Derfor husker nogle mennesker oftere deres drømme
Mennesker, der husker deres drømme, har en anderledes hjerneaktivitet i løbet af natten, end de der ikke husker.

Ny forskning viser en sammenhæng mellem, hvor ofte man vågner om natten og det at være i stand til at huske sine drømme. (Foto: Shutterstock)

Ny forskning viser en sammenhæng mellem, hvor ofte man vågner om natten og det at være i stand til at huske sine drømme. (Foto: Shutterstock)

Hvorfor husker nogle af os ofte det, vi drømmer om natten, mens andre næsten aldrig husker noget?

Det har franske forskere forsøgt at finde ud af.

Forskerne, der er fra gruppen Brain Dynamics and Cognition Team ved Lyon Neuroscience Research Center, vidste allerede, at mennesker, der husker mange drømme, vågner dobbelt så ofte om natten, som de der ikke husker noget.

Forskerne havde også bemærket, at 'de huskendes' hjerner reagerer mere på lyde, både når de sover og er vågne. Men hvilke dele af hjernen, der sørgede for dette, stod ikke klart.

Hjerneaktiviteten er forskellig

For at finde ud af dette, målte forskerne hjerneaktiviteten hos 41 personer i sovende og vågen tilstand.

Testpersonerne blev delt ind i to grupper:

  • De, der huskede drømme mere end fem gange om ugen
     
  • De, der huskede omtrent to drømme om måneden

Det viste sig, at der i nogle områder af hjernen var stor forskel på aktiviteten hos de to grupper.

Det kræver en vågen hjerne at lagre drømme i hukommelsen

Hos de, der huskede mange drømme, var der stor aktivitet i to områder af hjernebarken, nemlig i den forreste del (medial prefrontal cortex) og på siden over øret (temporo-parietal junction).

Biledet er fra forskernes hjernescanning af en person, der husker mange drømme. Der ses en høj aktivitet i området i hjernen, der kaldes temporo-parietal junction. (Foto: Perrine Ruby/Inserm)

Aktivitet i det andet af disse to områder skærper ens opmærksomhed i forhold til omgivelserne. Hjernerne hos de, der husker flest drømme, lader sig med andre ord i højere grad påvirke af lyde, lugte og andre indtryk på grund af al hjerneaktiviteten. Derfor vågner de også nemmere.

Det, som forskerne observerer i hjernen, stemmer altså overens med søvnmønsteret hos de, der husker bedst.

»Det kan være en forklaring på, hvorfor de, der husker flest drømme, vågner lettere,« siger Perrine Ruby, som stod i spidsen for det nye studie.

De husker med andre ord mere, fordi de vågner oftere. Man skal nemlig vågne indimellem for at kunne lagre drømmene i langtidshukommelsen, slår de franske forskere fast. Den sovende hjerne er ikke i stand til at lagre ny information.

Vi drømmer ikke kun i REM-søvnen

»Dette er et yderst spændende studie. Forskergruppen er kommet med flere nye opdagelser de seneste år, som kan hjælpe os til at forstå, hvordan hjernen fungerer, når vi drømmer,« siger Janne Grønli til forskning.no,

Hun er professor i psykologi ved Universitetet i Bergen og centerkoordinator for National kompetencetjeneste for søvnsygdomme.

»Tidligere troede vi, at hjernen også sov, når vi gjorde, men nu ved vi, at den er aldeles aktiv. Dette studie viser mere specifikt, hvordan den reagerer.«

I modsætning til hvad man troede for nogle år siden, drømmer vi under alle typer af søvn.

I modsætning til, hvad man troede for nogle år siden, drømmer vi under alle typer af søvn og ikke bare under REM-søvnen, hvor øjnene bevæger sig bag øjenlågene. (Foto: Colourbox)

Drømmene kommer ikke bare under REM-søvnen, hvor øjnene bevæger sig bag øjenlågene.

Er der en sammenhæng mellem kreativitet og drømme?

De to dele af hjernen, som de franske forskere har målt aktiviteten i, er en del af et større netværk i hjernen, som snakker sammen i søvne, fortæller Janne Grønli.

»Vi lurer lidt på, hvorfor der er så meget kommunikation mellem hjernedelene, når vi sover. Når vi er vågne, er dette netværk oftest aktivt, når vi er kreative, og særligt hos de der dagdrømmer og ikke fokuserer så meget på verden udenfor. Det er interessant, at de, som husker deres drømme, også har en højere aktivitet her,« siger hun.

»Betyder det, at folk, der husker mange drømme, er mere kreative? Det ved vi ikke. Vi ved i det hele taget fortsat ikke ret meget om, hvad der foregår, når vi drømmer. I Norge er der meget lidt forskning i sammenhængen mellem hjerneaktivitet og drømme,« fortæller Janne Grønli.

Træn din hjerne til at huske flere drømme

Nu vil den franske forskergruppe undersøge, om de, der husker flest drømme, også drømmer mere. Det kan nemlig være en 'sidegevinst' ved at have en meget aktiv hjerne.

Uanset vores drømmeproduktion har de fleste af os mulighed for at komme til at huske flere drømme. Du kan nemlig træne din hjerne til det uden at skulle vågne oftere i løbet af natten.

»Hav en notesbog liggende ved sengen, og skriv ned, hvis du husker drømmene, når du vågner,« skriver Perrine Ruby i en mail til forskning.no.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker