Fire bakterier i dine tarme kan afsløre, om du bliver fed

Sammensætningen af tarmbakterier spiller en stor rolle i menneskers helbred.

Specielt manglen på sunde bakterier i tarmen kan lede til sygdom og et generelt svagt immunforsvar.

Ny international forskning med forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet viser, at man ved at lave en genetisk analyse af tarmbakteriernes sammensætning kan fortælle, om en person har eller har risiko for at udvikle en lang række folkesygdomme som blandt andet fedme, type-2 diabetes og hjertekarsygdomme.

Det fortæller en af de drivende kræfter bag det nye studie.

»Ved at lave en genetisk analyse og lede efter de genetiske markører for blot fire forskellige bakterier, kan vi lave en helbredsprofil af folk og deres risiko for at udvikle disse sygdomme. Det er et stort skridt i retning af at kunne gøre noget ved de massive folkesundhedsproblemer, som vi oplever i dag,« forklarer professor Oluf Borbye Pedersen fra The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Metabolics Genetics, ved Københavns Universitet.

Studiet er netop præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Lavet genetisk profil af tarmbakterier

I studiet undersøgte og sammenlignede forskerne bakteriesammensætningen i tarmen hos i alt 292 danskere - heraf 169 fede danskere og 123 normalvægtige danskere.

Forskerne udtog prøver fra forsøgspersonernes tarme og lavede en samlet genetisk profil af alle tarmbakterierne.

Ud fra tarmbakteriernes genetiske profil kunne forskerne afgøre, om antallet af bakteriearter i tarmen var højt eller lavt, og om der generelt var mange af de forskellige bakterier.

Her viste det sig, at normalvægtige mennesker har en mere ’rig’ tarmkultur end fede mennesker – altså flere forskellige bakterietyper i tarmen og flere af dem.

»Vi kan se, at fede mennesker har mistet en del af generne i deres tarmkultur. Tabet af gener er et udtryk for, at bakteriearter er væk og dermed også, at tarmkulturen er blevet fattigere. Det har indflydelse på personens helbred,« fortæller en anden af studiets danske bidragydere, Professor Søren Brunak fra Center for Biologisk Sekvensanalyse ved Danmarks Tekniske Universitet.

Oluf Borbye Pedersen følger op.

»Vi fandt sågar frem til, at man ved at kende til tilstedeværelsen af kun fire forskellige bakterier kan afgøre med 98 procents sikkerhed, om folk er overvægtige eller har anlæg for forskellige sygdomme. Det er den helt store nyhed i studiet – at vi kan lave en helbredsprofil af folk ud fra kendskabet til så få bakterier i deres tarme,« siger han.

Derfor er tarmbakterier vigtige

Årsagen til, at mangfoldigheden i tarmbakterier har indflydelse på helbredet, skyldes, at tarmbakteriernes biokemi er i samspil med tarmen og dermed også hele mennesket.

Bakterierne producerer blandt andet vitaminer og signalstoffer, som går over tarmvæggen og påvirker forskellige processer i kroppen. Disse processer har i sidste ende indflydelse på vores stofskifte, insulinproduktion, immunforsvaret osv.

I en normal tarmkultur konkurrerer bakterierne og opretholder en balance i systemet, der holder os raske.

Hvis der sker en ubalance i bakteriefloraen, kan enkelte bakterietyper blive altdominerende og laver store ændringer i den biokemi, der samspiller med os.

»Det er denne ændring i biokemien, der gør os syge, og det er derfor vigtigt at opretholde balancen i tarmfloraen,« siger Søren Brunak.

Derfor ændres tarmkulturen

Ifølge Oluf Borbye Pedersen er der flere forskellige årsager til, at rigtigt mange mennesker har en usund bakteriekultur i tarmen, der gør dem syge eller overvægtige.

• For det første har alle mennesker forskellig genetik. Det vil sige, at der er forskelle i, hvilke bakterier forskellige personer vil tolerere i deres tarme. Derfor er din kultur forskellig fra min og så videre.
  
• For det andet er vi blevet alt for bakterieforskrækkede og lever i så forholdsvis sterilt et miljø, at de sunde bakterier ikke har mulighed for at komme ned i vores tarm, gennem det vi spiser.
  
• For det tredje bruger vi alt for meget antibiotika. Antibiotikummet slår ikke bare skadelige bakterier ihjel, men fjerner også mange af de sunde bakterier fra tarmen. Der er indikationer for, at specielt antibiotika i de første leveår kan lede til en fattig bakteriesammensætning i tarmen gennem livet.

»Samlet giver det en usund tarmbakteriekultur, der påvirker vores helbred. 23 procent af den danske befolkning har en fattig bakteriekultur i tarmen, og det er blandt de 23 procent, at vi finder de fleste folk med enten overvægt eller de forskellige folkesygdomme,« fortæller Oluf Borbye Pedersen.

Tarmfloraen kan ændres

Selvom en stor del af bakteriesammensætning bestemmes af faktorer, vi ikke er herre over, ser det dog ud til, at man kan rette delvist op på skaden, selv når den er sket.

I et andet studie, der er publiceret sammen med det danske studie, har forskere fra blandt andet Frankrig undersøgt ændringer i tarmbakteriesammensætningen hos 49 fede mennesker, som forskerne satte på en kontrolleret slankekur.

I studiet viser forskerne, at fiberrig kost, frugt og grøntsager kan være med til at berige bakteriesammensætningen i tarmen og dermed også give et udslag i tallene på vægten.

Studiet viser en vej ud af fedme, vurderer Søren Brunak.

»Ved at ændre på tarmkulturen sammensætning kan man også ændre på de tilstande, som en nedsat variation i tarmkulturen medfører. Det gælder både fedme og de andre sygdomme. Ændringen i tarmfloraen kan ske ved en kostændring, men man kan også forestille sig, at man kan implantere en anden bakteriekultur i tarmen, og dermed give eksempelvis overvægtige mennesker en bakteriesammensætning, der ikke holder dem fast i fedme. Det har man gjort med succes på mus,« fortæller han.

Søren Brunak påpeger dog, at man endnu ikke ved, om en ændret bakteriesammensætning i tarmen vil være vedvarende, eller om den efter noget tid falder tilbage til samme usunde tilstand som før.

Fremtidens blodprøve er en tarmprøve

Den nye viden om tarmbakterierne kan komme til at lede til en ny tilgang til sygdom og sundhed.

Forskerne forestiller sig, at fremtidens lægebesøg byder på både en traditionel blodprøve og en tarmprøve, når lægen skal undersøge en person helbredstilstand.

Der er så meget information at hente i sammensætningen af bakterier i tarmen, at det ifølge Søren Brunak kun vil være helt naturligt, at undersøge om givne sygdomstilstande kan skyldes en ændring i tarmkulturen.

Her vil man lave en genetisk profil at tarmbakterierne og sammenligne med en database over tarmkulturer eller personens normaltilstand.

Eventulle ændringer eller anormaliteter i tarmfloraen kan meget vel være tegn på eller årsag til sygdom og lidelse.

»Med information om ændringer i tarmfloraen kan vi i fremtiden både diagnosticere, intervenere og behandle,« siger Søren Brunak.

Er bakterierne overhovedet aktive?

Selvom forskerne nu har afgjort, at udvalget af bakterier i tarmen har en indflydelse på helbredet, er de sidste brikker i puslespillet ikke faldet på plads endnu.

Forskerne mangler de stadig at finde ud af, hvilke bakterier, der er de mest indflydelsesrige, og hvordan de er det.

For at besvare det spørgsmål kræver det mere af forskerne end ’blot’ en genetisk profil af bakteriernes samlede arvemasse.

Det kræver, at forskernes også finder ud af, hvilke af de mange forskelige bakteriearter der er aktive i samspillet med tarmen.

»Vi har indtil videre fundet ud af, hvilke bøger der er i biblioteket så at sige. Vi har også fundet ud af, at hvis biblioteket mangler nogle bøger, så bliver man syg. Det næste skridt bliver så at finde ud af, hvilke bøger der bliver lånt ud, og hvor ofte. Vi kan bruge mangel på mangfoldighed i tarmen som markør for risikoen for en given sygdom. Men vi er også nødt til at finde ud af, hvilke bakterier der er aktive for at forstå, hvordan dette tab af mangfoldighed påvirker os,« siger Søren Brunak.