KORT NYT FRA UDLANDET
Du står over for en stor drage i køkkenet, som er ved at tømme dit køleskab. Det er heldigvis bare en drøm, men hvis du i drømmen ved, at det bare er en drøm, så er du en bevidst drømmer.
Hvis du er en bevidst drømmer, så er du ifølge seniorforsker Patric Bourke fra Univsersity of Lincoln bedre til at løse problemer. Det skriver Forskning.no.
Til projektet brugte Patrick Bourke 68 unge mellem 18 – 25, som dækkede hele drømmespektret fra dem som havde bevidste drømme flere gange om måneden til dem, som aldrig har haft en.
De unge blev sat til at løse nogle gåder, som testede indsigt og evnen til at finde nye løsninger. Opgaverne bestod af tre ord, som kunne kombineres med et fælles løsningsord for eksempel: Sand, hjørne og alder.
Løsningen er her sten. Og det viste sig ifølge Forskning.no, at de deltagerne, som oftest havde bevidste drømme klarede 25 procent flere opgaver end dem, som aldrig havde bevidste drømme.
»Man tror, at hvis drømmere skal blive bevidste drømmer, så må de se forbi den overvældende virkelighed i drømmestadiet, og indse at de drømmer. Den samme evne blev fundet, hos en vågen persons evne til at tænke anderledes, når det kommer til at løse problemer,« siger Patrick Bourke til Forskning.no.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Psychological Association.
Læs også:
Derfor husker nogle mennesker oftere deres drømme
Sådan kan du lære at styre dine drømme
Hvorfor spjætter vi inden drømmeland?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml