Tiden, hvor slåede verdensrekorder er daglig kost i forbindelse med atletikstævner og OL, er snart forbi. Ifølge eksperter er atleterne meget tæt på deres fulde, fysiske formåen, og kan derfor næppe løbe, springe eller kaste hurtigere, højere eller stærkere.
Det skriver Politiken på deres hjemmeside.
Vurderingen er lavet af en række forskere, som siger, at rekorderne er begyndt at flade ud, og at det inden for nogle år vil blive nærmest umuligt at sætte nye rekorder – i hvert fald uden brug af doping, gensplejsning eller fremtidig teknologi.
»I alle sportsgrene ser man en udjævning. Verdensrekorden i længdespring for mænd blev sat i 1991, mens rekorden i stangspring senest blev slået i 1994. Og siden specialdesignede svømmedragter i 2010 blev forbudt, er resultaterne på kortere distancer kun gået tilbage«, siger Steve Haakeder er leder af det sportsvidenskabelige fakultetet på Sheffield Hallam University.
Den samme iagttagelse har Geoffroy Berthelot fra INSEP Sportsinstitut i Paris gjort sig efter at have forsket i olympiske rekorder helt tilbage til 1896, hvor det moderne OL blev dannet.
Hans udregninger viser, at vor tids atleter har nået 99 procent af, hvad menneskets fysiologi kan nå.
»Sportspræstationer når et fysiologisk plateau«, siger han og forklarer, at halvdelen af de 147 studerede sportsgrene i 2027 vil have nået deres grænse. Herefter vil de højst kunne forbedres med 0,05 procent.
Reza Noubary fra Bloomsburg University i Pennsylvania siger, at mændenes 100 meter-løb, som anses for at være det ultimative mål for menneskelig acceleration og fart, højst kan nå ned på 9,4 sekunder.
»Mine data tyder på, at stigningen i den menneskelige hastighed er aftagende og i sidste ende helt vil stoppe«, siger Noubary.
Jamaicas Usain Bolt har i øjeblikket verdensrekorden på 9,58 sekunder på 100 meter-distancen.
Læs også: Usain Bolts rekord vil blive slået stort
