør ved VejleMuseerne.
Mange andre gode blogs
Der kommer hele tiden nye, gode blogindlæg på Videnskab.dk's blogside. Vi har her lavet en kort opsamling på nogle af de mest interessante blogindlæg, der har været på Videnskab.dk i den seneste tid:
DONG-salget: Hvad vægter mest – de økonomiske eller de moralske argumenter?
Et andet emne, der også har fyldt rigtig meget i medierne den seneste tid, er salget af DONG til Goldman Sachs. På den ene side står spørgsmålet om, hvad der er mest lukrativt og effektivt, og på den anden side har vi overvejelser vedrørende det normativt rigtige og etisk forsvarlige. Retorikbloggeren Sine Nørholm Just har analyseret argumenterne fra begge sider af sagen i dette blogindlæg.
Fagets videnskabsteori – nu med heste og høns
Teoribloggeren Kristian H. Nielsen har lavet et blogindlæg om det første møde for det nystartede danske netværk for videnskabsteori. På mødet blev der blandt andet diskuteret hvad videnskab er, hvordan man kan stimulere faglig refleksion og identitetsdannelse hos de studerende, hvordan man kan tydeliggøre sammenhængen mellem fagene og samfund, samt hvilken rolle etik spiller for undervisningen.
Man kan købe et billede af sine arveanlæg – men er det relevant?
Prisen og tidsforbruget på at afkode et menneskes genom er gået drastisk ned samtidig med, at der er kommet mange flere firmaer på banen, som tilbyder private at undersøge deres DNA. Firmaerne tilbyder at afkode de bittesmå variationer, som sidder mange millioner af steder i vores arvemasse, og som kan sige noget om risikoen for udvikling af sygdom. Peter Hokland har i sit blogindlæg skrevet om, hvordan svarene på disse prøver kan variere meget, og hvordan der kan være behov for ekspertise i bioinformatik, og hvordan man får store datasæt kogt ned til brugbare udsagn.
“A year of action” - Præsident Obamas State of the Union 2014
Præsident Obama holdt forleden sin årlige tale til nationen, den såkaldte State of the Union. Mark Herron har analyseret talen, og du kan i dette indlæg læse alt om Obamas brug af retoriske virkemidler, samt traditionerne omkring State of the Union-talen.
