Ekstreme oversvømmelser som følge af en kombination af kraftig monsunregn og smeltende gletsjere hærger Pakistan.
Selvom Pakistan ikke er uvant med dødelige oversvømmelser, er denne hændelse særlig chokerende med indtil videre flere end 1.100 omkomne og med kæmpe konsekvenser for mange millioner mennesker.
Ifølge Pakistans klimachef ligger en tredjedel af landet nu under vand. Et område, der er større end den australske delstat Victoria.
Denne sommer har budt på den ene ekstreme vejrhændelse efter den anden. Fra rekordtørke i Vesteuropa, USA og Kina til oversvømmelser i Japan og Sydkorea.
Det rejser spørgsmålet om, i hvor høj grad vi kan give klimaforandringerne skylden. Og hvis det er tilfældet, er det så, hvad vi skal forvente fremover?
En sommer med ekstremer
Oversvømmelserne i Pakistan er den seneste i en række af usædvanlige katastrofer på den nordlige halvkugle.
Vesteuropa samt det centrale og østlige Kina har oplevet hedebølger med rekordtemperaturer og tørker, der har ført til restriktioner af vandforbruget.
Disse hedebølger og tørkeperioder har også ramt afgrøderne, hvilket fyrer op under omkostningerne og priserne på fødevarer rundtom i verden.
Kina blev kastet ud i en energisikkerhedskrise. Italiens længste flod, Po, er gradvist tørret mere og mere ud, og vandet strømmer nu med en tiendedel af den sædvanlige hastighed.
Tørkeperioder og deres betydelige konsekvenser forventes at fortsætte i den forudsigelige fremtid.
Kraftigste styrtregn i 100 år
Alvorlige regnskyl har forårsaget oversvømmelser fra Dallas i USA til Seoul i Sydkorea, som oplevede den kraftigste styrtregn i 100 år.
Der er også registreret rekordvarme i Japan, det centrale USA og i Storbritannien, hvor temperaturerne for første gang oversteg 40 grader celsius.
Det er også kun et par måneder siden, vi så temperaturerne nå 50 grader forud for monsunregnen i det nordlige Indien og Pakistan.
Sætter det i perspektiv
Selvom det er rigtigt, at flere af sommerens ekstreme hændelser har været usædvanlige, ser vi normalt flere ekstreme vejrhændelser om sommeren på den nordlige halvkugle end på andre tidspunkter.
Det skyldes, at ekstrem varme, meget kraftige regnskyl og tørke er mere sandsynlige i løbet af den varmeste del af året.
To tredjedele af klodens jord og mere end 85 procent af verdens befolkning er at finde på den nordlige halvkugle. Det gør, at der er flere mennesker, der bliver ramt af ekstremt vejr end på den sydlige halvkugle.
Det medfører, at der er størst risiko for katastrofer med alvorlige konsekvenser om sommeren på den nordlige halvkugle.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Rossby-bølger af ekstreme hændelser
Derudover kan ekstreme vejrhændelser forekomme på samme tid forskellige steder på grund af lange atmosfæriske bølger, kaldet ‘Rossby-bølger’, som er et naturligt forekommende fænomen, som La Niña og El Niño.
Tilbage i 2010 oplevede det vestlige Rusland alvorlig varme og skovbrande, mens Pakistan blev ramt af nogle af deres værste oversvømmelser til dato.
Disse hændelser var koblet til en Rossby-bølge, der fik et højtryksmønster til at lægge sig fast over det vestlige Rusland og lavtryk til at hænge fast over Pakistan.
Rossby-bølger kan også resultere i, at hedebølger opstår på samme tid, tusindvis af kilometer fra hinanden. På den nordlige halvkugle så vi tidligere på sommeren simultane hedebølger ramme det vestlige USA, Vesteuropa og Kina.
Rossby-bølger kan meget vel have bidraget til simultane katastrofer denne sommer, men det er for tidligt at sige med sikkerhed.
Spor efter klimaforandringerne
Med så mange ekstreme vejrhændelser, der forårsager massedød og store økonomiske og miljømæssige problemer, er det værd at overveje, om klimaforandringerne forværrer disse hændelser.
Menneskeskabte klimaforandringer har opvarmet planeten med omkring 1,2 grader celcius til dato, og det har fået visse typer ekstremt vejr til at forekomme hyppigere og mere intenst, især ekstreme hedebølger og rekordhøje temperaturer.
Hver hedebølge har i dag spor efter klimaforandringerne som følge af vores udledning af drivhusgasser.
Faktisk har analyser allerede vist, at den menneskelige effekt på klimaet i høj grad øgede risikoen for den ekstreme varme i Indien og Pakistan i maj og de rekordhøje temperaturer i Storbritannien i juli.
Øger forekomsten af simultane hedebølger
Forskning viser også, at klimaforandringerne øger forekomsten af simultane hedebølger på den nordlige halvkugle, primært på grund af langvarig opvarmning.
Det står mindre klart, om Rossby-bølgemønsteret, der forårsager simultane hedebølger forskellige steder, bliver hyppigere.
Klimaforandringerne ændrer også nedbørsmønstrene, hvilket resulterer i forværring af tørke i visse områder, eksempelvis i store dele af Vesteuropa.
Voldsom styrtregn og kortvarig ekstrem kraftig regn, som det er set i Seoul og Dallas i de seneste uger, bliver intensiveret af klimaforandringerne.
Det skyldes, at den globale opvarmning resulterer i, at luften kan holde på mere fugt – for hver grad opvarmning kan atmosfæren indeholde syv procent mere fugt.
Faktisk følger den kraftige nedbør i Pakistan en observeret tendens mod stigende ekstreme daglige nedbørsmængder. Dette område af verden forventes at se en fortsat intensivering af daglige og flere dages ekstreme nedbørshændelser i løbet af sommeren, i takt med at kloden opvarmes.
Værre ekstremer på vej
Vi kan forvente flere ekstreme vejrhændelser i de kommende år, i takt med at de globale drivhusgasemissioner fortsætter deres nærmest rekordhøje niveau.
Forskerne har i flere årtier varslet forværrede ekstreme vejrhændelser, især hedebølger. Nu ser vi det ske med egne øjne.
Adskillige varmeekstremiteter i de seneste år har været langt ud over, hvad, vi troede, ville ske efter lidt mere end en grad global opvarmning, såsom det vestlige Nordamerikas rekordvarme sommer i 2021.
Men det er svært at sige, om vores fremskrivninger undervurderede den ekstreme varme.
Under alle omstændigheder skal verden forberede sig på yderligere mulige temperaturer, som slår alle tidligere rekorder, i de kommende måneder, år og årtier.
Vi er nødt til hurtigt at stoppe med at udlede drivhusgasser for at begrænse skaden forårsaget af fremtidige ekstreme hændelser.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
