Er der en evolutionær årsag til PMS?

En kulsort sky trækker ind over nogle kvinders psyke i dagene op til deres menstruation. Pludseligt bliver de irriterede over den mindste modgang, og en enkelt tvetydig bemærkning kan fremkalde deres vrede eller gråd.

En af de kvinder, der lider af psykiske, præmenstruelle symptomer (PMS), har skrevet til Spørg Videnskaben. Hun undrer sig:

»Jeg har i noget tid gået og spekuleret over, hvorfor vi kvinder, ihvertfald nogle af os, lider af PMS, og her tænker jeg ikke på de fysisk gener, men de psykiske, som oftest følger med i form af humørsvingninger, vrede og irritabilitet. Er der en grund til det?« spørger Nanna.

Kan PMS skræmme liderlige hanner?

Nanna har hørt, at der kan være en evolutionær mening med galskaben. PMS kan være opstået tidligt i menneskets udviklingshistorie, hvor gravide hunner kan have haft brug for hormonelle humørsvingninger til at skræmme liderlige hanner væk, har hun fået at vide. Men noget i teorien hænger ikke sammen.

»Når man er gravid, har man jo ikke ægløsning og derfor heller ikke PMS,« indvender Nanna og fortsætter:

»Men jeg har sådan undret mig over, hvad det så helt basalt er, der er tilbage fra dengang, hvor vi var tættere på abestadiet, som gør, at vi kvinder den dag i dag skal lide af de psykiske gener ved PMS?«

Evolution kan forklare nutidens gener

Spørg Videnskaben bringer Nannas undren videre til Jes Søe Pedersen, der er lektor på Center for Social Evolution og Biologisk Institut, Københavns Universitet. Biologen er begejstret over Nannas tankegang.

»Den måde, hun spørger på, er helt rigtig. Netop sådan nogle spørgsmål, synes vi biologer, er relevante at stille, for potentielt kan der have været et evolutionært formål med alle mulige biologiske problemer, vi mennesker har i dag,« udbryder han.

Før vi vender tilbage til Jes Søe Pedersen, får du lige lidt baggrundsinfo om de præmenstruelle lidelser, nogle kvinder gennemlever en gang om måneden.

Præmenstruel syndrom (PMS) skyldes hormonet progesteron, som bliver dannet i æggestokkene i dagene op til den månedlige menstruation.

Hormonet gør livmoderen klar til graviditet, men kan også give bivirkninger som smerte, vægtøgning og uren hud. Nogle kvinder får tilmed psykiske symptomer. De kan føle sig nedtrykte, irritable, energiforladte og deprimerede.

PMS kan have været en fordel

Progesteron er altså nødvendig, for at en kvinde kan blive gravid og føre sine gener videre. Hvis de psykiske bivirkninger ved hormonet skal kunne forklares evolutionært, skal de også have spillet en fordelagtig rolle for den enkelte kvindes overlevelse og reproduktion, forklarer Jes Søe Pedersen.

Han udelukker ikke, at PMS på et tidspunkt i menneskets udviklingshistorie kan haft en gavnlig funktion, selvom den er svært at få øje på i dag.

»Noget, der i sin tid har været en evolutionær fordel, kan godt i vores moderne verden være blevet en ulempe,« siger han og giver et eksempel:

»Engang var det en fordel for mennesker at have trang til fedt og søde sager, fordi vi havde brug for energi til at overleve, men i dag er det blevet en ulempe, som medfører, at vi bliver overvægtige, fordi vores levevilkår har ændret sig.«

Når det kommer til at forklare PMS i en lignende, evolutionær ramme, melder Jes Søe Pedersen dog pas:

»Desværre er jeg ikke bekendt med, at der er forsket i netop det emne. Det må vist være et af de områder, der stadig er udækkede i forskningslitteraturen,« siger han.

Hypotese: PMS skræmmer ufrugtbare mænd

Spørg Videnskaben lader sig ikke slå ud. Vi finder frem til en artikel, som blev publiceret af den australske evolutionsbiolog Michael R. Gillings i 2014.

I artiklen opstiller Michael R. Gillings en hypotese om, at humørsvingninger op til menstruationen oprindeligt kan have været en biologisk fordel for kvinder, der var endt i et forhold med en ufrugtbar mand.

Humørsvingningerne kan have haft til formål at skræmme den ufrugtbare mand væk, så kvinden blev fri til at finde en anden, der kunne gøre hende gravid, spekulerer Michael R. Gillings.

Når kvinden blev gravid, slap hun både for månedlige menstruationer og de medfølgende humørsvingninger, som hun ikke længere havde brug for til at jage manden bort.

Hypotesen er ikke blevet testet videnskabeligt, men Michael R. Gillings understøtter den med viden om dogonerne, som er et jæger-samler folk, der lever i det afrikanske land Mali.

Menstruerende kvinder bliver isoleret

Dogonerne har tradition for, at deres kvinder skal isolere sig i en speciel hytte, når de har menstruation, skriver den amerikanske antropolog Beverly I. Strassmann i en videnskabelig artikel om stammens menstruations-ritualer.

Normalt slipper kvinderne dog for at tilbringe ret meget tid i hytten, for de fleste af deres frugtbare år bruger de på at være gravide eller at amme deres børn. Derfor får de i gennemsnit kun menstruation et par gange om året.

Kun dogon-kvinder, der er sammen med en infertil mand, må finde sig i at være isolerede i de særlige menstruations-hytter i dagevis hver måned. For når manden ikke gør dem gravide, får de regelmæssige blødninger.

Kvinder med PMS er impulsive

Michael R. Gillings spekulerer i, at det kan være en fordel for dogon-kvinderne at være fjendtligt indstillede og irritable op til menstruationen, fordi deres adfærd kan jage manden væk, hvis han ikke gør hende gravid.

Hvis manden bliver skræmt bort af PMS-adfærden, kan kvinden finde en anden mand, som kan gøre hende gravid.

»Enhver adfærd, ethvert træk, enhver genetisk tilpasning, der øger chancen for reproduktion marginalt, er enormt fordelagtig,« siger Michael R. Gillings til Science News.

Michael R. Gillings understøtter sin hypotese med studier, som tyder på, at kvinder med PMS er mere impulsive end andre og derfor måske er mere tilbøjelige til at have mange, skiftende partnere.

Hypotesen er ikke testet

Hvad siger den danske evolutionsbiolog Jes Søe Pedersen mon til det?

»Det er en fin hypotese, men der er bare ikke blevet samlet op på den, så det er stadig kun spekulationer. Hvis man vil teste, om hypotesen holder stik, kunne man undersøge, om kvinder med PMS virkelig er mere tilbøjelige til at skifte deres mænd ud end kvinder, der ikke får PMS,« siger han.

Endnu bedre ville være at afprøve hypotesen blandt moderne jæger-samler folk som eksempelvis de dogonere, som Michael R. Gillings henviser til.

»Det er svært at studere, hvordan mennesker levede for 100.000 år siden. Den næstbedste metode, vi har, er, at studere de få jæger-samler folk, der er tilbage i verden. De lever den dag i dag under forhold, der ligner dem, vi muligvis har udviklet os under,« siger Jes Søe Pedersen.

»Man kunne undersøge, om ufrugtbare jæger-samler-par bliver sammen i kortere tid, hvis kvinden har PMS. Det er sådan noget, man skal have fat i.«

Kvinder kan skifte partner uden PMS

Hvis PMS er opstået som en tilpasningsmekanisme under menneskets tidlige udvikling, kræver det, at det er et karaktertræk, der bliver overført genetisk.

»Det er dokumenteret, at PMS er arveligt, så det kunne tale for, at det kan forklares evolutionær,« siger Jes Søe Pedersen.

Alligevel er hypotesen om, at hormonelle humørsvingninger er opstået for at skræmme infertile partnere væk, nok lidt langt ude, vurderer han. For fortidens kvinder har sandsynligvis sagtens kunne skifte partner uden at have PMS.

Mange moderne jæger-samler folk, som, man formoder, lever nogenlunde som vores forfædre, har seriel monogami. Det vil sige, at de jævnligt skifter deres partner ud.

»Intet tyder på, at de har brug for PMS for at komme ud af et barnløst forhold,« siger Jes Søe Pedersen.

Evolutionen er ikke perfekt

Selv om PMS går i arv fra generation til generation, er der ikke nødvendigvis et højere formål med lidelserne, understreger Jes Søe Pedersen.

»Evolutionen er ikke perfekt. Den når kun at flytte på det, der virkelig er vigtigt og betyder noget for reproduktionen. Nogle gange følger der nogle genetiske bivirkninger med, som vi aldrig har haft gavn af.«

Således oplyste må vi erkende, at videnskaben endnu ikke kan give Nanna et klart svar på, om der er en evolutionær grund til, at hun og mange andre kvinder hver måned skal lide den tort at have psykiske gener i dagene op til menstruationen.

Vi håber dog, at hun er blevet klogere og lover at vende stærkt tilbage, hvis forskere en dag finder på at teste hypotesen videnskabeligt.

Indtil videre kvitterer vi for det gode spørgsmål med en T-shirt og takker evolutionsbiolog Jes Søe Pedersen for hans velovervejede refleksioner.

Sidder du med et spørgsmål, som du mener, at videnskaben må kunne svare på, er du som altid velkommen til at sende det ind til os på sv@videnskab.dk.

Du kan også købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger?