Ugens podcast: Mød kvinden bag Skrydstrupkvinden
Forsker fortæller nærmere om sin opdagelse af Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens oprindelse i ugens podcast, hvor du også kan høre, om isposer på skader er en god idé. 

I denne uges podcast kan du høre nærmere om Skydstrupkvindens vej til Danmark, samt om vi skal holde op med at komme is på skader. (Illustration: Shutterstock)

I denne uges podcast kan du høre nærmere om Skydstrupkvindens vej til Danmark, samt om vi skal holde op med at komme is på skader. (Illustration: Shutterstock)

Videnskab.dk Podcast

Videnskab.dk eksperimenterer med at lave podcasts. Du kan høre ugens podcast i afspilleren i artiklen. Du kan også lytte på vores podcasts på din iPhone eller Android-telefon.

iPhone:

Android:

Søg på Videnskab.dk i podcast-appen

Måske læste du med, da Videnskab.dk for nyligt afslørede, at Skrydstrupkvinden var indvandrer. Det kan også være, at du har set det i DR-serien 'Historien om Danmark'.

I så fald vil du måske kunne genkende Nationalmuseets Karin Margarita Frei, der er danmarks første professor i arkæometri.

Det var nemlig hende, der lavede de afslørende analyser af Skrydstrupkvindens tænder og hår, som viste at kvinden fra bronzealderen var vokset op udenfor Danmark. Det var også hende, der to år tidligere viste, at Egtvedpigen også var indvandrer.

I denne uges podcast får du mulighed for at møde kvinden bag de to skelsættende opdagelser.

»Der danner sig et billede af, at der er flere højstatuskvinder, som er kommet til Danmark udefra for at skabe forbindelser på en eller anden måde,« fortæller hun i podcasten.

LÆS OGSÅ: Nyt bronzealder-chok: Skrydstrup-kvinden var også indvandrer

Karin Margarita Frei har afsløret at Egtvedpigen ikke var et enkeltstående tilfælde, da Skrydstrupkvinden også viste sig at være indvandrer. Hør, hvad det betyder for vores opfattelse af bronzealderen i podcasten øvert i artiklen. (Foto: Kirstine Jacobsen.)

Skrydstrupkvinden kan være kommet fra Tjekkiet, Frankrig eller Tyskland

Karin Margarita Frei arbejder indenfor det forholdsvist nye forskningsfelt kaldet arkæometri, som er en blanding af geokemi og arkæologi.

Hun har udviklet en analysemetode, som gør det muligt at undersøge, hvor et individ stammer fra ved hjælp af grundstoffet strontium.

Der optræder forskellige isotoper af strontium i forskellige geologiske områder, og disse isotoper lagres i tandemaljen i barndommen gennem fødevarer og drikkevand. Kender man sammensætningen af isotoper hos et individ, kan man derfor sige noget om, hvor de er opvokset henne.

LÆS OGSÅ: Karin Frei: I Danmark er jeg ikke født, men der har jeg hjemme

Metoden kræver dog også en kortlægning af strontium i områdets geologiske profil. Det har Karin Margarita Frei været med til at lave for Danmark, men det findes ikke i store dele af Europa, og derfor kan hun ikke sige med garanti, hvor kvinden kommer fra - blot, at det ikke er Danmark.

»De områder, der ser ud til at være mest sandsynlige, er den nordlige del af Tjekkiet, nogle steder i Frankrig og nogle steder midt i Tyskland,« fortæller Karin Margarita Frei i podcasten.

Du kan høre mere om Skrydstrupkvindens vej til Sønderjylland i ugens podcast, der ligger øverst i artiklen.

Skal man komme is på skader?

Hvis vi får et spark over skinnebenet til fodbold, falder på rulleskøjter eller bare får en  bule i panden, mens vi kigger dybt efter noget lækkert i køkkenskabet, så hører vi tit det samme råd: Kom is på.

Men en af Videnskab.dk’s læsere er stødt på en artikel på nettet, der påstår, at isposen faktisk ikke hjælper, tværtimod skulle den stoppe de celler, der vil reparere skaden.

»Det er så langt fra min børnelærdom, at jeg er nødt til at vide, om det holder vand,« skriver Niels Randrup-Thomsen til Spørg Videnskaben.

I ugens podcast fortæller kan du høre nærmere om, om is rent faktisk er gavnligt for en skade, hvor forskerne også giver deres bud på, hvad man ellers kan gøre. 

LÆS OGSÅ:  Skal man lægge is på en skade?

Videnskab.dk's podcasts

Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde Videnskab.dk's podcasts i iTunes og afspille dem med Apples egen podcast app.

Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundCloud eller BeyondPod.

Du kan høre podcasten på:

 iTunes   SoundCloud    RSS

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.