Hvorfor spjætter vi inden drømmeland?
Vores krop har det med at spjætte, lige inden vi falder i søvn. Men hvad er forklaringen på det mystiske chok inden drømmeland? Vi har fundet et svar i videnskabens verden.
Hvorfor spjætter vi inden vi falder i søvn

På tærsklen til drømmeland kan det pludselig ske, at vores krop spjætter helt sindssygt. Ifølge søvnforsker Poul Jennum er der tale om en almindelig mekanisme i musklerne, når vi går fra vågen til sovende tilstand. (Foto: Shutterstock)

På tærsklen til drømmeland kan det pludselig ske, at vores krop spjætter helt sindssygt. Ifølge søvnforsker Poul Jennum er der tale om en almindelig mekanisme i musklerne, når vi går fra vågen til sovende tilstand. (Foto: Shutterstock)

Klik, siger lyskontakten. Soveværelset er mørkt. Dagen er slut. Og den kolde dyne bliver dejligt varmere, mens du putter dig klar til den totale afslapning.

Dit åndedræt bliver tungere, langsommere, mere fredfyldt.

Men så:

SPJÆT!

På tærsklen til drømmeland får vi et kæmpe chok. Hvor kom det fra? Er der noget galt med dig? Har du dårlige nerver?

Joan Bordignon har undret sig over fænomenet:

»Hvorfor spjætter man, når man falder i søvn? Det kan til tider være ganske voldsomt, som om man falder og lander igen. Det føles, som om sengen hopper en gang. Nogle gange er det blot til at smile over, andre gange ret forstyrrende. Hvad forårsager det?« spørger vores læser Joan.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Søvnspjæt er en vippemekanisme

Godt spørgsmål!

Spørg Videnskaben ringer straks til Poul Jennum. Han er professor i søvnsygdomme og leder af Dansk Center for Søvnmedicin ved Glostrup Hospital.

»Spjættet er det, vi kalder for et søvnryk. Der er tale om et overgangsfænomen, eller en vippemekanisme, som indtræffer, når vores muskler skal tilpasse sig et andet stadie,« fortæller Poul Jennum.

Vi har to slags muskelaktiviteter

I vågen tilstand er der nemlig hele to slags muskelaktiviteter:

1. Pyramidal muskelaktivitet

2. Ekstrapyramidal muskelaktivitet

Da du besluttede dig for at gå ind på Videnskab.dk, aktiverede du musklerne i dine hænder, fingre og arme for at taste adressen i browseren.

Den slags bevidst muskelaktivitet er det, lægevidenskaben kalder for 'pyramidal muskelaktivitet'. Det er også den, der aktiveres, når du beslutter dig for at losse til en bold.

Men der er også en anden slags muskelaktivitet: Nemlig den, der sørger for, at din krop hele tiden har en vis muskelspænding. Uden den konstante spænding kan du eksempelvis ikke sidde oprejst på en stol.

Det kan du selvfølgelig ikke hele tiden bruge krudt på at tænke over. Derfor sker det automatisk.

Den slags konstante, men automatiske, muskelaktivitet er det, lægevidenskaben kalder for 'ekstrapyramidal'.

Helt normalt at spjætte

Men når vi skal sove, er det nødvendigt for kroppen at slippe af med al denne kropslige hurlumhej. 

Derfor falder aktiveringen af begge muskelsystemer.

Vores hjerne sætter en kæp i nervesystemets konstante kommunikationshjul. Dermed tipper vores krop over i et nyt stadie, hvor musklerne slapper fuldstændigt af. Det er det, vi kalder for søvn.

Søvnrykket – spjættet – er altså en måde, hvorpå kroppen rent muskulært tuner sig ind på et nyt og anderledes stadie end det, vi kommer fra.

Og det er helt naturligt. Der er intet galt med dig, fordi du af og til spjætter inden drømmeland:

»Søvnryk er helt og aldeles godartet. Det er ikke sådan, at der er noget galt med os, fordi vi oplever søvnryk i en periode, eller hvis én oplever flere søvnryk end en anden. Mennesker har bare forskellig fysiologi. Derfor er der heller ingen grund til at behandle for det – folk vil overvejende blive beroliget, når de hører om søvnrykkets godartede natur,« slutter Poul Jennum.

Således oplyste, er vi bedre klar til en lur. Men inden da sender Videnskab.dk som altid en T-shirt til Joan Bordignon som tak for det interessante spørgsmål.

Du kan læse flere svar på gode spørgsmål i Spørg Videnskaben, eller du kan sende din egen undren til sv@videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.