Fra ferie til hverdag: Hvorfor har hjernen svært ved at komme op i gear igen?
Det er helt naturligt. Og du skal tillade dig selv at tage den lidt med ro i starten!

Vi klynger os til den rare feriefølelse, hvorfor det kan være svært at få hjernen op i gear igen. (Foto: Shutterstock). 

Vi klynger os til den rare feriefølelse, hvorfor det kan være svært at få hjernen op i gear igen. (Foto: Shutterstock). 

Du kigger tilbage, vinker farvel til sommerferien og træder ind i hamsterhjulet. 

Tre ugers ferie er fløjet afsted, og det er tid til at kickstarte hjernen igen. 

Men hvorfor har den så svært ved at omstille sig til en travl hverdag efter en god, lang ferie? 

Dele af svaret kan findes i, at vores hjerner har travlt med at kigge dybt i spåkuglen og agere efter forudsigelser. 

Indenfor neurovidenskab kaldes dette 'teorien om den forudsigende hjerne'. 

»Idéen med den forudsigende hjerne er, at vi ikke længere skal betragte hjernen som en passiv modtager af sanseinformation, som vi så bearbejder, men at vi aktivt og konstant prøver at fortolke de sanseindtryk, som vi får,« forklarer Mark Schram Christensen, lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, i denne uges afsnit af Brainstorm.

Han uddyber: 

»Det vil sige, at hjernen bruger meget krudt på at forudsige de sensoriske input. vi får. Altså, de visuelle indtryk og de lydintryk, som vi konstant modtager.«

Fakta
Om Brainstorm

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

En hjerne i dvale

Nu ved vi, at hjernen konstant fortolker de sanseindtryk, vi får kastet i hovedet. Men hvordan hænger det sammen med, at den har så svært ved at vågne op fra dvale efter ferien? 

»I vores ferie er vi sandsynligvis blevet vant til at få sovet en masse og få hvilet os, og der kommer derfor ikke så mange overraskende stimuli, når vi sætter os ud på terrassen i sommerhuset,« fortæller Mark Schram Christensen.

Og hvis man er en af dem, der skruer ned for hjerneblusset under sin ferie, kan der vise sig at være et mismatch mellem de forventninger, som hjernen har, når man kommer tilbage fra ferie, og de faktiske forhold. 

Synet af 200 mails, der har akkumuleret sig i ferien, kan således få hjernen til at skulle korrigere fra en feriesituation til en arbejdssituation. 

»Der opstår et mismatch mellem forventninger og de faktiske forhold, hvorfor man typisk ender med at arbejde hurtigere i starten, når man er tilbage fra ferie, hvilket kan være med til at gøre det mere stressende.«

Vil ikke give slip på det rare

Men vi skal ikke kun forbi hjernen i vores søgen på et svar.

Nok ligger der ikke bunker af videnskabelige artikler om, hvorfor hjernen har så svært ved omstille sig efter en god sommerferie, men der findes en psykologisk forklaring, som tager udgangspunkt i vores følelsesliv. 

Vi mennesker klynger os nemlig til det, der er rart. 

»Efter to-tre ugers sammenhængende ferie har man koblet helt fra. Her har man selv haft styringen og lavet noget, man holder af. Ferien har altså været en rar oplevelse, hvor man har ladet de mentale og sociale batterier op. Jo bedre, vi har været til det, jo mere kræver det så også af hjernen til at indstille sig efter de arbejdsmæssige tanker,« siger Janne Skakon, ekstern lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og forsker i organisationspsykologi. 

Vi har dermed svært ved at give slip på feriefølelsen, fordi den slipper os fra det pres, man kan opleve på arbejdet ifølge Janne Skakon.

Hvordan kickstarter man hjernen igen? 

Bare rolig - du behøver ikke finde startkablerne frem, når ferien er slut. 

Ifølge både Mark Schram Christensen og Janne Skakon handler det om at sætte sig i kontorstolen med realistiske forventninger til sin arbejdsmæssige form. 

»Tillad dig selv ikke at være i arbejdsmæssig topform fra første arbejdsdag, det handler om at lade din hjerne spore sig ind på opgaverne igen,« siger Janne Skakon. 

Og du kan med ro i stemmen og god samvittighed sige nej til overarbejde. 

Det er et no-go ifølge Janne Skakon. 

Hjernetema på Videnskab.dk

'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.

Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.

Læs alle vores artikler om hjernen her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk