Ugens Podcast: Vores dialekter sladrer om samfundet
I denne uges podcast kan du høre dialekter fra hele landet, og hvad de siger om os. Du kan også møde vinderne af Årets Danske Forskningsresultat, der fortæller om deres klimaprojekt.
podcast, Videnskab.dk

På Afdeling for Dialektforskning på Nordisk Forskningsinstitut er over 3.000 af fortidens stemmer gemt. I ugens podcast kan du høre dialekter fra hele landet. (Illustration: Shutterstock.)

På Afdeling for Dialektforskning på Nordisk Forskningsinstitut er over 3.000 af fortidens stemmer gemt. I ugens podcast kan du høre dialekter fra hele landet. (Illustration: Shutterstock.)

»Bønnene de kjørte på tjorvet med ders grånsawer.«

Denne dialekt er ikke bornholmsk. Det er faktisk ikke engang en dialekt, som findes i dag. Det er i stedet den uddøde Dragør-dialekt, som du blandt andet kan høre i ugens podcast.

Videnskab.dk Podcast

Videnskab.dk eksperimenterer med at lave podcasts.

Vi udgiver en podcast om ugen og bare lige for at rydde eventuel forvirring af vejen: En podcast er bare digital radio, du kan høre, når du vil.
Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcastapp på din smartphone.

Du kan finde information om podcastapps, og hvordan du finder vores podcasts på din smartphone, i bunden af artiklen.

Vi har nemlig besøgt Afdeling for Dialektforskning på Nordisk forskningsinstitut og gået på opdagelse i deres arkiv over 3.000 forskellige optagelser af fortidens danske dialekter.

De gamle stemmer kan ifølge forskerne gøre os klogere på sprogets udvikling, samfundet og os selv.

»De gamle traditionelle dialekter, der har været knyttet til landbrugslivsstilen og fiskeriet og den slags, de forsvinder samtidig med at industrialiseringen udvikler sig, og der bliver færre og færre bønder og fiskere, for eksempel i Dragør. Det sker samtidig med en nationalisering og en standardisering af dansk, sådan at på Amager, hvor Dragør ligger, der er det den københavnske dialekt, som jo er standarden i Danmark, der bliver det, man overtager i Dragør,« siger lektor Pia Quist, der er afdelingsleder på Afdeling for Dialektforskning i ugens podcast.

Dialekterne afslører tendenser i samfundet

Hun fortæller, at man også i dag kan se samfundsstrømninger ved at høre, hvordan vi taler.

»Det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem hvorhen de unge orienterer sig, også i forhold til deres fremtid. Forestiller de sig en fremtid på det lokale sted, for eksempel som en del af et familielandbrug, eller i det lokale samfund som mekaniker eller andre ting, så er der en større tendens til, at man bruger de lokale træk, men hvis man har en forestilling om at man skal gå på gymnasiet i Aabenraa eller have en uddannelse i Aarhus eller i København, så allerede i skolealderen begynder man at indrette sig til at tale mere standarddansk,« siger hun.

Hendes kollega, Signe Wedel Schønning, der har skrevet ph.d.-afhandling om unges dialekter i Oksbøl i Vestjylland fortæller også, at sproget viser strømningerne i samfundet:

»Ja, men det er det her med, at Københavnsk bliver tillagt høj social status, og vestjysk bliver tillagt lav social status. Det harmonerer meget fint med den måde land og by, og København og udkantsdanmark, bliver stillet op imod hinanden,« siger hun.

Du kan høre mange flere dialekter i podcasten øverst i artiklen, eller trykke dig gennem vores interaktive kort med dialekter fra hele landet i artiklen ’Hør selv: Uddøde danske dialekter vækkes til live. ’

Vinder af ÅDF: »Opmuntrende at folk ikke er blevet trætte af klimaforskning«

I ugens podcast møder vi også to af forskerne fra det hold, der i år vandt Årets Danske Forskningsresultat - Videnskab.dk's læserpris der blev uddelt fredag 28 april.

Vinderne er klimaforskere, og de er glade for, at der stadig er stor interesse for klimaforskning, selvom deres resultater i virkeligheden er deprimerende nyt.

»Vi har brugt en model, som vi har arbejdet på i mange år til at simulere en klimaændring, som skete i en geologisk overgang for 56 millioner år siden, og vi mener at det, vi fandt ud af, også har en betydning i dag, fordi de ting, der ændrede klimaet i fortiden, nok også er mekanismer, der virker i dag,« siger Jens Olaf Pepke Pedersen, der er seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en af forskerne bag det prisvindende resultat, og fortsætter:

»Den mest interessante ting, vi så, det var, at det ser ud, som om den effekt CO2 har på klimaet, den faktisk øges, når klimaet bliver varmere. CO2 vil selvfølgelig opvarme klimaet i en eller anden udstrækning, og den opvarmning er på en måde selvforstærkende, for den øger samtidig virkningen af CO2 en lille smule.«

I podcasten kan du også høre to af forskernes reaktioner, da de modtog prisen ved arrangementet, hvor Årets Danske Forskningsresultat blev annonceret.

Du kan også læse mere om deres forskning samt om de øvrige nominerede i artiklen ’ Vinderne af Årets Danske Forskningsresultat: Sejr for klimaforskningen. ’

Videnskab.dk's podcasts

Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde Videnskab.dk's podcasts i iTunes og afspille dem med Apples egen podcast app.

Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundCloud eller BeyondPod.

Du kan høre podcasten på:

 iTunes   SoundCloud    RSS

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk