Får Nick Caves kærlighedssange det til at gibbe i hjertet? Tager gamle sommerhit dig med tilbage til dé der særlige lyse nætter i 1999? Eller er du en jazznørd, der ikke kan lade være med at nynne med på bassoloer?
Brainstormværterne Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen tager færgen fra København hele vejen til fastlandet for at finde ud af, hvorfor vi egentlig føler så meget, når tonerne rammer øresneglen.
På Aarhus Universitet forsker professor Peter Vuust blandt andet ved hjælp af hjerneskannere i, hvad der sker i hjernen, når akkordskalaer skifter, og hvordan sprogcentret og musik spiller sammen. Det kan du høre meget mere om i Brainstorm seneste podcast.
Her taler Videnskab.dk også med den aarhusianske jazzmusiker og professor om, hvordan:
- musik kan aktivere vores følelser
- hjernen forsøger at forudsige, hvad der sker i musikken
- hvordan hjernen behandler sprog og musik
Professor Peter Vuust deler sin tid mellem Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
\ Om Brainstorm
’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer på mandage i hele 2019.
Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Hér sidder nostalgien
Beatles-albummet Abby Road lyttede Peter Vuust meget til, da han som dreng var på lejrskole.
Når han hører musikken igen i dag, tager den ham tilbage til de følelser, han oplevede dengang, fortæller han i podcasten.
Vuust fortæller, at det skyldes, at særligt to centre i hjernen aktiveres, når vi lytter til musik; Amygdala og Hippocampus.
Hvor hippocampus blandt andet bruges til at indkode og afkode hukommelse - eller med andre ord huske - kan vores amygdala sætte følelse på det, vi husker.
Når de to centre i hjernen samarbejder, kan vi altså ende med at føle nostalgi.
Dét, vi husker bedst, er følelsesmæssige oplevelser, fortæller Vuust.
Når vi lytter til et musiknummer, kobler vores hjerne begivenheden fast på de følelser, nummeret vækker i os, og vi har nemmere ved at erindre oplevelsen.
LÆS OGSÅ: Dufte, lyde og musik: Hvorfor aktiverer sanser vores hukommelse?
Hvorfor lytter vi til musik?
Men hvorfor overhovedet lytte til musik?
Lytter du til et ensformigt musikstykke, vil hjernen inden længe miste koncentrationen og fokusere på noget andet.
Det skyldes fra et evolutionspsykologisk perspektiv, at vi igennem lydmønstre leder efter farer, fortæller Peter Vuust.
En bæk, trætoppes knitren og fuglekvidder er for så vidt ingen tegn på, at noget uhyggeligt er på færde for urmennesket, så den information sorterer vores moderne hjerner fra. Men knækker en pind pludselig i underskoven, så vågner den til gengæld.
Det er det samme, der sker, når vi lytter til musik.
»Musik leger med vores forventninger og får os til at føle nydelse ved det,« siger Vuust.
En anderledes og uventet tone, et skift fra den triste tone mol til den lyse og lette dur for eksempel, giver et skud af lykkehormonet dopamin til hjernen. Derfor er det rart for os at lytte til musik.
»Vores hjerner er skabt til at forudsige fremtiden, og dét er det, musikken leger med,« slutter Peter Vuust.
Du kan høre meget mere, når Brainstormværterne sammen med Peter Vuust i podcasten sætter lyd til tekst og igennem musikken selv viser, hvordan musikken og hjernen fungerer i samspil med hinanden.
LÆS OGSÅ: Derfor kan nogle mennesker høre farver og smage musik
LÆS OGSÅ: Fra ferie til hverdag: Derfor har vi så svært ved at komme op i gear igen
\ Kilder
\ Hjernetema på Videnskab.dk
'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.
Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.
